Lottrup Family from 1545
Notater
Match 951 til 1,000 fra 1,127
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 951 | Skriv fra "Allans aner" stilling: Herredsfoged. Han er konstrueret efter oplysninger i Pers.tids. 1985 s.201 Jens Abildtrup har ham f. 1525 i bogen "Slægten Abildtrup II". Niels Lassen blev halshugget 17/10/1600. Han blev trods halshugningen begravet i Ådum kirke, familien var dengang så velhavende at den kunne betale 100 rigsdaler, så han ikke skulle begraves ved foden af galgebakken. Begge min fars forældre nedstammer fra ham. kilde Christian Vilandt[mail 260904] Jeg (Ole Lodberg) tror ikke helt på oplysningen vedr. Oddum kirke pga. Niels Lassen blev dømt til hjul og stejle, iflg. Biskop Hegelund "Nielss Lassøn bleff halsshuggen ved Nørherritz ting, dog lagd i en kiste, iordet ved Ting Høy." Hvilket jeg tolker som har blev forskånet fra Hjul og Stejle, dvs. efter halshugningen blev han begravet ved tinghøjen i Uviet jord. Jeg vil tro de 100 rdl. var betalingen for at undgå hjul og Stejle. | LASSEN, Niels (I1018)
|
| 952 | Skriv fra "Allans aner": Stilling: Herredsfoged i Øster Horne herred. Visti Lassen var ejer af Bindesbøl og Rabæk i Aadum sogn, og fra 1631 var han tillige herredsfoged i Nørre Horne Herred. Der er adskillige ting der tyder på, at Visti Lassen ikke alene var en dygtig herredsfoged, men også en mand, der forstod at få noget ud af sin jord. Skønt Bindesbøl med sine 10 tdr. hartkorn var en stor gård, havde han dog ikke nok i den; af ef en skrivelse fra Cancelliet af 8. april 1632 fremgår det, at han fik kongelig konfirmation på en del jord, som lensmanden på Lundenæs slot havde overladt ham i fæste, nemlig "et øde bosted i Graahede Mark, som aarligt skyldte Kronen 1 ørte Rug, 1 Mk. 5 Sk., endvidere Fjerdeparten af en øde Gaards Eje, kaldet Mosegaard Husted, et Bosted kaldet Fadersbøl og et Bosted kaldet Vedhus, et øde Boelseje i Odderup, nogen Stubeng paa Tarm Kær, en Eng kaldet Hjortholm og 2 smaa Enge ved Graahede Bæk, som aarligt skyldte en halv Ørte Rug og 6. Mk. Smør efter Varbo Maal og Vægt". Omkring 1636 købte Visti Lassen endvidere gården Rabæk i Aadum sogn. At Visti Lassen tid efter naden blev en velhavende mand, ses bl. a. af, at hans enke året efter hans død som den næststørste skatteyder i Lundenæs skulde svare skat af 600 Rdlr. Under svenskekrigen gik det imidlertid tilbage med herredsfogedens famile, og efter krigens afslutning var enkens økonomiske kår så elendige, at hun ikke kunne svare de skatter, krigen havde ført med sig. I 1679 var hendes kår blevet så dårlige, at 24 afsognest bedste mænd afgav en erklæring om, at hendes tilstand var så ringe, at hun umuligt kunde svare skat det år. Denne erklæring har følgende ordlyd: " Vi førskrevne 24 Mænd, alle her udi Oddum Sogn, kendes og hermed vitterliggøre, at eftersom den fattige, gamle bedagede Dannekone Karen sal. Visti Lassen af Bindesbøl, er vores Sandfærdigheds Kundskab begærendes, anlangendes hendes Armod, ringge Vilkaarog Tilstand, da er det os samtlige bevist, at hun for det første er en gammel udlevet Kvinde, ungefær fiersindstyve Aar gammel og haver stor Mangel paa hendes Hørelse og opholder sig hos hendes Søn, Tomas Vestesen, udi Bindesbøl som er en fattig Mand af Middel og Formue, hun tilforn haver haft, og derfor udi kongelige naadigste Krigsstyr er vorden ansat, er hende udi forleden Krigstider den største del frakommen og ellers til os og andre, hvis skyldige haver været, saa den fattige, gamle Kone, ganske intet i ringeste Maader haver til bedste, og er ikke god for at udrede hendes Anpart udi den naadigste paabuden Krigsstyr, som alle og enhver udi vores Egn, der hende kiender, nok som bevist desværre for hende, nu udi hendes Alderdom og Svaghed, dette saaledes udi al Sandhed med en fattige hjælpeløse Enke at være beskaffent, og ville ydmygeligen formodes, at denne voris Sandheds Kundskab udi Mening maatte optages, at voris gunstige Hr. sligt denne fattige, hjælpeløse Enkes store Nød og Armod ville confedere, og hende til det bedste befordrer, at hun for samme kongelige naadigste Krigsstyr maatte vorde forskaanet, slige den naadige Gud rigeligen ville belønne. Vi samtlige forbliver Hr. Amtsskrivers skyldigste Tiennere, skrevet ved Oddum Kirke, Søndagen den tredie August Anno 1679." . Han blev gift med Karen (Christiansdatter) Jensdatter Dahl. | LASSEN, Visti (I1241)
|
| 953 | Skriv fra "Allans aner": Las Nielsen var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs. I Las Nielsens tid som herredsfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Aadum, Christian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, de, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johan var kommeet i usattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slået hendes ko, havde hun ved trolddom taget livet af tvende øg. Desuden beskyldtes hun for med sin trolddums kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvendevgange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen". Lensmand på Asmild Kloster, Niels krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, " var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt." Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Aadum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian grøn. Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil. Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Troldom havde påhængt hende". Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Chritens trolddom, for at få"ders Ed og Tog kendt ved Magt". Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Chirstens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært troddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trodumskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk! Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende. Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i troldoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft troldoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet. Aadunpræsten, der havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine troldomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 "en hel Hoben" om kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forståe således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne. Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Aadum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle. I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn . Han blev gift med N.N. Vistidatter. | NIELSEN, Las (I1080)
|
| 954 | Slagter | OTTO, Harald Simon (I1823)
|
| 955 | Slotsgartner på Wedellsborg jvf. KB Husby sogn opsl. 127 | JENSEN, Gustav Adolf (I2566)
|
| 956 | Slotsgartner på Wedellsborg jvf. KB Husby sogn opsl. 127 | JENSEN, Gustav Adolf (I2566)
|
| 957 | Slægten Lustig fortsatte senere rebslagerhåndværket i Tumbøl, Felsted sogn. | LUSTIG, Peter Petersen (I1554)
|
| 958 | Smed i Hokkerup, hvor familien havde været smede og skræddere siden begyndelsen af 1600-tallet | (SCHMIDT), Hans Jørgen Petersen (I726)
|
| 959 | Smedemester - Familien boede iflg. FT 1880 Stengaden 33, Forhus 2 sal, Helsingør, matr. 414 Iflg. FT 1845 bor James som plejesøn 11 år gammel hos sin faster Frederike Ferdinandine Meyer (f.Ogilvie) på adressen Fredriksborggade142,stuen.Begge hans forældre var døde, den ene da han var 2 år og den anden da han var 5 år gammel. | OGILVIE, James (I1450)
|
| 960 | Smedemester København, boede Amagergade 33. Senere flyttede familien til Korsør | POULSEN, Lars (I2398)
|
| 961 | Smedemester København, boede Amagergade 33. Senere flyttede familien til Korsør | POULSEN, Lars (I2398)
|
| 962 | snedker i Pederstrup | LYSDAL, Peder (I1681)
|
| 963 | Sognepræst til Nakskov-Branderslev, Maribo 1838-1852 derefter Biskop i Aalborg 1852-1856 og senere i Maribo 1856-1871. Landstingsmedlem. | BINDESBØLL, Severin Claudius Vilken (I495)
|
| 964 | Sognepræst i Nyborg. | BLIMESTER, Christen (I1189)
|
| 965 | Sognepræst i Rejsby Kirke - Tønder Amt gennem 37 år. Provst i Hvidding Herred i 5 år. Fra bogen Danmarks Kirker - Tønder Amt: Gravminder: 4) O. 1692. [Peder Sørensen] Wedel, [fordum sognepræst i 37 år til Reisby kirke og provst i 5 år i Hvidding hrd., d. 14. maj 1691] i sit 61. år, og hustruv Anna Hansdatter H[av]etvad, d. 1[3.] marts 1692 i sit 71. år. De fik i 36 års ægteskab | VEDEL, Peder Sørensen (I1827)
|
| 966 | Sognepræst til Bringstrup-Sigersted, Sorø 1788-1797, til Ledøje-Smørum, København 1797-1830. | BINDESBØLL, Jens (I684)
|
| 967 | Solgte "Ørndrup" i 1834 til Frederik Juul på "Frøslevgaard" | LOTTRUP, Ane Christine (I2059)
|
| 968 | Sophus tager ud at sejle. Ved faderens død , i skiftet, står han opført som "må antages at være omkommet på havet".Han er så død et sted mellem 1867 og 1876. | RASMUSSEN, Sophus (I3207)
|
| 969 | Sorø Akademi fra 1867 til 1873. Gik i snedkerlære og udviste et godt håndelag. Snedkerfaget passede dog ikke i familienstraditioner.Senereprøvedehanlandbruget, men da hans morfaderhavde været marineofficer og kommandant over Nyboder i København gik han i1874orlovsvejensomfrivilliglærling påfregattenJylland. Styrmandseksamen 1879, reservelieutenant (søværnet) 1882, ansat i D.S.B. 1888, avanceret tilsøfartschef1911,afsked1/6 1928 p.gr.af 70 år. R.af Dbg., Dbmd. samt 7 udenlandskeordner. | HEISE, Arnold Vilhelm (I1741)
|
| 970 | Source: Andres Lottrup - Acassuco, Buenos Aires, Argentina, | LOTTRUP, Peter Miguel (I1439)
|
| 971 | Stamfader til den danske Heise linie | HEISE, Christian Samuel (I1098)
|
| 972 | Stamfader til den ældre Hamborglinie. | HEISE, Johann Leopold (I1054)
|
| 973 | Stamfader til slægten Otterstrøm i Danmark Født i Sverige. Flyttede til Danmark år 1869?? (Står som født i Kbh dette året (Family Search)) Giftet seg med 1) Mette Marie Ravn1887og2)KarenKrympke1794. Mistede ved bombardementet av Kbh i 1807 både sine huse og skibe (??) og flyttede tilbage til Sverige. Fik 5. feb 1787 borgerbrev i Skomagerlauget. Faster Marie: Aage O. deltog i Borgervæbningen under krigen mod England. Chr. E. O. bragte nemlig engang et budskab ind til byen til Rundetaarn,hvorfaderenledteenafdeling af brandkorpset, og herunder så han en mur styrte sammen, hvorved et menneske blev dræbt. Bor 1787 med Mette Marie Ravn: kbhv, København (Staden), Snarens Kvarter, , , Lille Knabrostræde 73, 1, FT-1787 Ove Otterstrøm, 30, Gift, Huuseyere, Skoemager Mester, Mette Marie, 41, Gift, Hans Kone, , Peter Wahler, 6, Ugift, Barn af Konens første Ægteskab, , Marie Kirstina, 4, Ugift, Barn af Konens første Ægteskab, , Ovena Maria, 2, Ugift, Barn af Konens første Ægteskab, Da alle andre data passer, er det sandsynlig at Ove er lig Aage Navngives Owe hos Family Search 1787: OWE OTTERSTROM Spouse: METTE MARIE RAVN Marriage: 27 APR 1787 Helligaands Kirke, Kobenhavn, Kobenhavn, Danmark Bor 1801 med Karen Krympke: kbhv, København (Staden), Øster Kvarter, Øster Kvarter, , Matr. 392, 1153, FT-1801 Aage Otterstrøm, 44, Gift, Husbonde, Skomager Mester, Karen [Otterstrøm], 32, Gift, Hustru, , Peter Voler, 19, Ugift, Stifsøn, paa et Engelsk Bueskib??, Christine Voler, 16, Ugift, do [Stif] Datter, , Christian Erasmus [Otterstrøm], 5, Ugift, Søn, , Marie Christine [Otterstrøm], 7, Ugift, Datter, , Sophie Elenora [Otterstrøm], 2, Ugift, do [Datter], ,, | OTTERSTRÖM, Aage (Åke) (I1014)
|
| 974 | Stammer muligvis fra Lottrup Ladegaard ved Juelsminde. Levede formentlig som borger i Horsens. | LOTTRUP, Hans (I1597)
|
| 975 | Står som landbrugslev i FT 1850 16 år gammel | LOTTRUP, Anton Christian Magdalus Nissen (I1271)
|
| 976 | Står som landbrugslev i FT 1850 16 år gammel | LOTTRUP, Anton Christian Magdalus Nissen (I1271)
|
| 977 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | MIDTUN, Karsten (I1811)
|
| 978 | Stationsforstander Gift 1. gang 1891 med Olga Hulda Jenny Fick, født 22. novo 1869, død 3. maj 1894 (begr. Solbjerg); forældre grosserer Fick og ? 1 barn: Ada Otterstrøm (1894) Gift 2. gang 1895 med Astrid Bøggild, født 23. sept. 1872, død 29. juni 1955 i (begr. Solbjerg). Ægteskabet opløst 1917. 1 barn: Agnes Otterstrøm (1897) Gift 3. gang 1917 med Maren Kirstine Nielsen, født 5. maj 1887, død1927 (begr. Tømmerup v. Kalundborg). Ingen børn i 3. ægteskab. Viggo Otterstrøm begyndte sin tjeneste ved Statsbanerne i 1885 og tjente sig op gennem graderne, til han i 1914 overtogledelsenafRindsholmstationved Viborg. Under de travle krigsår 1914-18 gjorde han god fyldest og blev husket som en myndig og dygtig, mensamtidighjælpsom,embedsmand. 1920 blev han forflyttet til Vemb som stationsforstander. Han tog - pa grund af svagelighed - sin afsked i 1930. Sine sidste år levede han iRindsholm. | OTTERSTRØM, Viggo Theodor Voldby (I2608)
|
| 979 | Stedfader og gårdejer. | JACOBSEN, Frederik (I1785)
|
| 980 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | PHILLIPSEN, Maria (I1749)
|
| 981 | Stiftsfysicus i Aarhus | BÜNGER, Christian (I431)
|
| 982 | Stod i købmandslære i Horsens. Tog her i 1686 borgerskab som købmand og oparbejdede en betydelig forretning på sydsiden af Søndergade.Christian Hansen blev i 1708 som den ene af 2 ”fornemme handelsmænd i Horsens” udnævnt til byens første fattig inspektører for en to-årigperiode. Af hans bo nævnes: Hans iboende gaard på Sødergades søndre side mellem Jens Andersens Juuls gaard mod øst og Mourits Rasmussens gaard mod vest - medhavevurderet til 400rd. Skuden Fortuna drg. 8 læster, ført af Niels Jøenson, med tilbehør vurderet til 250 Rd. 2 gaarde og et hus i Urlev. Huset er for livstid overladt KirstenNielsdatters moder, "Madame Elisabeth Pedersdatter" | LOTTRUP, Mogens Christian Hanssøn (I234)
|
| 983 | Stod i købmandslære i Horsens. Tog her i 1686 borgerskab som købmand og oparbejdede en betydelig forretning på sydsiden af Søndergade.Christian Hansen blev i 1708 som den ene af 2 ”fornemme handelsmænd i Horsens” udnævnt til byens første fattig inspektører for en to-årigperiode. Af hans bo nævnes: Hans iboende gaard på Sødergades søndre side mellem Jens Andersens Juuls gaard mod øst og Mourits Rasmussens gaard mod vest - medhavevurderet til 400rd. Skuden Fortuna drg. 8 læster, ført af Niels Jøenson, med tilbehør vurderet til 250 Rd. 2 gaarde og et hus i Urlev. Huset er for livstid overladt KirstenNielsdatters moder, "Madame Elisabeth Pedersdatter" | LOTTRUP, Mogens Christian Hanssøn (I234)
|
| 984 | Storkøbmand og kompagnon med sinsvoger Peter Eilskov | KÜRRELBAUM, Johan Frederich (I1392)
|
| 985 | Stud mag. i København fra 1. nov. 1906 (Politiets registerblad) Var løjtnant og senere Proprietær på godset Kølholt tæt ved Vejle. Købte det for 130.000 kr. i august 1917 (Nygaards sedler). Solgte det formentlig ret hurtigt, idet han og familien findes på Rågevej 6 i Hellerup iflg. FT 1921. | LOTTRUP, Lars Christian (I2028)
|
| 986 | Stud mag. i København fra 1. nov. 1906 (Politiets registerblad) Var løjtnant og senere Proprietær på godset Kølholt tæt ved Vejle. Købte det for 130.000 kr. i august 1917 (Nygaards sedler). Solgte det formentlig ret hurtigt, idet han og familien findes på Rågevej 6 i Hellerup iflg. FT 1921. | LOTTRUP, Lars Christian (I2028)
|
| 987 | Stud mag. i København fra 1. nov. 1906 (Politiets registerblad) Var løjtnant og senere Proprietær på godset Kølholt tæt ved Vejle. Købte det for 130.000 kr. i august 1917 (Nygaards sedler). Solgte det formentlig ret hurtigt, idet han og familien findes på Rågevej 6 i Hellerup iflg. FT 1921. | LOTTRUP, Lars Christian (I2028)
|
| 988 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | HEISE, Svend (I2348)
|
| 989 | Student Aarhus 1662. Cand. theol. 1666. Conrektor 1666 i Ribe. Sognepræst ved Budolfi Kk. i Aalborg fra 14/6 1676 til 1680. | BLYMESTER, Christen Christoffersøn (I800)
|
| 990 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Tine (I1242)
|
| 991 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Jens (I2068)
|
| 992 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Christian (I2291)
|
| 993 | Student fra Slomanns Skole, cand. jur. 9 feb 1906 samme år Fuldm. hos Faderen og overtog i 1917 sagførerfirmaet i Skindergade 32 samt en efter datiden betydelig formue. 24. Febr. 1909 Overretssagfører, praktiserede i Kbhvn. siden. 1921-29 Medl. af Lyngby-Taarbæk Sogneraad, 1923 Formd. for Lyngby-Taarbæk Værgeraad, Formd. for Best. for A/S Fabriken »Grand Danois« og Kødfoderfabriken og for A/S Københavns Marmorvare-fabrik, Medl. af Best. for A/S A. Fonnesbech og for A/S De Borgersenske Fabriker. Flyttede til Kongens Lyngby 1911 Fuglevadsvej "Højvang", senere "Solvang". Byggede villa - Borgevej 27 - i 1918 og sommerhus i Raabjerg 1918- Skilt fra Olga Marie 1933. Var som ung meget interesseret i malerkunst og ønskede at blive kunstmaler, men det blev af faderen ikke anset for at være en levevej. Malede som hobby og fik bl.a. undervisning af kunstmalerne Axel Jørgensen og Clod-Svensson i Lyngby. Han blev efterhånden en helt habil amatørmaler. Led af astma, som forsvandt i 50 års alderen. Begivenheder i hans liv: Begivenheder i hans liv: • Folketælling, 1 Feb. 1906. 3 stud. juris., i forældrenes hushold Frederiksbergallé 8, 3., Frederiksberg • Uddannelse, 1906. 4 cand. jur. • Erhverv, 1906. 4 fuldmægtig hos sin far, 1909 overretssagfører • Gift 1. gang: med Olga Marie Cathrine Lorentzen, 25 Mar. 1909, Frederiksberg Rådhus, Københavns amt. 5 (12/5 1885 - ) født i København, datter af værtshusholder Ludvig Colbjørnsen Lorentzen og hustru Julie Margrethe Søgaard • Bopæl, 1909. Frederiksberg • Bopæl, 1913. Kongens Lyngby • Folketælling, 5 Nov. 1925. 6 Borgevej 27, Kgs. Lyngby, Københavns amt overretssagfører - hans kone, husmor - deres 4 børn - 2 husassistenter • Folketælling, 5 Nov. 1930. 7 Borgevej 27, Kgs. Lyngby, Københavns amt ægtefællerne - deres børn Jørgen Michael og Lone Agnete - en tjenestepige • Ægteskabet opløst. 4 • Gift 2. gang: med Ida Marie Doile, 20 Feb. 1934, Lyngby Rådhus, Lyngby-Tårbæk kommune, Københavns amt. 8 (11/5 1911 - ) født i Lyngby [Kongens Lyngby] • Folketælling, 5 Nov. 1940. 9 Borgevej 27, Kgs. Lyngby, Københavns amt overretssagfører - hans kone Ida Marie, husmor - deres børn Anette Dorthea og Jytte Malene • Bisættelse, 12 Jun. 1941. Mariebjerg Krematorium | CARLSEN, Ketil (I2623)
|
| 994 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Thomas (I925)
|
| 995 | Student Viborg 1945. Cand. jur. 1952, landsretssagfører 1956, møderet for højesteret 1961. Kurator for Vemmetofte Kloster 1977. Formand for Danske Invest 1984 til 1990 og Norsk Hydro Danmark 1977-1990 og medlem af adskellige andre erhvervsvirksomheders betyrelser. | HALL, Jørn Vilhelm (I176)
|
| 996 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | HEISE, Niels Erik (I2316)
|
| 997 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | HEISE, Peter (I264)
|
| 998 | Svend - der er landinspektør - har taget sin mors familienavn | CLEEMANN, Svend (I2257)
|
| 999 | Sygeplejerske, oldfrue Gift 29. oktober 1897 i København (borgerlig vielse) med Arnold Møller, født 4. marts 1869 i Køge, død 28. september 1924iKøbenhavn;sønafamtsvejinspektør Christian Arnold Møller og Caroline Vilhemine Stenholm. Separeret 1902, skilt 1906. (Arnold Møller blev gift igeni1906medcand.phil. Marie Louise Muller, født 26. ju1i 1875 i København; forældre: rektor Sigurd Hjort Muller og Marie Louise Blering). 1 barn: Peter Ahrent Møller (1898). Cecilie Otterstrøm var før sit ægteskab dels lærerinde, dels sygeplejerske ved Kommunehospitalet i København. Efterseparationenvarhunigensygep1ejerske indtil 1908, da hun blev oldfrueassistent ved Boserup sanatorium ved Roskilde. I 1924 blev hunforflyttetti1regnskabsarbejdevedSct. Hans hospital. Afsked 1926. De sidste 3 år levede hun i Roskilde. Hun foretog i sit otium rejser, som ikke dengang var almindelige for enlige kvinder: flyvetur til Hamborg 1928 og rejse til Ægypten 1929. Arnold Møller var student 1886 fra Roskilde. 1896 afsluttede han det medicinske studlum, og efter en kandidatperiodevedKommunehospitaletiKøbenhavnvar han praktiserende læge i Faaborg 1897-1900. Han vendte da tilbage tll København, hvor han virkedesomalmentpraktiserende lægetil1907. I 1908var han pa studierejse 1 Tyskland og Schweitz, og efter hjemkomsten var han fra 1909 tll sin død i1924praktiserende læge iKøbenhavnmed speciale imave- og tarmsygdomme. Formand for Studentersamfundet 1905-06. Han stod uden for trossamfu | OTTERSTRØM, Sophie Cecilie (I2415)
|
| 1000 | Søn af en landmand på Bergenegnen, der hed Lars og gaarden Sæterdal der lå højt beliggende på søsiden af Ulriken(fjell) vedBergen.DalenSæterdalblevsenere forkortet til Sædal. | SÆTERDAL, Henrik Michal Larsen (I1656)
|