Slægten Lottrup fra 1545
Notater
Match 1,001 til 1,050 fra 1,126
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1001 | Teglværksejer | MEYER, Maltha (I2617)
|
| 1002 | Tekst lån med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-10.html: Christian Otterstrøm, 1833-1913 Født 11. nov. 1833 i Viborg, død 6. okt. 1913 på Frederiksberg Ingeniør Vandbygningsdirektør Gift 15. dec. 1868 (Frederiksberg) med Anna Caroline Clausen, født 31. dec. 1844 i Slagelse, død 31. maj 1884 paFrederiksberg;forældre:mølleejeriSlagelse Ole Clausen og Ane Kirstine Hansen. 3 børn: Agnete Marie Elisabeth (1870), Carl Aage Christian (1873) og Elisabeth (1881). Student Aarhus 1854, cand. polyt i ingeniørfag 1862. Assistent ved vandbygningsvæsenet ved projekteringen af Chr. d. IX'sbrooverGuldborgsund.Lærerved Borgerdydsskolen 1864-66. Assistent ved Københavns brolæg nings- og vejvæsen til 1869. Vendtetilbagetilvandbygningsvæsenet, først somingeniørog fra 1889 som direktør. Afsked 1906. Virkede som lærer ved Teknisk skole i København alleredeistudietidenog vedble dermed indtil 1877. Konferensråd 1906. K2. DM I Christian Otterstrøms 17-årige direktørtid blev mange store arbejder gennemført. I Esbjerg ombygning af dokslusen, bygning aføstreforhavnogenny fiskerihavn, i Frederikshavn videreførelse af den store havneudvidelse; fremdeles bygning af Anholt og Skagenhavne,Hammerhavnen,læmolernevedHanstholm og Vorupør, Gilleleje ydermole, uddybning af løbet over Grådybbarren og af løbene i Limfjorden,undersøgelse affærøskehavneforholdogflere andre. Og han gennemførte sin virksomhed med fast konsnsekvens, retlinet karakter som han var. At han dervedaf og til komimodstrid med enoganden var forklarligt. Men han veg ikke. Navnlig i politiske kredse havde han ord for at være stædig. At indyndesighospolitikerne og gåidiplomatiske listesko var ikke hans sag. Fortrædelighederne kulminerede, da venstrepolitlkeren I.C. Christensen pressede på for at få Holmsland klit gennemskåretudenentilstrækkeligsikringmod vandets kræfter og mod tilsanding. Otterstrøm anså, forslaget for teknisk aldeles uforsvarligt og mente at detkunkunnebegrundes udfra snævrepolitiske hensyn. I.C. Christensen blev regeringsleder i 1905, og situationen tilspidsedesstraks.Vandbygningsdirektørennægtede atafgive enerklæring il brug ved fremsættelsen af et forslag om arbejdet i rigsdagen, og hanblev derfortvunget tilat søge sin afsked pr.1. juli1906 “afhelbredsmæssige grunde”. * * I et brev, dat. 17. april 1906 til trafikministeren, Sofus Høgsbro, (foliopapir med sort rand) forsvarer C.O.sinetekniskeindvendinger(Rigsarkivet)(vedr. Hundested havn?) At Christian Otterstrøm fik ret, skulle snart vise sig. Gennemskæringen blev foretageti1908-10,men alleredei 1911 slog enstormflod et stort hull i tangen, og først i 1915 fik man lukket det skæbnesvangre hul efter mangevanskelighederogudgifter påhenved 3 mill. kr. C.O. døde i 1913 og oplevede således at se prosjektet gjennomført og strandet. Nogen oprejsning fik han ikke. Kilder: Vort Land 30. april 1912 Hver 8. dag 12. maj 1912 Dansk biografisk Leksikon XVII, 511 Tidsskrift for Vandbygningsvæsenets Tjenestemænd 1956 nr. 10 | OTTERSTRØM, Christian (I1301)
|
| 1003 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-1.html Emanuel Otterstrøm, 1821- 1864 Født 5. juli 1821 i Viborg, død 12. august 1864 i Langaa. Gift 22. juni 1854 i Langaa med Nicoline Pauline Ove, født 27. okt. 1819 i Langaa, død 22. aprll 1879 i Langaa; forældre: sognepræst i Langaa Niels Ove og Kirstine Bay. Ingen børn. Adoptiv- eller plejedatter: Marie Eline Bay Syberg. Student København (Borgerdyd) 1841. Teologisk embedseksamen 1850. Kapellan i Langaa 1851, sognepræst samme steds 1855. Allerede som teologisk student i årene omkring 1848 - var han meget søgt, når han prædikede i Holmens kirke. Han var en mand af stor veltalenhed og smuk stemmeføring. Efter at han var blevet Kapellan i Langaa, blev han også her en søgt præst, og folk komofte tilrejsende for at høre ham. Biskop Laub skriver 1863: Pastor Otterstrøm har opnået sit embede uden for den sædvanlige orden, idet der blev taget hensyn til et ønske fra menigheden,for . hvem han var kapellan. Han havde vundet menighedernes hengivenhed ved den nidkærhed og begavelse, hvormed han varetog sit embede, og han har bevaret den ved fremdeles at arbejde videre i samme ånd. Hans præsteembede og hans fortsatte uddannelse er hans etog alt. Da han er så lykkelig-uden ængstelse for udkommet - at kunne overlade omsorgen for avlingen m.m. til andre, er han i stand til at anvende den meste tid på sin kæreste beskæftigelse. Deter en fornøjelse fra tid til anden at bemærke den tilvækst, som hans smukke bogsamling har fået. Hvad han herind samler lader han i sin nidkærepræstelige virksomhed komme menigheden til gode. Da den gamle præst, Niels Ove, var død, ville menighedengernehavekapellanen tilsognepræst. MManblev enige om at søge om ham hos kongen, Frederik d. 7., og for at være sikker på udfaldet, samlede man ensumpengesammen , som manvllleoverrække kongen som gave. En deputation blev afsendt til København, og den natlonalliberale Hall**, der vaar kendt meddenligesanationalliberalebankkasserer Otterstrøm i Aarhus, var ikke uvillig. Men man måtte til kongen selv, - og han ville ikke. Da tog en afdegævejyderordet og taltefyndigt-patriotisk om Kong Frederik og folket. Det hjalp. Otterstrøm fik Langaa. Men Hall, til hvem man havdehenvendtsigmedpengegaven, sagde tllkongen: pengene beholder vi, -og det gjorde de. Og derfor f findes der i stiftet: Frederik den Syvendeslegatforpræstedøtre*.Følgende efterspilhører til: En lun broder af en provst der pa langaakanten traf senere en af de største bidragydere tllpengegaven,ogda han varikke så lidtbekendt for sin gerrighed, spurgte provsten: hvordan han dog havde kunnet få råd tll at give sa meget, men hanfikdetredelige svar: Ahad' ittroed, te d had taven imod'et. (Beretningen er meddelt af en mangeårig nabopræst til Emanuel Otterstrøm: H.J. Swane, 'Hjerminde, senere biskop i Viborg) I Emanuel Otterstrøms embedstid blev størstedelen af præstegarden fornyet. Stuehuset (fra 1857) var stateligt og lignedebeboelsentllenproprietærgårdeller en mindre herregård. Under et af sine besøg hos Emanuel har hans far tegnet præstegarden. Haven udvidedesbetydeligt,ogderblev anlagt en dam ogplantet en mængde træer, så haven kom i en meget smuk stand. Pastor Otterstrøm oprettede - efter opfordring fra kultusminister Hall - et frivilligt menighedsråd, og biskoppenstøttededettearbejde.Menighedensatte stor pris på ham, -man blev stærkt grebn under hans prædiken og græd ofte. I de sidste år var han svagelig ogtilbragte denmestetid istuderekammeret - blev brudt af sorg over Dannevirkes fald i februar 1864, fortælles det. Guds ord var i hans hjerte, og hans hjerte var på hans læber. (Indskrift på gravstenen på Langaa Kirkegård, skænket af menigheden.) Kilder: Nedergaard VI, 120-122 Wiberg E. Høyer Møller: Den gamle Præstegaard, 1896, s 166 og 172 Utrykte kilder: Liberdatiens, Langaa pastorat Oplysninger fra pastor Langer, Langaa, 1949 Brev fra pastor Therchilsen, Odense, til Laurits Otterstrøm 4. febr. 1896 Laurits Otterstrøms optegnelser 192 | OTTERSTRØM, Emanuel (I1076)
|
| 1004 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-3.html: Cathinca Marie Otterstrøm, 1824-1900 Født 14. august 1824 i Viborg, død 15. juli i Espergærde. Gift 8. november 1861 (Frederiksberg) med rentier Vilhelm Anker Krieger, født 27. juni 1818 i København, død 26. febr.1900påFrederiksberg;forældre:kaptajnløjtnant, senere kontreadmiral Johan Wilhelm Cornelius Krieger og Anne Sophie Rawert. Hanbestoddansk-juridiskeksamen i1842.Fideikommisbestyrer; proprietær, Rungstedgård. 2 børn: Amalia Krieger (1862) og Christian Anker Krieger (1861). Laurits Otterstrøm skriver: I min tidligste barndom (i Aarhus) faldt jo treårskrigen, og den gav Cathinca ekstra arbejde. Hun var godt spændt for iforvejenmeddetbesværligerykind af nye familiemedlemmer. Ved siden af den daglige stok skete der jo nu en indkvartering, dels af voreegne,delsafslesvigholstenere ogprøjsere. Cathinca sagde altid, at vore egne var de vanskeligste at have med at gøre, medens prøjserne varfllnkeoghjælpsomme.Vi havde foruden demenige også en offlcer, og det hjalp jo mægtigt, da han holdt stram orden pa sine folk. Disse indkvarteredeblevjobeværtet, ogdet stod Cathincafor, så man kan jo nok forstå, at hun var optaget af husligt arbejde. Da vi var i Lyngby, fik hun en plads som selskabsdame hos admiralinde Krieger, hvis mand havde ejet Vosnæsgard ved Kalø, menenkenvarflyttettilRungstedgård ved Rungsted. Her gjorde hun så sin senere mands bekendtskab og blev gift med ham i 1861. V.A. Kriegerstilledebetydeligemidlertilrådighed ved byggeriet af Frederiksberg Latin- og Realskole. Se her om under Laurits Otterstrøm. | OTTERSTRØM, Cathinca Marie (I1140)
|
| 1005 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-12.html: Marie Elisabeth Otterstrøm (kaldet Elise), 1836-1905 Født 14. sept. 1836 i Viborg, død 25. okt. 1905 Ugift. I en ung alder blev hun sendt fra hjemmet i Aarhus til København, hvor hun gik i skole hos sin faster, Marie Otterstrøm.Efterskolegangenvarhunprivatlærerinde i forskellige pladser: Lolland, Samsø og hos familien Helms på Vaar hovedgård ved Ålborg, siden iAarhussomlærerinde vedenskoleog sidst på Frederiksberg Latin- og Realskole, hvor broderen Laurits var bestyrer. | OTTERSTRØM, Marie Elisabeth (I1367)
|
| 1006 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-11.html: Marinus Otterstrøm, 1835-1905 Født 20. aug. 1835 i Viborg, død 23. jan. 1905 i Ringsted Bogholder Gift 20. maj 1865 i København med Ida Dorothea Voldby, født 14. febr. 1845, død 5. dec. 1912. Forældre: karantænelægepåKyholm,senerepraktiserendelæge i København Frederik Ludvig Voldby og Ida Florentine Schrenz. 3 børn: Elisabeth (1866), Engeline Marie Agnete (1866) og Viggo Theodor Voldby (1868). Ved sin død var Marinus Otterstrøm bogholder på svineslagteriet i Ringsted. Oplysningerne om ham er i øvrigt sparsomme:GrossereriMaribo,bogholderved Privatbanken i Maribo (1888). Laurits Otterstrøm lader ham uomtalt i sine optegnelser om søskendeflokken,hvilketmullgviskanhængesammen med,at broderen afsonede 8 måneders straf*. Ægtefællerne levede adskilt gennem en længere periode, men ægteskabet blev ikkeopløst. * For homoseksualitet | OTTERSTRØM, Marinus (I1333)
|
| 1007 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-13.html: Emma Otterstrøm, 1838-1914 Født 7. maj 1838 l Aarhus, død 15. juni 1914 i København Gift 22. marts 1864 (Frederiksberg) med sin fætter Johan Henrik Gundelach, født 12. dec. 1834 i Lemvig, død 27. juni 1896 i NykøbingFalster; forældre: byfoged i Lemvig Frederik Christoffer Gundelach og Frederikke Albertine Blom (søster til Emma Otterstrøms mor). 4 børn, hvoraf 3 døde som små, Otto Johan Henrik Gundelach (1859). Gundelach var student fra Aarhus 1855. Cand. med. 1863. Læge pa Grønland (Julianehåb) 1864-71, distriktslæge i Tarm1871-79,distriktslæge i NykøbingFalster fra 1879 til sin død i 1896. Tillige sygehuslæge. Laurits Otterstrøm skriver: Emma var til dels krøbling, idet det ene ben var kortere end det andet, så at hun kun kunne bevæge sig ved at gå med stok. Hun blev som barn en tid behandlet pa den måde, at karlen Per gik med hende til en slagter, når der skulle slagtes, - og der sad hunså med det svage ben stukket ind i den opsprættede bug på kreaturet. Det var vist en forgæves kur, - der skete ingen bedring. Man kendte ikke til operationer og deslige dengang. Da hun pa grund af det dårlige ben ikke kunne færdes som de øvrige søskende, nød hun det fortrin, at hun lærte at spille, og der blev købt et taffelformet klaver, dengang kendte man vist ikke de opretstående. Da vi flyttede fra Aarhus til København (1859), var Emma hjemme og fulgte altså med. Hun blev gift med fætteren Gundelach i 1864. | OTTERSTRØM, Emma (I1399)
|
| 1008 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-14.html: Carl Erasmi Otterstrøm, 1839-1896 Født 17. aug. 1839 i Aarhus, død 16. maj 1896 i Tyrsted ved Horsens. Præst Gift 15. nov. 1867 i Hvorslev med Sophie Cathrine Flensborg, født 11. dec. 1838 på Gøl, død 11. nov. 1923 påFrederiksberg(begravetiTyrsted);forældre: sognepræst på Gøl, senere Hvorslev Johan Ahrent Flensborg og Mette Schalstrup. 6 børn: Sophie Cecilie (1868), Ahrent Emanuel (1870), Mette Marie Elisabeth (1873), Andreas Nicolai (1875), Christian Erasmi(1876)ogCarlVilhelmTheodor (1881). Carl Erasmi blev student i 1858 i Aarhus. Cand. teol. i 1865. Han var først uordineret medhjælper i Bjerregrav og lærer i Randers.I1867blevhanforstander for Uth højskole (ved Horsens), men måtte opgive den i 1870*. I 1871 blev han kapellan i Astrup-Tulstrup-Hvilstedsogne,ogåreteftersognepræst i Hvilsted, der blev udskilt som et selvstændigt sogn. 1876 sognepræst i Nordby på Samsø. Fra 1886 til sin dødvarhansognepræstiTyrsted. Som 82-årig nedskrev Sophie sine erindringer. Efter hendes død blev de udgivet som privattryk (Kolding 1928) af C.V. Otterstrøm: Moders Erindringer. Om Nordby-tiden skriver Sophie Otterstrøm:** I september 1876 flyttede vi til Nordby. Præstegarden blev det yndigste og hyggeligste hjem. Helt lukket gård med 2 porte medporthammer.Havenvarogsåyndig, men den var lille, så urtehaven "Smørgården" lå en 5 minutters gang fra præstegården halvvejs til havet. Der var endejlig -storkirke,og denvar fyldt hver søndag, og det skønt den var et stykke vej fra byen, det gjorde at man holdt af menigheden, skønt den varmegetaparteogensidig. ”Sadangør vi Nordbier" sagde de, og så var det rigtigt. Der var dog mangejeg kom til at holde af. - Byen var megetstorogtætsammenbygget, et sted lå denene gårdmands gavl inde i den andens lade, og sådan var det flere steder med kun ganske lidt pladsmellemgårdene.Dergik altid vægter om natten, ogalle vægterversene blev sunget,og tordnede det gik der to vægtere. Ligeledes når der blev bagt, dervarnemligsmåtmed brændsel, og så bagte man medhalm... Om aftenen på et bestemt klokkeslet forlod alle piger og karle deres tjenester og samledes i byen, -der havde de flerelejedesamlingsstuer,hvordedrøftede alt og vendte hjem igen, når det passede dem. De havde den sætning: natten er vor egen. Jeg talte meden kone omdet,men hunsagde:vigjorde akkurat ligesådan, så vi kan ikke sige noget til det. Den lykke og glæde vi havde af alle de 6 børn er ikke til at beskrive. De var raske og legede sa udmærket sammen og fortalte os omhvaddeoplevede.Dervar en stor dobbelt lo i den ene ende af stuehuset, den fik vi indrettet til tumleplads for børnene med gynger, rebstige,knudetovogjeg vedikke hvad. Det var med et tungt hjerte vi forlod Samsø for børnenes skyld. Den yndige ø og det yndige hjem - og vi havde været så lykkellge der... Lærer Jakob M. Hansen, Nordby sogns historiker skriver (Nedergaard VII B,600): Så kom pastor C.E. Otterstrøm hertil. Biskop Brammervarængstellgforatfå en grundtvigianer hertil i 1876. Biskoppen ønskede en sjælelig og legemllg sund og dygtig mand, hvilketder sandelig varbehovfor, fordiingenafSamsøs præster egnede sig til at blive provst. Og sognepræsten i Nordby skulle betjene Tunø, hvis sognepræst var syg. Otterstrøm huskes bl.a. for sin politiske interesse. Det var i provisorie-årene, og præsten var ivrig højremand. Allerede førderblevstationeret2gendarmer i byen, havde han søgt at overvåge ungdommens færd på gaden om aftenen og lejlighedsvis havvde han fået endelungemulkteretforsammenstimlen og uro, drillerier og respektløs optræden over for præsten. Han blev derfor upopulær i visse kredse, ogdetlandskendterefræn:Nedmed Estrup, Scavenlus og Ravn! fik i Nordby følgende udformning, rettet mod ham og hans topolitlske meningsfæller,lærerLarsen i Nordbyog KyhniMårup: Ned med Larsen, Otterstrøm og Kyhn! Vi vil ingen nattevægtere ha', vi vil selv regere by'n. Tyrsted 1886-97 I Tyrsted med den venlige befolkning levede far og mor lykkeligt i 9 1/2 år, indtil far blev syg i vinteren 1896 og måtte la desigindlægge.Detvistesig at være blærekræft, for hvilken der ikke var nogen redning... Ved begravelsen strøede unge pigger fra landsbyen blomsteroggrøntforanligvognen.Graven var gravet med trappetrin, sa kisten blev båret helt ned i den. Beboerne havde skænket en sølvkrans til farskiste;eftermors død(1923) er denefter hendes ønske blevet ophængt i koret i Tyrsted kirke. (Cecilie Møller) At det kneb svært for far og mor at få råd til at lade os studere, er ikke så sært, thi far måtte svare halvdelen afembedetsindtægtertilsinforgænger. Men vi børn mærkede intet til de økonomiske vanskeligheder... (C.V. Otterstrøm) * Højskolen var oprettet 1853 af Komtesse Emy Frijs, men ophørte året efter; genoprettedes 1867-70, nedlagdes derefter og blev brugt som asyl ** Sophie Otterstrøms erindringer er genoptrykt i Nedergaard: Dansk præste og sognehistorie VII B, 605-606 | OTTERSTRØM, Carl Erasmi (I1528)
|
| 1009 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-15.html: Theodor Otterstrøm, 1840-1857 Født 1. okt. 1840 i Aarhus, død 29. marts 1857 i Aarhus af lungetuberkolose Landvæsenselev pa Ulstrup slot ved Langaa. Ingen børn. | OTTERSTRØM, Theodor (I1433)
|
| 1010 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-16.html: Cornelia Otterstrøm, 1843-1907 Født 23. juni 1843 i Aarhus, død 8. marts 1907 i Randers Gift 1. aug. 1872 i Randers med Janus Erasmus Langballe, født 13. dec. 1832 i Grundfør, død 1. marts 1912 i Randers; forældre:ejer af Grundførmølle,senere af Dronningborg, kammerråd Niels Langballe og Christine Frederikke Hansen. 1 barn: Erhardt Ove Langballe (1873). Langballe blev student 1853 i Aarhus. Cand. jur. 1859, samme år fuldmægtlg i Randers. 1862-64 fuldmægtig ved Fjends og Nørlyngherreder.1864 indkaldt til militæret. 1870 prokurator ved underretterne i Aarhus stift. Overretssagfører 1902. I 70'erne og 80'erne var Langballe en af sin bys mest søgte sagførere. Han var stærkt kommunalt interesseret og søgte ved ofte berettiget kritik at bringe de kommunale anliggender ind i de spor, han anså for de rette. Langballe var en meget flittig mand, der tidlig og sent var at finde på sit kontor. Selv en tiltagende øjensygdom i hans sidste år formaede ikke at hæmme hans virksomhed. (Nekrolog, Randers Amtsavis) Cornelia blev sendt til Langaa for at blive konfirmeret af Emanuel. Hun var et års tid i præstegården, og efter konfirmationen tog hun plads som lærerinde indtil 1864, da hun vendte hjem til forældrene (i København). Under hendes ophold i Langaa opstod der venskab mellem hende og fru Ove (købmand Ove i Randers var broder til Emanuels hustru,Line).Dette venskab førte til, at Oves tog hende til sig ganske som deres barn (de havde ingen børn selv Medens hun var hos dem, stiftede hun bekendtskab med prokurator Janus Langballe og indgik ægteskab med ham. (Laurits Otterstrøm) | OTTERSTRØM, Cornelia (I1465)
|
| 1011 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-17.html: Laurits Nicolai Hvidt Otterstrøm, 1846-1928 Født 25. marts 1846 i Aarhus, død 1. marts 1928 på Frederiksberg Skolemand, ugift. Ingen børn. Student 1866, København (Metropolitan), cand. phi1. 1867. Lærer ved Baggers skole 1875, overtog den i 1881 og flyttede dentilH.C.Ørstedsvej.1886forenedes den med Frederiksberg Latin- og Realskole. Inspektør tll 1887, da han sammen med Niels Hjort (senereskoledirektør)overtogskolenpåNyvej. I 1891 toges en ny bygning pa Hol lændervej i brug. 1910 under navnet: De forenede Latin- og Realskoler. Vedudvidelseni1907ændredesnavnet til Frederiksberg Gymnasium. Fra 1901 til 1919 var han enebestyrer, fra 1914 med betegnelsen rektor. Stat og kommune overtog gymnasiet i 1919, og LauritsOtterstrømtogsinafskedefter 33 års virke ved den samme skole. Sit navn havde han efter politikeren Laurits Nicolai Hvidt, som dels var nationalliberal og stænderdeputeret, dels sad somdirektørforNationalbankeniKøbenhavn, da filialen i Aarhus blev oprettet. Om sin egen barndom skriver Laurits Otterstrøm: Cornelia og jeg var omtrent jævnaldrende og blev derfor, da vi var de yngste af børnene, et led for os selv. Vi var knyttet sammen iallevoreslege.Vigik under navnene: NE og LA. Somme tider legede vi med soldater, tin- eller papirsoldater, særlig når vi havde besøg afminenestekammeratFerd.Bauditz (senere redaktør). - Vi spillede ofte komedie sammen; Emma arrangerede det, og far og mor og Cathrine vardeulykkeligetilskuere.DaCornelia kom til Langaa for at blive konfirmeret, var barndomsårene egentllg forbi,og i september 1859 flyttede vitilKøbenhavn. Aarhus hører til mine bedste minder, jeg erindrer alt derfra. Fra vores altan har Cornelia og jeg mange gange set ud overKaløVig,delsnårpostdamperen, som hver eftermiddag kom fra Korsør, drejede ind til havnen, - et dengang ret nyt syn, da dampskibe ikkehørtetildetalmindellge,-dels når blussene Valborg aften den sidste dag i april ble tændt ved Kalø, på Mols og Helgenæs, Tunø og Samsø,etpragtfuldt,uforglemmeligtsyn,der spændte ud over hele den store bue, der begrænsede vigen. Bugten gik dengang lige indtil haverne vedkysten.Aarhus vardengangoverordentligsmukt beliggende, til begge sider kranset af skov: Risskov og Marselisborg. Hvilke barndoms- og ungdomsdagemedherlige minder,jeg doghar haft.Jeg har meget at være taknemmelig for. I 1891 opførtes en ny, moderne skolebygning pa Hollændervej. Som privatejet skole måtte de to bestyrere selv fremskaffe dennødvendigekapital,ogdetfremgår af skolens årsskrift 1891, at Laurits Otterstrøms søster Cathinca og formuende svoger V.A. Krieger; har stillebetydeligemidlertilrådighed.Bl. a. oprettede de et (endnu (1969) bestående) legat, som bærer deres navne (kapital: 20.000 kr) og skænkede enbetydeligsamlingafhlstoriske,geograflske og restetlske vrerker til skolens bibliotek. Ved indvielsen d. 2. april 1891 fremførte skolens elever en kantate, hvortil Laurits Otterstrøm havde skrevet teksten. Et af afsnittene lyder: Hør, fuglene spår nu det lysner mod vår, nu det knoppes og blomstrer på mark og i enge. Så lad vidt over vang lydt med fuglenes sang klinge toner fra jublende drenge. Lad skolen, som nys folded ud Sig i våren, bestandig af børnenes kærllghed båren vokse op til et hjem for vor ungdom, for dem som af kundskabens kilde vil øse og lærdom uddrage. Ved hans 25 års jubilreum skrev Kristelig Dagblad (11/9 1912): Skolebestyrer Otterstrøm er en mand, som nar præget den skole, hvis leder han har været nu i 25 år, og som stadig er hans et ogalt.Hanerenfædrelandssindet mand, og han har bestræbt sig for, at skolen også kunne få præg af dette sindelag. Men han er tillige enreligiøstbevægetmand,-det har man kunnet mærke ikke mindst, når han ved årsafslutningerne skulle give de afgående elever et ord med på rejsen. Det, som mest præger Otterstrøm, er dog hans ualmindelig jævne og bramfri væsen over for lærere og elever. Dette har ikke hindret,atderaltidharhersket en ud mærket disciplin i hans skole, hvilket har givet lærerne gode arbejdsbetingelser. I de forløbne 25 år har skolen fået hele hans dygtige og udholdende arbejde; han lever for sin skolegerning. Da han for et et års tidsidenlåsygilængere tid, var hans første skridt efter sygelejet: til skolen, der stadig havde været i hans tanker. Laurits Otterstrøm var den yngste af de 17 børn, og han var tillige den længstlevende. I 1925, da C.V. Otterstrøm arbejdedepåudgivelsenafModersErindringer, fik han sin farbror til at skrive om slægtens medlemmer. Nedskrivnlngen fandt sted i 1925-26, og selv omLauritsOtterstrømdavar merde 80 år, var hans erindring ganske klar og sikker. Hans notater har dannet grundlaget for beretningen om personerne i detreførsteslægtledaffamillens historie. I tid spænder hans erindringsstof fra omkring 1780 til 1910-20,altså ca. 140 år. Kilder: Kraks blå bog 1927 Frederiksberg Latin og Realskole, årsskrift 1891 Poul Hammerich: Lysmageren 1986 (om Poul Henningsen)., side 100-103 om Phs skoletid på Frederiksberg Gymnasium, hos ”den stokkonservative Otterstrøm. Palle Laurings erindringer. | OTTERSTRØM, Lauritz Nicolai Hvidt (I1496)
|
| 1012 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-5.html: Carl Aage Otterstrøm 1827-1873 Født 27. maj 1827 i Viborg, død 23. jan. 1873(72?) Gartner, ugift. Laurits Otterstrøm skriver: Aage lærte gartnerfaget i Tyskland. Senere købte han Tingskoven ved Aarhus og drev gartneri her i nogle år, men måtte opgivedetpågrundaftuberkulose. Han boede derefter i Langaa hos broderen Emanuel. I slutningen af 60'erne flyttede han til København, hvorhanblevbenyttetafkommunen. Han anlagde bl.a. begyndelsen til Vestre Kirkegård og foretog beplantning ved Børsen. Han var lidt alvorligt anlagt,menvarelskværdligisin karakter. | OTTERSTRØM, Carl Aage (I1205)
|
| 1013 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-7.html: Hans Jørgen Otterstrøm, 1829-1864 Født 25. juni 1829 i Viborg, død 20. april 1864. Købmand, bogholder. Gift 31. juli 1855 i København (Helliggejst) med Cathinca Camilla Thrane, født 29. dec. 1833, død 6. april 1889; forældre: toldkontrollør Thraneog?.Hun blev 1865 gift igen med kollaboratør (lærer) Rudolph Møller. 2 børn Agnes Cathinca (1859) og Hans Axel (1861). Laurits Otterstrøm skriver: Hans opholdt sig i sine unge år i Hamborg som kontorist og korngrosserer*, men pengekrisen i 1857 ødelagde ham, og han rejste til Købennavn.Hervarhan en tid ansat ved brandforslkrlngsselskabet Danmark, som bogholder. Han var et særlig elskværdigt og godtmenneske. I vinteren 1863 rejstehanmed en tuberkuløs herre til syden, kom tilbage om foråret, men blev selv efter kort tid angrebet af tuberkulose og døde heraf 1. april 1864. | OTTERSTRØM, Hans Jørgen (I833)
|
| 1014 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-8.html: Henrik Johan Otterstrøm, 1830-1885 Født 7. juli 1830 i Viborg, død 10. dec. 1885 i Aarhus Bankmand Gift 16. april 1861 (Aarhus) med Ida Sophie Leth, født 18. okt. 1838 i Odense, død 11.juli 1900 pa Frederiksberg; forældre:oberstiRanders(Aarhus?),kammerjunker Johan Frederik Arnold v. Leth og Beate Cathrine Christensen. 9 børn: Beate Marie (1862), Ludvig (Louis) Wilhelm (1864), Ida Sophie (1865), Cornelia (1867), Emma Margrethe (1867),ChristianFrederik(1869),HelgaNathalie (1871), Henrik Johan (1874) og Marie (??). Student Aarhus 1849, cand jur. 1855. Assistent hos sin far i Filialbanken i Aarhus 1856, fuldmægtig 1875 ogbankkasserer(ledendeembedsmandvedfilialen) 1879. 1859 tillige agent for Det almindelige Brandassurancekompagni. Laurits Otterstrøm skriver: Jeg husker ham som et livsglad menneske, altid med sang pa læben. Når han kom, kunne man høre det i forvejen, idet han kom syngende:”MitnavndeterHenrik med ære, ved Holberg kom jeg til agt". Han var selskabeligt anlagt og havde mange venner. Det eneste selskab, jeg huskefrahjemmetudenforvalgmiddagen, da Hother Hage** blev valgt efter far til rigs dagen, var et aftenselskab, han holdt. Han gav os det første juletræ og forresten også det sidste, thi fars livsfarlige sygdom i vinteren 1857 satte stop for alle gentagelser,ogi1859varvi flyttet fra Aarhus til Lyngby. Han hang vist stærkt ved hjemmet. Jeg husker det, fordi mor længnnge gemteet brev han skrevhjemtildenførstejuleaften, - og hvor han i tankerne gennemlevede juleaften, som vi plejede at fejre den; det lyste af kærlighed til hjemmet.Hanvarvistegentligogså yndlingsbarnet; jeg husker at min broder Carl Erasmi ved guldbrylluppet (1871) lod falde en antydning der af i fuldsympatimedfakta,og vivar alle enige med ham. Han havde vist som dreng været meget sygelig, noget som nok kunne udvikle en særlig forkærlighed for ham. Så meget sørgeligere var hans død**, hvis årsag vist var nervøs overanstrengelse i terminen, der faldt sammenmedsørgeligeforholdiforretningsverdenen i det hele. Jeg husker ikke mere hvilke disse begivenheder var, men kun at de hvilede tungt over mange.-Derfremkomabsolutintet, der kunne lægges ham til last. * Politisk skribent. ** Han skød sig. | OTTERSTRØM, Henrik Johan (I1237)
|
| 1015 | Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-9.html: Francisca Augusta Otterstrøm, 1832-1910 Født 10. marts 1832 i Viborg, død 4. aug. 1910 Gift 21. nov. 1856 i ?? med. Johan Georg Keller Jensen, født 4. jan. 1818 i Stanghede ved Viborg, død 3. jan. 1886 iHvalsø;forældre:gårdejerPeterJensen og Ane Margrethe Keller. 7 børn: Helga Fransisca Keller Jensen, Harald Christian Peter Jensen, Christian Erasmi Otterstrøm Jensen, Jens GeorgJensen,EllenMarieMagretheJensen, Marie Elisabeth Jensen (1900), Elisabeth Agnete Jensen. Laurits Otterstrøm: Et stykke ind i 50' erne tog Francisca plads som lærerinde hos en pastor Plenge i Saltrup i Sønderjylland. Her var det, athunstiftedebekendtskabmedapoteker Jensen i Kværn i Angel, som hun giftede sig med i 1856. Det var frygtelige vilkår, de levevede under i Kværn deførsteårefter krigen i1864.Han var ivrig dansk og befolkningen var meget tysk, og de hadede ham af et godt hjerte. En gang havde de endog kastetenstorsten ind gennemvlnduetfor at gøre ham fortræd, men den ramte ikke. De drev det til, at de holdt et bud, der gik til et andet apotekogkøbtemedicin for at skadeham og tilsidst måtte han forlade apoteket, som blev solgt med et stort tab. Han tog tll København, hvor han vist varetåreller to. Han fiktilladelse tll atoprette apoteket i Hvalsø, som senere blev overtaget af hans Søn Christian. | OTTERSTRØM, Fransisca Augusta (I1269)
|
| 1016 | Telegrafmester i DSB, søn af stationsforstander i Fredericia Dahl, R.af Dbg. | DAHL, Knud A. T. (I1649)
|
| 1017 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | SØRENSEN, Herluf (I2769)
|
| 1018 | Tidligere gift Lund og født Bisgaard | MOW, Dorothea Kirstine (I1737)
|
| 1019 | Tjener i København | BLYMESTER, Jørgen Olufssøn (I1384)
|
| 1020 | Tjener i København | BLYMESTER, Jørgen Olufssøn (I1384)
|
| 1021 | Tjente som ung på Glücksborg slot, medens Kong Frederik den 9. boede der. | NIELSEN, Louise Dorothea (I990)
|
| 1022 | Tog 19 august 1776 borgerskab i Aarhus som købmand. (Nygaards sedler) | KAARSBERG, Andreas (I2881)
|
| 1023 | Tog 7. marts 1820 teologisk eksamen. Fra 1823 garnisons- og tugthuspræst i Kristania. 1825 hofprædikant. | SCHYDTZ, Christian Lottrup (I2923)
|
| 1024 | Tvilling til dødfødt søn. | LOTTRUP, Niels Christian (I2829)
|
| 1025 | Tømrer, arkitekt og professor ved Akademiet for de Skjønne Kunster. Bygge bl.a. Thorvaldsens museum. | BINDESBØLL, Michael Gottlieb Birchner (I462)
|
| 1026 | Udarbejdet af Poul Worsøe - Horsens: Boede ved FT 1834, 40, 45 og 50 på den søndre side af Westergade i Viborg og ernærede sig ved hænders gierning (husflid og håndarbejde) ogafenmindre formue. Viet 22. oktober 1802 i Lynderup Kirke til Peder Mørch Kruuse, f. ca. 1764 og død 3. februar 1819 i Lynderup Sogn, Ulbjerg-Lynderup. Han blev i 1802 proprietær, idet han købte ”Mølskovgaard” ved Sindal i Ugilt Sogn, Hjørring Amt. Denne gård blev solgt i1804, hvor han efter sin svigerfaders (nr.282) død i 1803 blev forpagter på ”Lynderupgaard”. Christence og Peder fik fra 1802-15 ni børn sammen. | LOTTRUP, Christence Metthe Johanne (I2025)
|
| 1027 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | BERTELSEN, Lars Rye (I1338)
|
| 1028 | Uddannet cand.Pharm. Brygger. | ROHDE, Johannes (I2648)
|
| 1029 | Uddannet cand.pharm. Uddannede sig senere til fotograf. Da han blev gift med Martha boede de i nogle år hos svigerforældrene på Lottrupgård,hvor han udøvede sit håndværk som fotograf. I 1866 nedsatte han sig med fotografisk atelier i Hobro, som han solgte i 1875, for derefter at blive apoteker i Mariager. | MEYER, Franz Christian (I2772)
|
| 1030 | Uddannet el-installatør. Etablerede i 1936 Virum Installationsforretning,Grønnevej 48 i Virum. Solgte forretningen i 1976. | ERIKSEN, Jens Henry (I301)
|
| 1031 | Uddannet el-installatør. Etablerede i 1936 Virum Installationsforretning,Grønnevej 48 i Virum. Solgte forretningen i 1976. | ERIKSEN, Jens Henry (I301)
|
| 1032 | Uddannet gymnastik- danselærerinde | HEISE, Vibeke Agnes (I893)
|
| 1033 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Jørgen Christian (I2775)
|
| 1034 | Uddannet kelner - senere restauratør | PEJTERSEN, Hans Viggo (I1971)
|
| 1035 | Uddannet kelner - senere restauratør | PEJTERSEN, Hans Viggo (I1971)
|
| 1036 | Uddannet Mejerist. | ERIKSEN, Kristen (I2085)
|
| 1037 | Uddannet Mejerist. | ERIKSEN, Kristen (I2085)
|
| 1038 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Axel Spandet (I2065)
|
| 1039 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | ERIKSEN, Birgitte (I1470)
|
| 1040 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Erik Oraug (I1501)
|
| 1041 | Uddannet som murer, taget arkitekteksamen. Overbanemester ved DSB 1/5 1918 Familien boede i mange år i Slagelse på Slots allé 17 senere nr.25. Fremtræder der ved FT 1921, 1925 og 1930. Flyttede til Frederikssund 1930,til Hillerød 1932 og til Hellerup i 1939 iflg. Annelise Tjagvad (F. Heise) | HEISE, Victor Julius (I1841)
|
| 1042 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Hanne Spandet (I2029)
|
| 1043 | Uddannet til arkitekt, senere kunstmaler (marinemaler) og udvandret til USA 1872. Amerikansk statsborger 1884. Fra bogen "Skagensmaleren fra Manhattan". Emil Carlsen fødtes et halvt års tid efter guldaldermaleren Christen Købke døde, den 19. oktober 1848, og døde 2. januar 1932 i New York. Emil Carlsen udvandrede i 1872 til USA, har boet i Chicago, Boston, San Francisco og sidst på Manhatten i New York. Inden han forlod Danmark nåede han en enkelt udstilling på Charlottenborg, en tegning af Christian IIIs monument i Roskilde, som han fik Den Neuhausenske Præmie for. I USA fik han et stort navn med sine opstillinger, landskaber og marinebilleder. Prismæssigt er hans billeder solgt for mest i udlandet, topprisen er fra 1990 hos Christie's i New York, »Løg og brun krukke«. 1894, et i størrelse beskedent maleri på 26x31cm, det 15. dyreste hammerslag på en dansk maler. (Se det) Emil Carlsen er repræsenteret på flere amerikanske museer, i Danmark kun med en tegning i Københavns Bymuseum. se under: http://www.emilcarlsen.com og http://elle-belle10.livejournal.com/1712661.html se også: http://www.emilcarlsen.org Sort/hvidt familiealbum:http://www.aaa.si.edu/collections/emil-carlsen-and-carlsen-family-photographs-6598 Begivenheder i hans liv: • Folketælling, 1860. 3 12 år, i forældrenes hushold Store Kannikestræde 35a/4, Stuen, København Klædebo Kvarter • Uddannelse. 4 Studerer arkitektur under J.A. Stillmann og dimitterer fra Teknisk Institut; går på Kunstakademiet 1866-1869. Mens han går på kunstakademiet tager han undervising i malerkunst hos marinekaler Christian Blach. Senere bruger han megen tid sammen med sin jævnaldrende, fjerne slægtning Viggo Johansen • -, 1869. 4 udstillede >Opmaaling af Christian III's Gravmæle i Roskilde Domkirke< • Militærtjeneste, 1871. 4 ved 18. bataljon i Helsingør og senere ved 15. bataljon i København • Udrejse, 1872. 4 til USA, får arbejder hos en arkitekt i Chicago • Erhverv, 1873. 4 arbejder hos den danske marinemaler Laurits Holst og overtager hans atelier, da Holst vender tilbage til Danmark. Bliver i 1874 lærer på Chicago Art Institute. Opholder sig i 1875 et halvt år i Paris med det formål at studere kunst og bosætter sig derefter i New York. Flytter i 1876 til Boston. Rejser igen til Paris for en længere periode 1884-1886 og udstiller på Salonen i Paris. Bliver leder af San Francisco Art School i 1887. Efter 1890 flytter han en del rundt og er lærer på mange forskellige kunstskoler. Han rejser meget. Var i Danmark mange gange i sommerperioden, opholdt sig flere gange i Skagen, hvorfra de bedste af hans marinebilleder stammer. Var også både i Italien, Spanien, Frankring, Norge, Holland og Tyskland og i London. • Gift: med Luella May Ruby, 1896. 4 • Barn, 1901. 4 får sønnen Dines • -, 1904. 5 kommer den endelige blåstempling af hans kunst, da han bliver valgt til "Associate of the National Academy", vinder samme år flere priser. Herefter bliver mange gallerier og kunsthandlere interesserede og salget går godt. En række seperatudstillinger afholdes. Derudover fortsætter han med at undervise bl.a. mange privatelever. - Han bliver allerede i sin egen tid en i USA meget anerkendt kunstner. I dag er repræsenteret på mange store amerikanske museer. I maj 1990 sælges hans mindre oliemaleri >Løg og brun krukke< fra 1894 på Christie's i New York for kr. 4.122.000. | CARLSEN, Søren Emil (I747)
|
| 1044 | Uddrag fra bogen "Borgere i Byens Råd" fra 1838 til 1968 - udgivet 1968 på Universitetsforlaget i Aarhus. Brygger. Medlem af Aarhus Byråd 7 jun 1876 til 31 dec 1890. Partitilknytning: Højre M. havde sin opvækst hos bedsteforældrene i deres store købmandsgård på Lille Torv i Aarhus, idet faderen døde før han selv kom til verdenen. Som 15årig kom han i lære hos sin onkel og senere svigerfar, købmand M.C. Lottrup (se denne) , der da drev et større brænderi. I 1858 drog han til København for at videreuddanne sig, og i årene efter 1862 havde han held med sin egen forretning i London. Svigerfaderen, der i 1856 havde startet ølbryggeriet Ceres, kaldte ham imidlertid hjem i 1870, og overdrog ham sin virksomhed kort før sin død samme år.Det blev da M.s lod i den følgende menneskealder ar oparbejde bryggeriet til Jyllands største. At det lykkedes for ham,skyldes hans sagkundskab og initiativrigdom og hans blik for valget af de rigtige medarbejdere og for brugen af tekniske fremskridt. Ligeledes har det været medvirkende, at han forstod at skabe harmoni mellem forskellige faktorer i bedriften, og at han i en patriarkalsk ånd viste at gøre arbejdspladsen Ceres eftertragtet. i 1898 gik M.s bryggeri op i Østjyske Bryggerier A/S. I byrådet virkede han for samarbejde og fordragelighed, og det var især hans fortjeneste, at Århus fik et tidssvarende vandværk. Det var ikke blot her,at Århus nød godt af hans person. Takket være den rigdom, han erhvervede ved sit bryggeri, o o g som i enårrække gjorde ham til byens største skatteyder, blev det muligt for ham at vise en velgørenhed, der var ud over det sædvanlige. I stor målestok kunne enkeltpersoner og institutioner finde økonomisk hjælp hos ham. Snart placerede han o rdre hos næringsdrivende, der var i vanskeligheder, snart var det opvarmningen af byens kirker eller fripladser på kommunehospitalet, han bekostede; endvidere tog han initiativ til talrige indsamlinger - Etatsråd; R.,DM. Link til AarhusWiki: http://aarhuswiki.dk/wiki/Lars_Christian_Meulengracht_%281837-1903%29 | MEULENGRACHT, Laurits Christian (I2925)
|
| 1045 | Uddrag fra bogen "Borgere i Byens Råd" fra 1838 til 1968 - udgivet 1968 på Universitetsforlaget i Aarhus. Brygger. Medlem af Aarhus Byråd 7 jun 1876 til 31 dec 1890. Partitilknytning: Højre M. havde sin opvækst hos bedsteforældrene i deres store købmandsgård på Lille Torv i Aarhus, idet faderen døde før han selv kom til verdenen. Som 15årig kom han i lære hos sin onkel og senere svigerfar, købmand M.C. Lottrup (se denne) , der da drev et større brænderi. I 1858 drog han til København for at videreuddanne sig, og i årene efter 1862 havde han held med sin egen forretning i London. Svigerfaderen, der i 1856 havde startet ølbryggeriet Ceres, kaldte ham imidlertid hjem i 1870, og overdrog ham sin virksomhed kort før sin død samme år.Det blev da M.s lod i den følgende menneskealder ar oparbejde bryggeriet til Jyllands største. At det lykkedes for ham,skyldes hans sagkundskab og initiativrigdom og hans blik for valget af de rigtige medarbejdere og for brugen af tekniske fremskridt. Ligeledes har det været medvirkende, at han forstod at skabe harmoni mellem forskellige faktorer i bedriften, og at han i en patriarkalsk ånd viste at gøre arbejdspladsen Ceres eftertragtet. i 1898 gik M.s bryggeri op i Østjyske Bryggerier A/S. I byrådet virkede han for samarbejde og fordragelighed, og det var især hans fortjeneste, at Århus fik et tidssvarende vandværk. Det var ikke blot her,at Århus nød godt af hans person. Takket være den rigdom, han erhvervede ved sit bryggeri, o o g som i enårrække gjorde ham til byens største skatteyder, blev det muligt for ham at vise en velgørenhed, der var ud over det sædvanlige. I stor målestok kunne enkeltpersoner og institutioner finde økonomisk hjælp hos ham. Snart placerede han o rdre hos næringsdrivende, der var i vanskeligheder, snart var det opvarmningen af byens kirker eller fripladser på kommunehospitalet, han bekostede; endvidere tog han initiativ til talrige indsamlinger - Etatsråd; R.,DM. Link til AarhusWiki: http://aarhuswiki.dk/wiki/Lars_Christian_Meulengracht_%281837-1903%29 | MEULENGRACHT, Laurits Christian (I2925)
|
| 1046 | Uddrag fra bogen "Borgere i Byens Råd" fra 1838 til 1968 - udgivet 1968 på Universitetsforlaget i Aarhus. Brygger. Medlem af Aarhus Byråd 7 jun 1876 til 31 dec 1890. Partitilknytning: Højre M. havde sin opvækst hos bedsteforældrene i deres store købmandsgård på Lille Torv i Aarhus, idet faderen døde før han selv kom til verdenen. Som 15årig kom han i lære hos sin onkel og senere svigerfar, købmand M.C. Lottrup (se denne) , der da drev et større brænderi. I 1858 drog han til København for at videreuddanne sig, og i årene efter 1862 havde han held med sin egen forretning i London. Svigerfaderen, der i 1856 havde startet ølbryggeriet Ceres, kaldte ham imidlertid hjem i 1870, og overdrog ham sin virksomhed kort før sin død samme år.Det blev da M.s lod i den følgende menneskealder ar oparbejde bryggeriet til Jyllands største. At det lykkedes for ham,skyldes hans sagkundskab og initiativrigdom og hans blik for valget af de rigtige medarbejdere og for brugen af tekniske fremskridt. Ligeledes har det været medvirkende, at han forstod at skabe harmoni mellem forskellige faktorer i bedriften, og at han i en patriarkalsk ånd viste at gøre arbejdspladsen Ceres eftertragtet. i 1898 gik M.s bryggeri op i Østjyske Bryggerier A/S. I byrådet virkede han for samarbejde og fordragelighed, og det var især hans fortjeneste, at Århus fik et tidssvarende vandværk. Det var ikke blot her,at Århus nød godt af hans person. Takket være den rigdom, han erhvervede ved sit bryggeri, o o g som i enårrække gjorde ham til byens største skatteyder, blev det muligt for ham at vise en velgørenhed, der var ud over det sædvanlige. I stor målestok kunne enkeltpersoner og institutioner finde økonomisk hjælp hos ham. Snart placerede han o rdre hos næringsdrivende, der var i vanskeligheder, snart var det opvarmningen af byens kirker eller fripladser på kommunehospitalet, han bekostede; endvidere tog han initiativ til talrige indsamlinger - Etatsråd; R.,DM. Link til AarhusWiki: http://aarhuswiki.dk/wiki/Lars_Christian_Meulengracht_%281837-1903%29 | MEULENGRACHT, Laurits Christian (I2925)
|
| 1047 | Udover Anna Jesdatter havde de 7 børn - se kilde. | SØRENSEN, Jes (I1499)
|
| 1048 | Udsnit fra "Min slægts historie" af Erik Kaarsberg Lottrup: Som det ses, forblev Ida, Juliane og Karen alle ugifte, og døde som halvfemsårige jomfruer. Der foreligger ikke nærmere oplysningeromdereslivogskæbner. Måske har de i deres yngre år været frøkner på større gårde som lærere og opdragere af gårdens børn. Da de formentlig ikke har mødt mænd af passende stand, og måske heller ikke har kunnet medbringe en passende medgift, er de forblevetugifte,ogersomældre pepermøer, vendt tilbage til den aldrende fader. | LOTTRUP, Karen Bolette (I742)
|
| 1049 | Udsnit fra "Min Slægts historie" af Erik Kaarsberg Lottrup: Maltha Conrad Lottrup, 1815-1870 gift med Maren Bech, f. Wissing var købmand og ølbrygger i Arhus og stifter af bryggeriet Ceres. Et barn: Ingeborg Christiane Lottrup, 1846 - 1904. Maltha Conrad Lottrup havde i flere år været ansat som handelsbetjent hos købmand N.H. Beck i Vestergade i Arhus. Da Beck døde i 1843 giftede Maltha Conrad sig med enken, tog borgerskab og overtog den store forretning, der foruden at handle med produkter,tømmer og kolonial også bryggede øl. Efterhånden blev købmandshandlen opgivet til fordel for ølbrygning, der i 1856 blev til "Bryggeriet Ceres". Han blev syg af tuberkulose og døde i 1870, men forinden havde han kaldt sin svigersøn, Lars Christopher Meulengracht hjem fra England,for at han kunne videreføre bryggeriet. Meulengracht havde tidligere været i lære hos Maltha Conrad og blev i 1868 giftmed hans datter Ingeborg Christiane Lottrup. De opholdt sig i England i forbindelse med hans uddannelse, da de blev kaldt hjem. Med Meulengracht, var den helt rigtige person blevet ejer af bryggeriet, og under hans ledelse blev "Bryggeriet Ceres" ført frem til en meget stor virksomhed. 10/5-2015: Se også http://lottrupbeer.dk Lars Christian Meulengracht førte sig frem, som den betydningsfulde mand han var i Arhus. Han kørte med hestetrukken ekvipage,havde personlig tjener og tjenerskab, og etatsrådinden havde fast modtagelsesdag. Ved hans død lå der ca. 6.000 flasker vin i hans vinkælder. Han sad i Århus byråd i 14 år, var etatsrad, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Ægteparret tilbragte vintrene i Monte Carlo, hvor han døde i 1903. Ingeborg døde i 1904 i Århus. De havde ingen børn. En fætter til Ingeborg, Severin Claudius Vilchen Lottrup havde i sin skoletid ophold hos Ingeborgs forældre. Hun fattede godhed for ham, og de gjorde ham til deres universalarving. Han var i en årrække forretningsfører på Ceres. | LOTTRUP, Malthe Conrad (I836)
|
| 1050 | Udsnit fra "Min Slægts historie" af Erik Kaarsberg Lottrup: Maltha Conrad Lottrup, 1815-1870 gift med Maren Bech, f. Wissing var købmand og ølbrygger i Arhus og stifter af bryggeriet Ceres. Et barn: Ingeborg Christiane Lottrup, 1846 - 1904. Maltha Conrad Lottrup havde i flere år været ansat som handelsbetjent hos købmand N.H. Beck i Vestergade i Arhus. Da Beck døde i 1843 giftede Maltha Conrad sig med enken, tog borgerskab og overtog den store forretning, der foruden at handle med produkter,tømmer og kolonial også bryggede øl. Efterhånden blev købmandshandlen opgivet til fordel for ølbrygning, der i 1856 blev til "Bryggeriet Ceres". Han blev syg af tuberkulose og døde i 1870, men forinden havde han kaldt sin svigersøn, Lars Christopher Meulengracht hjem fra England,for at han kunne videreføre bryggeriet. Meulengracht havde tidligere været i lære hos Maltha Conrad og blev i 1868 giftmed hans datter Ingeborg Christiane Lottrup. De opholdt sig i England i forbindelse med hans uddannelse, da de blev kaldt hjem. Med Meulengracht, var den helt rigtige person blevet ejer af bryggeriet, og under hans ledelse blev "Bryggeriet Ceres" ført frem til en meget stor virksomhed. 10/5-2015: Se også http://lottrupbeer.dk Lars Christian Meulengracht førte sig frem, som den betydningsfulde mand han var i Arhus. Han kørte med hestetrukken ekvipage,havde personlig tjener og tjenerskab, og etatsrådinden havde fast modtagelsesdag. Ved hans død lå der ca. 6.000 flasker vin i hans vinkælder. Han sad i Århus byråd i 14 år, var etatsrad, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Ægteparret tilbragte vintrene i Monte Carlo, hvor han døde i 1903. Ingeborg døde i 1904 i Århus. De havde ingen børn. En fætter til Ingeborg, Severin Claudius Vilchen Lottrup havde i sin skoletid ophold hos Ingeborgs forældre. Hun fattede godhed for ham, og de gjorde ham til deres universalarving. Han var i en årrække forretningsfører på Ceres. | LOTTRUP, Malthe Conrad (I836)
|