Tekst lånt med tilladelse fra Henrik Otterstrøms hjemmeside http://www.otterstrom.com/aage/4-14.html:

Carl Erasmi Otterstrøm, 1839-1896
Født 17. aug. 1839 i Aarhus, død 16. maj 1896 i Tyrsted ved Horsens.

Præst

Gift 15. nov. 1867 i Hvorslev med Sophie Cathrine Flensborg, født 11. dec. 1838 på Gøl, død 11. nov. 1923 påFrederiksberg(begravetiTyrsted);forældre: sognepræst på Gøl, senere Hvorslev Johan Ahrent Flensborg og Mette Schalstrup.

6 børn: Sophie Cecilie (1868), Ahrent Emanuel (1870), Mette Marie Elisabeth (1873), Andreas Nicolai (1875), Christian Erasmi(1876)ogCarlVilhelmTheodor (1881).

Carl Erasmi blev student i 1858 i Aarhus. Cand. teol. i 1865. Han var først uordineret medhjælper i Bjerregrav og lærer i Randers.I1867blevhanforstander for Uth højskole (ved Horsens), men måtte opgive den i 1870*. I 1871 blev han kapellan i Astrup-Tulstrup-Hvilstedsogne,ogåreteftersognepræst i Hvilsted, der blev udskilt som et selvstændigt sogn. 1876 sognepræst i Nordby på Samsø. Fra 1886 til sin dødvarhansognepræstiTyrsted.

Som 82-årig nedskrev Sophie sine erindringer. Efter hendes død blev de udgivet som privattryk (Kolding 1928) af C.V. Otterstrøm: Moders Erindringer.

Om Nordby-tiden skriver Sophie Otterstrøm:**
I september 1876 flyttede vi til Nordby. Præstegarden blev det yndigste og hyggeligste hjem. Helt lukket gård med 2 porte medporthammer.Havenvarogsåyndig, men den var lille, så urtehaven "Smørgården" lå en 5 minutters gang fra præstegården halvvejs til havet. Der var endejlig -storkirke,og denvar fyldt hver søndag, og det skønt den var et stykke vej fra byen, det gjorde at man holdt af menigheden, skønt den varmegetaparteogensidig. ”Sadangør vi Nordbier" sagde de, og så var det rigtigt. Der var dog mangejeg kom til at holde af. - Byen var megetstorogtætsammenbygget, et sted lå denene gårdmands gavl inde i den andens lade, og sådan var det flere steder med kun ganske lidt pladsmellemgårdene.Dergik altid vægter om natten, ogalle vægterversene blev sunget,ogtordnede det gik der to vægtere. Ligeledes når der blev bagt, dervarnemligsmåtmed brændsel, og så bagte man medhalm...

Om aftenen på et bestemt klokkeslet forlod alle piger og karle deres tjenester og samledes i byen, -der havde de flerelejedesamlingsstuer,hvordedrøftede alt og vendte hjem igen, når det passede dem. De havde den sætning: natten er vor egen. Jeg talte meden kone omdet,men hunsagde:vigjorde akkurat ligesådan, så vi kan ikke sige noget til det.

Den lykke og glæde vi havde af alle de 6 børn er ikke til at beskrive. De var raske og legede sa udmærket sammen og fortalte os omhvaddeoplevede.Dervar en stor dobbelt lo i den ene ende af stuehuset, den fik vi indrettet til tumleplads for børnene med gynger, rebstige,knudetovogjeg vedikke hvad.

Det var med et tungt hjerte vi forlod Samsø for børnenes skyld. Den yndige ø og det yndige hjem - og vi havde været så lykkellge der...

Lærer Jakob M. Hansen, Nordby sogns historiker skriver (Nedergaard VII B,600): Så kom pastor C.E. Otterstrøm hertil. Biskop Brammervarængstellgforatfå en grundtvigianer hertil i 1876. Biskoppen ønskede en sjælelig og legemllg sund og dygtig mand, hvilketder sandelig varbehovfor, fordiingenafSamsøs præster egnede sig til at blive provst. Og sognepræsten i Nordby skulle betjene Tunø, hvis sognepræst var syg.

Otterstrøm huskes bl.a. for sin politiske interesse. Det var i provisorie-årene, og præsten var ivrig højremand. Allerede førderblevstationeret2gendarmer i byen, havde han søgt at overvåge ungdommens færd på gaden om aftenen og lejlighedsvis havvde han fået endelungemulkteretforsammenstimlen og uro, drillerier og respektløs optræden over for præsten. Han blev derfor upopulær i visse kredse, ogdetlandskendterefræn:Nedmed Estrup, Scavenlus og Ravn! fik i Nordby følgende udformning, rettet mod ham og hans topolitlske meningsfæller,lærerLarsen i Nordbyog KyhniMårup:
Ned med Larsen, Otterstrøm og Kyhn!
Vi vil ingen nattevægtere ha',
vi vil selv regere by'n.

Tyrsted 1886-97
I Tyrsted med den venlige befolkning levede far og mor lykkeligt i 9 1/2 år, indtil far blev syg i vinteren 1896 og måtte la desigindlægge.Detvistesig at være blærekræft, for hvilken der ikke var nogen redning... Ved begravelsen strøede unge pigger fra landsbyen blomsteroggrøntforanligvognen.Graven var gravet med trappetrin, sa kisten blev båret helt ned i den. Beboerne havde skænket en sølvkrans til farskiste;eftermors død(1923) er denefter hendes ønske blevet ophængt i koret i Tyrsted kirke. (Cecilie Møller)

At det kneb svært for far og mor at få råd til at lade os studere, er ikke så sært, thi far måtte svare halvdelen afembedetsindtægtertilsinforgænger. Men vi børn mærkede intet til de økonomiske vanskeligheder... (C.V. Otterstrøm)


* Højskolen var oprettet 1853 af Komtesse Emy Frijs, men ophørte året efter; genoprettedes 1867-70, nedlagdes derefter og blev brugt som asyl
** Sophie Otterstrøms erindringer er genoptrykt i Nedergaard: Dansk præste og sognehistorie VII B, 605-606