| Notater |
- Rytter i Ballingslöv, antaget 20.05.1752 ved Skånske Husarregiment, Sandbykompagni, var da 24 år og ugift.
Tekst hentet med tilladelse fra Henriks Otterstrøms hjemmeside www. otterstrom.com/aage/rasmus1.html
Rasmus fra Skaane.
Den 20. maj 1752 lod en ung mand sig hverve som rytter for Det skånske rytterregiment. Han var en høj karl, 22 år gammel og endnuugift.Tilregimentsskriveren forklarede han, at han stammede fra Skåne og hvem der var hans forældre. Det var officeren ikke særligt interesseret i,for hanskulle ikke længere bruge sit civile efternavn, han skulle hedde Otterström.
På den tid var det militære mandskabssystem under opbygning i Sverige som i Danmark med rytterdistrikter, hvor det blev pålagt bønderne atopretteryttersteder og at udruste rytteren med hest og våben samt give ham en vis årlig løn og fri uniform. Til gengæld opnåede bønderneenskattelettelse.Rytterne boede i distriktet og fik stillet jordbrug (torp) til rådighed. En kreds af bønder gik sammen i en gruppe, etrusthåll,ogsørgede for torpets oprettelse og de udrustningsgenstande, som rytteren skulle have. Men hvem der skulle være rytter, bestemte dehøjtstaendeofficerer.
I Ballingslöv ved Hassleholm var der 5 ryttersteder. De hørte til Sandby kompagni, som var på 125 mand. Den gruppe familier, som idefølgendeårhavdeRasmus og hans hest at tage vare på, havde rusthållsnummeret 16. Rytterstederne (torpene) var alle placeretsydvest forBallingslövudiretning modKärlingberga, og efterhånden blev der opført huse af tømmer til rytterfami lierne. Ingen af disse huse findes længere.
Da Rasmus kom i Kongens klæder, var det fredstid for Sverige, og bortset fra de årlige øvelser og mønstringer nu og da,hartjenestenneppeværetbyrdefuld, det var længe siden, de skånske ryttere havde været i virkelig aktion.
En rytter bar på den tid en uniform med blå frakke og kappe, gul vest og gule skindbukser. Han havde handsker med kraver afokselæder,støvler,oghansgehæng var lavet af okselæder med messingbeslag. Hans våben bestod af karabin og pistoler, de var af ny model, beslået medmessing.Hestenbarudoverremtøj og saddel et pragtfuldt saddeldækken af gult klæde med gule og blå kamelhårssnore samt det skånske våbentegn. Enryttertruptilhestvarsandelig et stateligt syn.
Omkring 1755 giftede Rasmus sig med Nilla Kirstina Jacobsdotter, og de fik deres første barn, drengen Åke (dansk Aage) i 1757(hanblevfødtiKristianstad).
Rasmus dør .
Da Rasmus endelig kunne vende hjem i 1762 til hustru og barn, var han ikke den statelige rytter med blankpudset lædertøj og messingsager.Ilivevarhandog, og man kan roligt regne med, at han er blevet en agtet mand i det lille samfund. Ud over breve har hannæppe haftkontaktmedfamilienogrusthålls-bønderne, som vel har måttet passe marken, mens han sloges for konge og fædreland.
De følgende år blev fredelige. Han kom ikke i krig mere, men kunne dyrke jorden og arbejde i sit værksted. Økonomisk sad han ikke sådårligtidet,hanfik en, omend ikke stor, fast 1øn og kunne ved siden af tage arbejde som daglejer; i kraft af sin status somryttervarhantilligeskattebegunstiget.
Rasmus døde 48 eller 49 år gammel i 1778. Skifterettens representant, Hans Pålsson, indfandt sig hos enken NillaJacobsdotteriBallingslövryttertorpd. 10. marts for at registrere boet efter hendes afdøde mand, rytteren Rasmus Otterström, som afgik ved dødend.3. marts.
"Under disse folks samliv har Gud velsignet dem med 4 børn, 3 sønner og en datter, hvoraf
den ældste søn Åke er 21 år
den anden søn Jacob er 14 år
den tredie søn Nils er 9 år og
datteren Ingar er 12 år gammel".
Skifteprotokollen opregner derefter boets effekter, sætter dem i værdi og nævner boets gældsposter samt fordeler arven til hustruen og børnene.
|
Slægten Lottrup fra 1545
ca. 1728 - 1778 (50 år)
