Slægten Lottrup fra 1545

Udskriv Tilføj bogmærke
Ahrent Emanuel OTTERSTRØM

Ahrent Emanuel OTTERSTRØM

Mand 1870 - 1957  (86 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Ahrent Emanuel OTTERSTRØM  [1
    Fødsel 5 nov. 1870  Uth v.Vejle, , , Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 1957 
    Person-ID I2448  Slægten Lottrup
    Sidst ændret 3 jan. 2022 

    Far Carl Erasmi OTTERSTRØM,   f. 17 aug. 1839, Aarhus, , , Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 16 maj 1896, Thyrsted, , , Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 56 år) 
    Mor Sophie Cathrine FLENSBORG,   f. 11 dec. 1838, Gøl, , , Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 11 nov. 1923, Frederiksberg i København (Begravet i Tyrsted), , , Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 84 år) 
    Ægteskab 15 nov. 1867  Hvorslev, , , Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F234  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Billeder
    5-8-Ahrent0.jpg
    5-8-Ahrent0.jpg

  • Notater 
    • Gift 26. oktober 1901 i København (Frue) med Caroline Sophie Aagaard, født 3. februar 1880 i København, død 1942;forældre:vekselererThorChristianAagaard og Marie Magdalene Zeuthen.

      3 børn:
      Thøger Otterstrøm (1902), Knud Otterstrøm (1903) og Eli Otterstrøm (1904).

      Efter alm. forberedelseseksamen i 1889 blev Ahrent Otterstrøm forstkandidat i 1893. Han valgte lærergerningen:Gregersensrealskole,København,1895;Brockske handelsskole 1899; blindeinstituttet 1903. I 1912 blev han l ærer, senere adjunkt i Kolding. Vedgenforeningen komhan tilTøndersomseminarielærer. Afsked 1937.

      Sophie Otterstrøm var lærerinde 1900-1920 ved forskellige private skoler. I 1920 kom hun også til Tønder seminarium som lærer, senere inspektrice.

      Ahrent Otterstrøm skriver i 1930 om sig selv (i Tønder seminariums elevblad):
      Mine barnesko trådte jeg forskelllge steder, alt eftersom min far, der var præst, blev forflyttet. Men hvor vi end boede, fulgtederaltidenelleranden privatlærerinde med - med eller uden præliminæreksamen -, som lærte mig lange remser og efter evne forbitrede min tilværelse...

      Da jeg blev så stor, at selv en lærerinde med præliminæreksamen ikke kunne lære mig flere uregelæssige verber, blev jeg sendtfraSamsøtilAarhuslatinskole. Det var en stor og afgjort ubehagelig overgang. Jeg havde, -som det dengang var skik og brug-, ikke gået iskolemedlandsbyensbørn, ognu blev jeg puttet ind i en klasse drenge, som var helt anderledes end jeg selv - og som næsten alle kunne banke mig...

      I øvrigt var jeg noget af en vildmand, kammerat med alle landets og vandets dyr. Piger så jeg ned på, var også lidt bange for demligesidendendag,postens Abelone kyssede mig; med tvang i vores egen have. Jeg elskede at gå med leen sammen med tungt arbejdende mænd ogatsnakkepågrøftekantenefter aftengrøden, - men ved høstgildet sad jeg i en krog og hørte på musikken, genert og ensom. Min kæreste læsning i dentidvardeislandskesagaer, i dem var der plads for min egen fantasi og intet generende vrøvl om kærlighed.

      Efter et år i Lollands skove, der gjorde mig til en sikker skytte, kom jeg til Landbohøjskolen i København. Det morede mig egentligikke,jegsledhårdti det. Mine nye kammerater sagde, jeg var storsnudet, og de havde vist ikke helt uret. Mine venner fandt jeg mest ved gymnastikogidræt,detbragte migogså til Vallekilde højskole, hvis forstander, Ernst Trier, gay mig helt nye tanker om livet og dets formål.

      Jeg ville være lærer, foreløbig i gymnastik, og jeg tog kun min eksamen som forstkandidat for ikke at l øbe fra et arbejdepåhalvvejen.Ibegyndelsenhavde jeg spredte timer, hovedsagelig med voksne elever, tjente kun lidt, men brugte mindre, så jeg blev ejeraf en cykelogsenereenudrangeretskibsjolle med to små master, der lærte mig alle danske + nogle svenske farvande at kende. Jeg gennemgik forskelligekursus,brækkedeetben vedfodbold og nogle ribben ved gymnastik, og først da jeg var over de 30 år, faldt dernogenlunde ro over mig. - Jeg blevgift,arbejdedeomformiddagenved de Brockske handelsskoler og om eftermiddagen på det kongelige blindeinstitut, et halvt år var jeg redaktør afetlillekøbenhavnskdagblad, mendet store og alt for spredte arbejde sled på mit helbred, og vi flyttede til mit fødeland Jylland, hvor jeg blevadjunktvedgymnasieti Kolding ogkom under sunde og gode forhold.

      Andre af Ahrent Otterstrøms erindringer findes i bogen: Der spindes en ende; udgivet af Dines Skafte Jespersen.

  • Kilder 
    1. [S42] Henrik Otterstrøm - Norge, www.otterstrom.com, (Jens Lottrup).