Slægten Lottrup fra 1545
Notater
Match 901 til 950 fra 1,126
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 901 | Præstekone i Herrested | BREGNEMOSE, Johanne Rasmusdatter (I2865)
|
| 902 | Rådmand i Viborg | BERING, Peder Jensen (I136)
|
| 903 | Rådmand i Viborg | BROCH, Anders Jens (I2887)
|
| 904 | Revisionschef i Kjøbenhavns Handelsbank | FREDERIKSEN, Bjarke (I385)
|
| 905 | Ridefoged på Lykkesholm slot til 1748. Her efter overtager han den gamle mølle i Ellested 27/10 1748 efter Peder Thomasen Møller. Han effektiviserede driften og påbegyndte en betydelig nyopdyrkning af heder og kær, der dog beklageligvis medførte forøget hoveri for fæstebønderne. Solgte gården til sin svigersøn Ole Chr. Secher i 1778. Han døde i 1779 og hans enke Mette Marie Friis ægtede i 1779 Mogens L. Lottrup, der købte Lynderupgaard. Maltha Friis blev 25. juni 1778 udnævnt til kancelliråd i Danske Kancelli. I henhold til ubekræftet forlydende blev han efter 1765 viet til svigersønnen Mogens Lottrup´mor Christence Methe Johanne Mogensdatter Leegardt. (Optegnelse af Bolette Kruuse - datter af Christence Methe Johanne Lottrup og Peder Mørch Kruuse - efter citat af apoteker Meyer) Poul Worsøe - Horsens har udfærdiget vedlagte oversigt over M.L.s mange ejerskaber. ___________________________________________________________________ "Rugballegaard" Stort gods Hover sogn nordvest for Vejle. Købt i 1757 og solgt i 1760. "Overgaard" Større højtbeliggende gård i Sundby Sogn ved Vildsund på Mors udenfor landsbyfællesskabet i Fårtoft. Købt i 1761 og solgt i 1762 sammen med "Hostrupgaard". "Hostrupgaard" Hovedgaard i Lem sogn i den sydvestlige del af Salling mellem Lem og Lihme. Købt i 1761 og solgt i 1762 sammen med "Overgaard". "Lynderupgaard" Stort gods i Lynderup sogn ved Hjarbæk Fjord nordvest for Viborg. Købt i 1763 af justitsråd Hans Henrik de Lichtenberg til Bidstrup,der i 1760 havde arvet godset efter sin forlovede Magdalena Catharina Juulson, der døde kort tid før deres bryllup. Solgt i1778 for 36000 rdl. til svigersønnen, tidligere toldinspektør Ole Christian Secher, der dog døde allerede den 30. januar 1779. Maltha Friis´datter, Mette Marie Friis, arvede så godset efter sin mand og giftede sig den 22. oktober samme år til Mogens Leegardt Lottrup. "Aastrup" (Nu Aastrupgaard) Større gård i Roum sogn ca. 16 km. nordøst for Lynderup og øst for Møldrup. Købt i 1763 af Hans Henrik de Lichtenberg sammen med "Lynderupgaard". Solgt i 1778 til Ole Christian Secher sammen med "Lynderupgaard" og ligeledes i 1779 arvet af dennes hustru.Blev i familiens eje indtil 1821 -drevet af enforpagter. "Refstrup" Hovedgaard i Gadbjerg sogn nordvest for Vejle. Købt i 1777 for 31000 rdl. og afstået i 1781, hvor Maltha Friis gjorde opbud (en slags konkurs efter skyldners egen begæring). Gården blev i 1783 solgt af boet for 26200 rdl. til ovennævnte Mogens L. Lottrup,der solgte den videre allerede samme år for 26987 rdl. "Donneruplund" (Er ved FT 1787 benævnt Donrupgaard) Stort gods i Give sogn nordøst for Give by. Købt i 1785 for 9000 rdl. og solgt i 1779 kort før Maltha Friis´død for 4800 rdl. Samtlige godsets fæstegaarde med undtagelse af "Givskov" var inden salget blevet frasolgt for ukendt beløb. "Givskov" Tidligere fæstegård i.h.t. ovenstående, der var beliggende ved Tykhøjetvej syd for Give by. Maltha Friis flyttede dertil efter salget af godset i 1797, hvor han døde senere på året. | FRIIS, Maltha Christian (I834)
|
| 906 | Ringa kom til Bergen i 1918 for at tjene hos en overlæge Gade på et nervesanatorium der hed Nevergaarden. Der mødte hun Henrik Michal Larsen Sæterdal som hun blev gift med. Henrik Sæterdal var bondesøn og og kørte dengang med mælk til velhavende menneskeri Bergen. De fik 8 børn.20 børnebørn og hel række oldebørn. | THOMSEN, Ringa Johanne Lottrup (I1844)
|
| 907 | Rytter i Ballingslöv, antaget 20.05.1752 ved Skånske Husarregiment, Sandbykompagni, var da 24 år og ugift. Tekst hentet med tilladelse fra Henriks Otterstrøms hjemmeside www. otterstrom.com/aage/rasmus1.html Rasmus fra Skaane. Den 20. maj 1752 lod en ung mand sig hverve som rytter for Det skånske rytterregiment. Han var en høj karl, 22 år gammel og endnuugift.Tilregimentsskriveren forklarede han, at han stammede fra Skåne og hvem der var hans forældre. Det var officeren ikke særligt interesseret i,for hanskulle ikke længere bruge sit civile efternavn, han skulle hedde Otterström. På den tid var det militære mandskabssystem under opbygning i Sverige som i Danmark med rytterdistrikter, hvor det blev pålagt bønderne atopretteryttersteder og at udruste rytteren med hest og våben samt give ham en vis årlig løn og fri uniform. Til gengæld opnåede bønderneenskattelettelse.Rytterne boede i distriktet og fik stillet jordbrug (torp) til rådighed. En kreds af bønder gik sammen i en gruppe, etrusthåll,ogsørgede for torpets oprettelse og de udrustningsgenstande, som rytteren skulle have. Men hvem der skulle være rytter, bestemte dehøjtstaendeofficerer. I Ballingslöv ved Hassleholm var der 5 ryttersteder. De hørte til Sandby kompagni, som var på 125 mand. Den gruppe familier, som idefølgendeårhavdeRasmus og hans hest at tage vare på, havde rusthållsnummeret 16. Rytterstederne (torpene) var alle placeretsydvest forBallingslövudiretning modKärlingberga, og efterhånden blev der opført huse af tømmer til rytterfami lierne. Ingen af disse huse findes længere. Da Rasmus kom i Kongens klæder, var det fredstid for Sverige, og bortset fra de årlige øvelser og mønstringer nu og da,hartjenestenneppeværetbyrdefuld, det var længe siden, de skånske ryttere havde været i virkelig aktion. En rytter bar på den tid en uniform med blå frakke og kappe, gul vest og gule skindbukser. Han havde handsker med kraver afokselæder,støvler,oghansgehæng var lavet af okselæder med messingbeslag. Hans våben bestod af karabin og pistoler, de var af ny model, beslået medmessing.Hestenbarudoverremtøj og saddel et pragtfuldt saddeldækken af gult klæde med gule og blå kamelhårssnore samt det skånske våbentegn. Enryttertruptilhestvarsandelig et stateligt syn. Omkring 1755 giftede Rasmus sig med Nilla Kirstina Jacobsdotter, og de fik deres første barn, drengen Åke (dansk Aage) i 1757(hanblevfødtiKristianstad). Rasmus dør . Da Rasmus endelig kunne vende hjem i 1762 til hustru og barn, var han ikke den statelige rytter med blankpudset lædertøj og messingsager.Ilivevarhandog, og man kan roligt regne med, at han er blevet en agtet mand i det lille samfund. Ud over breve har hannæppe haftkontaktmedfamilienogrusthålls-bønderne, som vel har måttet passe marken, mens han sloges for konge og fædreland. De følgende år blev fredelige. Han kom ikke i krig mere, men kunne dyrke jorden og arbejde i sit værksted. Økonomisk sad han ikke sådårligtidet,hanfik en, omend ikke stor, fast 1øn og kunne ved siden af tage arbejde som daglejer; i kraft af sin status somryttervarhantilligeskattebegunstiget. Rasmus døde 48 eller 49 år gammel i 1778. Skifterettens representant, Hans Pålsson, indfandt sig hos enken NillaJacobsdotteriBallingslövryttertorpd. 10. marts for at registrere boet efter hendes afdøde mand, rytteren Rasmus Otterström, som afgik ved dødend.3. marts. "Under disse folks samliv har Gud velsignet dem med 4 børn, 3 sønner og en datter, hvoraf den ældste søn Åke er 21 år den anden søn Jacob er 14 år den tredie søn Nils er 9 år og datteren Ingar er 12 år gammel". Skifteprotokollen opregner derefter boets effekter, sætter dem i værdi og nævner boets gældsposter samt fordeler arven til hustruen og børnene. | OTTERSTRÖM, Rasmus (I700)
|
| 908 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Lars Oraug (I1564)
|
| 909 | Salgskonsulent ved Color Line | BJERKE, Marit (I1533)
|
| 910 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | ANDERSON, Norma Laing (I976)
|
| 911 | Samtlige personer i husstanden Randers, Mols, Draaby, Handrup Mark, Et Huus, 42, FT-1860, C6093 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jørgen Mørk Pedersen 44 Gift Huusmand lever af sin jordlod huusfader Hvilsager Randers Amt Johanne Christensdatter 36 Gift Hans kone Lime Sogn Randers Amt Peder Jørgensen 10 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Margrethe Kjerstine Jørgensen 9 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Søren Christian Jørgensen 7 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Rasmus Jørgensen 6 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Christen Jørgensen 4 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Marius Jørgensen 2 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt | JØRGENSEN, Christen (I2106)
|
| 912 | Samtlige personer i husstanden Randers, Mols, Draaby, Handrup Mark, Et Huus, 42, FT-1860, C6093 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jørgen Mørk Pedersen 44 Gift Huusmand lever af sin jordlod huusfader Hvilsager Randers Amt Johanne Christensdatter 36 Gift Hans kone Lime Sogn Randers Amt Peder Jørgensen 10 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Margrethe Kjerstine Jørgensen 9 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Søren Christian Jørgensen 7 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Rasmus Jørgensen 6 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Christen Jørgensen 4 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Marius Jørgensen 2 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt | JØRGENSEN, Rasmus (I2138)
|
| 913 | Samtlige personer i husstanden Randers, Mols, Draaby, Handrup Mark, Et Huus, 42, FT-1860, C6093 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jørgen Mørk Pedersen 44 Gift Huusmand lever af sin jordlod huusfader Hvilsager Randers Amt Johanne Christensdatter 36 Gift Hans kone Lime Sogn Randers Amt Peder Jørgensen 10 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Margrethe Kjerstine Jørgensen 9 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Søren Christian Jørgensen 7 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Rasmus Jørgensen 6 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Christen Jørgensen 4 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Marius Jørgensen 2 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt | JØRGENSEN, Søren Christian (I2172)
|
| 914 | Samtlige personer i husstanden Randers, Mols, Draaby, Handrup Mark, Et Huus, 42, FT-1860, C6093 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jørgen Mørk Pedersen 44 Gift Huusmand lever af sin jordlod huusfader Hvilsager Randers Amt Johanne Christensdatter 36 Gift Hans kone Lime Sogn Randers Amt Peder Jørgensen 10 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Margrethe Kjerstine Jørgensen 9 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Søren Christian Jørgensen 7 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Rasmus Jørgensen 6 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Christen Jørgensen 4 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Marius Jørgensen 2 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt | JØRGENSEN, Margrethe Kjerstine (I2203)
|
| 915 | Samtlige personer i husstanden Randers, Mols, Draaby, Handrup Mark, Et Huus, 42, FT-1860, C6093 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jørgen Mørk Pedersen 44 Gift Huusmand lever af sin jordlod huusfader Hvilsager Randers Amt Johanne Christensdatter 36 Gift Hans kone Lime Sogn Randers Amt Peder Jørgensen 10 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Margrethe Kjerstine Jørgensen 9 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Søren Christian Jørgensen 7 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Rasmus Jørgensen 6 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Christen Jørgensen 4 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt Marius Jørgensen 2 Ugift Deres barn Tirstrup Sogn Randers Amt | JØRGENSEN, Peder (I2234)
|
| 916 | Samtlige personer i husstanden Randers, Sønderhald, Hvilsager, III Termestrup, Lille Mølle, 12, FT-1834, C3675 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Andersen 36 Gift Eier af Lille Mølle Magrethe Kirstine Hansdatter 48 Gift hans Kone Jørgen Petersen 19 Ugift hans Stedbørn Hans Petersen 14 Ugift hans Stedbørn Magdalene Kathrine Petersdatter 11 Ugift hans Stedbørn Bodil Nielsdatter 24 Ugift Tjenestepige Simon Nielsen 43 Gift Indsidder - Dagleier Mette Marie Laursdatter 44 Gift hans Kone Niels Simonsen 10 Ugift deres Børn Maren Simonsdatter 1 Ugift deres Børn | PETERSDATTER, Magdalene Cathrine (I2267)
|
| 917 | Samtlige personer i husstanden Randers, Sønderhald, Hvilsager, III Termestrup, Lille Mølle, 12, FT-1834, C3675 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Andersen 36 Gift Eier af Lille Mølle Magrethe Kirstine Hansdatter 48 Gift hans Kone Jørgen Petersen 19 Ugift hans Stedbørn Hans Petersen 14 Ugift hans Stedbørn Magdalene Kathrine Petersdatter 11 Ugift hans Stedbørn Bodil Nielsdatter 24 Ugift Tjenestepige Simon Nielsen 43 Gift Indsidder - Dagleier Mette Marie Laursdatter 44 Gift hans Kone Niels Simonsen 10 Ugift deres Børn Maren Simonsdatter 1 Ugift deres Børn | PETERSDATTER, Magdalene Cathrine (I2267)
|
| 918 | Samtlige personer i husstanden Randers, Sønderhald, Hvilsager, III Termestrup, Lille Mølle, 12, FT-1834, C3675 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Andersen 36 Gift Eier af Lille Mølle Magrethe Kirstine Hansdatter 48 Gift hans Kone Jørgen Petersen 19 Ugift hans Stedbørn Hans Petersen 14 Ugift hans Stedbørn Magdalene Kathrine Petersdatter 11 Ugift hans Stedbørn Bodil Nielsdatter 24 Ugift Tjenestepige Simon Nielsen 43 Gift Indsidder - Dagleier Mette Marie Laursdatter 44 Gift hans Kone Niels Simonsen 10 Ugift deres Børn Maren Simonsdatter 1 Ugift deres Børn | PETERSEN, Hans (I2302)
|
| 919 | Samtlige personer i husstanden Randers, Sønderhald, Hvilsager, III Termestrup, Lille Mølle, 12, FT-1834, C3675 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Andersen 36 Gift Eier af Lille Mølle Magrethe Kirstine Hansdatter 48 Gift hans Kone Jørgen Petersen 19 Ugift hans Stedbørn Hans Petersen 14 Ugift hans Stedbørn Magdalene Kathrine Petersdatter 11 Ugift hans Stedbørn Bodil Nielsdatter 24 Ugift Tjenestepige Simon Nielsen 43 Gift Indsidder - Dagleier Mette Marie Laursdatter 44 Gift hans Kone Niels Simonsen 10 Ugift deres Børn Maren Simonsdatter 1 Ugift deres Børn | PETERSEN, Hans (I2302)
|
| 920 | Samtlige personer i husstanden Randers, Sønderhald, Hvilsager, III Termestrup, Lille Mølle, 12, FT-1834, C3675 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Andersen 36 Gift Eier af Lille Mølle Magrethe Kirstine Hansdatter 48 Gift hans Kone Jørgen Petersen 19 Ugift hans Stedbørn Hans Petersen 14 Ugift hans Stedbørn Magdalene Kathrine Petersdatter 11 Ugift hans Stedbørn Bodil Nielsdatter 24 Ugift Tjenestepige Simon Nielsen 43 Gift Indsidder - Dagleier Mette Marie Laursdatter 44 Gift hans Kone Niels Simonsen 10 Ugift deres Børn Maren Simonsdatter 1 Ugift deres Børn | ANDERSEN, Søren (I2334)
|
| 921 | Samtlige personer i husstanden Randers, Sønderhald, Hvilsager, III Termestrup, Lille Mølle, 12, FT-1834, C3675 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Andersen 36 Gift Eier af Lille Mølle Magrethe Kirstine Hansdatter 48 Gift hans Kone Jørgen Petersen 19 Ugift hans Stedbørn Hans Petersen 14 Ugift hans Stedbørn Magdalene Kathrine Petersdatter 11 Ugift hans Stedbørn Bodil Nielsdatter 24 Ugift Tjenestepige Simon Nielsen 43 Gift Indsidder - Dagleier Mette Marie Laursdatter 44 Gift hans Kone Niels Simonsen 10 Ugift deres Børn Maren Simonsdatter 1 Ugift deres Børn | PETERSEN, Jørgen (I2594)
|
| 922 | Samtlige personer i husstanden Randers, Sønderhald, Hvilsager, III Termestrup, Lille Mølle, 12, FT-1834, C3675 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Andersen 36 Gift Eier af Lille Mølle Magrethe Kirstine Hansdatter 48 Gift hans Kone Jørgen Petersen 19 Ugift hans Stedbørn Hans Petersen 14 Ugift hans Stedbørn Magdalene Kathrine Petersdatter 11 Ugift hans Stedbørn Bodil Nielsdatter 24 Ugift Tjenestepige Simon Nielsen 43 Gift Indsidder - Dagleier Mette Marie Laursdatter 44 Gift hans Kone Niels Simonsen 10 Ugift deres Børn Maren Simonsdatter 1 Ugift deres Børn | PETERSEN, Jørgen (I2594)
|
| 923 | Samtlige personer i husstanden Randers, Sønderhald, Lime, Kastrup by, , 1, FT-1840, B5930 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christen Rasmussen 52 Gift fæstegårdmand Inger Christine Christensdatter 46 Gift hans kone Rasmus Christian Christensen 19 Ugift hans barn Søren Christensen 11 Ugift hans barn Niels Christensen 8 Ugift hans barn Johannes Christensen 3 Ugift hans barn Johanne Christensdatter 16 Ugift hans barn Ane Kirstine Christensdatter 14 Ugift hans barn Maren Christensdatter 10 Ugift hans barn Ane Christensdatter 6 Ugift hans barn Simon Nielsen 49 Gift tjenestekarl | CHRISTENSDATTER, Johanne (I2562)
|
| 924 | Samtlige personer i husstanden Randers, Sønderhald, Lime, Kastrup by, , 1, FT-1840, B5930 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christen Rasmussen 52 Gift fæstegårdmand Inger Christine Christensdatter 46 Gift hans kone Rasmus Christian Christensen 19 Ugift hans barn Søren Christensen 11 Ugift hans barn Niels Christensen 8 Ugift hans barn Johannes Christensen 3 Ugift hans barn Johanne Christensdatter 16 Ugift hans barn Ane Kirstine Christensdatter 14 Ugift hans barn Maren Christensdatter 10 Ugift hans barn Ane Christensdatter 6 Ugift hans barn Simon Nielsen 49 Gift tjenestekarl | CHRISTENSDATTER, Johanne (I2562)
|
| 925 | Sct. Matthæus sogn | CHRISTENSEN, Nancy Jeanne Gerda (I3205)
|
| 926 | se FT 1845 Rynkeby., | ERIKSEN, Anne Dorthea Maria Elisabeth (I967)
|
| 927 | Selvom hans fars navn var Kopart, blev Jens Høj døbt Chopart. Ingen grund angivet. | CHOPART, Jens Høj (I3194)
|
| 928 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | CLEEMANN, Agnete (I2789)
|
| 929 | Severin Lottrup blev i 1867 sendt til Aarhus for at bo hos sin onkel Malthe Conrad Lottrup, der var købmand og brændevinshandler. Han har i sine erindringer skrevet ca. 1913 til 1923 beskrevet livet i sit barndomshjem i Hammershøj og i købmandsgaarden i Aarhus. Se nedenfor. Han var cand.pharm. og apoteker i Mariager 1886 til 1896. Blev senere forretningsfører på Bryggeriet Ceres. Han havde sommerhus på "Korsbakken" ved Slettestrand, hvor mange familiemedlemmer tilbragte sommerferier. Ca. 300 m syd for Lerup Kirke står endnuto granitsøjler ved opgangen til "Korsbakken". Den ene med signaturen "SL" og den anden med "1911". Maltha Lottrup f. 1904 har i 1976 skrevet en beretning om sine ferier på Korsbakken. Huset på Korsbakken blev nedrevet og stumperne transporteret til Slettestrand og opført som hotel Nordsøen senere Bjerregaards Hotel. Dette er også nedrevet og nu erstattet af et feriecenter. (Se beskrivelse "Korsbakken Efterskrift" på www.lottrup.org) Blev universalarving efter kusinen Ingeborg Meulengracht f.Lottrup og hendes mand Lars Meulengracht (Ejer af bryggeriet Ceres). Flyttede til København 1. nov. 1914 iflg. Politiets Registerblad. Boede Upsalagade 22, 2. (Østervold sogn) indtil 1919. FT 19166. opsl. 83/84. Derefter boede han med sin familie i Tordenskjoldsgade 25 4. sal, København jvf. FT 1921 og FT 1925 Malthas beretning om ferierne på Korsbakken kan ses under ham. | LOTTRUP, Severin Claudius Vilchen (I489)
|
| 930 | Severin Lottrup blev i 1867 sendt til Aarhus for at bo hos sin onkel Malthe Conrad Lottrup, der var købmand og brændevinshandler. Han har i sine erindringer skrevet ca. 1913 til 1923 beskrevet livet i sit barndomshjem i Hammershøj og i købmandsgaarden i Aarhus. Se nedenfor. Han var cand.pharm. og apoteker i Mariager 1886 til 1896. Blev senere forretningsfører på Bryggeriet Ceres. Han havde sommerhus på "Korsbakken" ved Slettestrand, hvor mange familiemedlemmer tilbragte sommerferier. Ca. 300 m syd for Lerup Kirke står endnuto granitsøjler ved opgangen til "Korsbakken". Den ene med signaturen "SL" og den anden med "1911". Maltha Lottrup f. 1904 har i 1976 skrevet en beretning om sine ferier på Korsbakken. Huset på Korsbakken blev nedrevet og stumperne transporteret til Slettestrand og opført som hotel Nordsøen senere Bjerregaards Hotel. Dette er også nedrevet og nu erstattet af et feriecenter. (Se beskrivelse "Korsbakken Efterskrift" på www.lottrup.org) Blev universalarving efter kusinen Ingeborg Meulengracht f.Lottrup og hendes mand Lars Meulengracht (Ejer af bryggeriet Ceres). Flyttede til København 1. nov. 1914 iflg. Politiets Registerblad. Boede Upsalagade 22, 2. (Østervold sogn) indtil 1919. FT 19166. opsl. 83/84. Derefter boede han med sin familie i Tordenskjoldsgade 25 4. sal, København jvf. FT 1921 og FT 1925 Malthas beretning om ferierne på Korsbakken kan ses under ham. | LOTTRUP, Severin Claudius Vilchen (I489)
|
| 931 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | SCHRECK, Signe Merete (I1114)
|
| 932 | Simon Spies Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Simon Ove Christian Ogilvie Spies (1. september 1921 – 16. april 1984) var en dansk forretningsmand, som stiftede charterselskabet SpiesRejser og opkøbte flyselskabet Conair. Han er ofte blevet kaldt 'Danmarks Rejsekonge' sammen med Tjæreborg-præsten Eilif Krogager. I dag er Spies Rejser en del af koncernen MyTravel. [redigér]Historie Han blev født i Helsingør i en fattig familie. Simon var barn af Emma Spies (der var kontorassistent) og Johan William Ogilvie Spies (kunstmaler, han var psykisk ustabil og var flere gange indlagt på et statshospital). Kort efter Simon blev født forlod faderen hjemmet. Simon blev opdraget af sin mor, hun sendte ham både i søndagsskole og KFUM. Simon startede allerede som barn med at køre forretning. Når markedet var slut, gik han rundt til forskellige boder og opkøbte resterne, så kørrte han rundt og solgte det ved de damer der ikke selv havde haft mulighed for at gå på marked. Det var allerede der han fik reglen om kun at bruge halvdelen af fortjenesten og spare resten. Som 12-årig fik han et job i Helsingørs førende biograf hvorhan solgte chokolade. I 1936 tog Simon en god realeksamen. Han meldte sig ind i DNSAP i 1942, det danske Naziparti, for at få mulighed for at arbejde i Østrig. Spies deltog dog aldrig aktivt i noget af DSNAPs foretagender. Moderen hed Emma Spies og blev hurtigt skilt fra William Spies. Som ung havde Simon kortvarigt et "Cykeltaxifirma" Han fik det hurtigt op at køre,men han indrømmer dog selv, at han var lidt for doven, og at han måske selv skulle have gjort lidt mere i stedet for at hundse rundt med sine medarbejdere. Cykeltaxifirmaet måtte lukke. Simon Spies var en strålende begavelse, som på Københavns Universitet opnåede at blive både cand.psych. og cand.polit..Blandt hans studiekammerater kan især nævnes Mogens Glistrup. I 1956 startede han firmaet Spies Rejser, som med tiden voksede sig meget stort og endte med at være landets største udbyder af charterrejser. Simon Spies var gift 4 gange. I 1983 blev han gift for sidste gang med den dengang kun 21-årige Janni Brodersen, som ved hans død arvede hele hans enorme formue og koncern. Spies Rejsers storhedstid døde dog sammen med stifteren. Simon Spies er begravet på Hørsholm Kirkegård. Simon Spies udtalte sig ofte i bastante vendinger, som eksempelvis "jeg ønsker mig en globus i naturlig størrelse". EFTERMÆLE: DR udsendte 2022 en dokumentar, »Spies og morgenbolledamerne«,der i tre lange afsnit som skildrede Simon Spies som en excentriker, der indledte forhold til unge kvinder, ofte under 18 år, der mod betaling for seksuelle ydelser, og i flere tilfælde for at han kunne udøve vold mod dem, flyttede ind på Spies' luksusetage i Mercur-bygningen i København eller hans villa i Rungsted. Spies' hang til at grænseoverskridende adfærd var kendt i samtiden, også blandt de unge kvinder, der tog imod ansættelserne, men i flere tilfælde fortrød de efterfølgende, hvad de havde indladt sig på. | SPIES, Simon Ove Christian Ogilvie (I780)
|
| 933 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | RASMUSSEN, Kai (I33)
|
| 934 | Skilt 1892 | SVENDSEN, Carl Julius (I3257)
|
| 935 | Skilt fra Karsten Midtun | MIDTUN, Turid (I2686)
|
| 936 | Skilt fra Lorentzen 1887. Emigrerede i 1889 til USA. Hun tog sit yngste barn Helga med sig og efterlod sin 9 årige datter Elna og 3 andre børn i DK sammen hos faderen. Årsagen til emigrationen kendes ikke. Emigrationsregisterets data ses nedenfor. Navn: Søgaard, Helga Stilling: Barn Alder: 00 11/12 Bestemmelsessted: New York Kontrakt nr.: 37100 Forevisningsdato: 3/13/1889 Fødested: ? Fødesogn: ? Sidste oph.sogn: København Sidste oph. amt: København Sidste oph.sted: Kbhvn. Bestemmelses land: USA Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State Skibsnavn: Danmark IDkode: D8789S2606 Navn: Søgaard, Julie Stilling: Hustru Alder: 27 Bestemmelsessted: New York Kontrakt nr.: 37100 Forevisningsdato: 3/13/1889 Fødested: ? Fødesogn: ? Sidste oph.sogn: København Sidste oph. amt: København Sidste oph.sted: Kbhvn. Bestemmelses land: USA Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State Skibsnavn: Danmark IDkode: D8789S2607 Senere efterforskning viser, at skibet "Danmark" de sejlede med løb ind i voldsomt uvejr på ca. positionen 46,16 nord og 38,36 vest. En position ikke langt fra Azorerne. Skibet mistede fremdrift, da skrueakslen knækkede og skabte en læk i agtersstavnen. Skibet tog vand ind og var synkende. Et andet skib -S/S Missouri - kom "Danmark" til hjælp og efter forsøg på slæbning måtte man lade S/S Danmark evakuere og redde samtlige 6-700 passagerer og mandskab over på S/S Missouri. S/S Missouri sejlede til nærmeste havn - St. Michael's på Azoerne. På grund af pladsmangel blev alle enlige mænd sat i land her og resten - primært kvinder med børn blev sejlet videre til Philadelphia i US. S/S Danmark sank kort tid efter. Beretninger om forliset findes i et par dokumenter her. Da der iflg. overleveringen har været kontakt til og besøg fra USA i 1950-erne fra familien der, må vi formode at Julie og Helga (Hilda) er kommet til USA. I forbindelse med at Julies barn Elna Lorentzen i 1914 emigrerede til U.S.A er Julies og Hildas navne dukket op i forskellige folketællinger fra 1910 til 1940. Julie blev gift med James Hesbrook og fik så vidt vi kan se mindst to børn - Ada og Elsie, medens Hilda blev gift med en Davis. Men allerede i 1920 figurerer Hilda som enke, men i 1925 har hun giftet sig med en Arthur Dickson. Se også: http://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/2014-07-21/og-hver-en-sj%C3%A6l-blev-reddet | SØGAARD, Julie Margrethe (I2432)
|
| 937 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LANDAAS, Turid (I362)
|
| 938 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | BREIVIK, Olav (I1847)
|
| 939 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Steen Christian (I2396)
|
| 940 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | SANNES, Arnvid (I269)
|
| 941 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | NORDVIK, Bjørn (I616)
|
| 942 | Skipper - Købmand | BECH, Knud Nielsen (I2002)
|
| 943 | Skipper i Horsens | OLUFSSØN, Jørgen (I1417)
|
| 944 | Skolelærer i bl.a. Wolstrup og Bjergby | MILLING, Mogens Lottrup (I646)
|
| 945 | Skolemand Gift 2. juni 1911 i københavn med EbbaAgnete Holck, født 27. oktober 1880 i Lellinge, død 27. marts 1930 i Ålborg,forældre:skovriderFerdinandEmanuel(von) Holck og Augusta Magrethe Wolf. 1 barn: Grete Otterstrøm (1915). Student Horsens 1895. Cand. teol 1901. Højskolelærer, Karise, 1901-03. Tog årskursus i gymnastlk 1905-06 og virkede dereftersomlærervedØstersøgadesgymnasium, indtil han blev ansat ved Aalborg katedralskole i 1909, - fra 1912 som adjunkt. Otterstrøm var en meget afholdt og dygtig lærer. Han omfattede sin gerning med en sjælden stor interesse og omhu. Han varalleredefrasintidligsteungdom en ivrig og dygtig idrætsmand og gymnast, og da han senere bestemte sig til at gå lærervejen, valgtehangymnastikkensomyndlingsfag ogforøgede stadig sin uddannelse i, hvad der falder ind under dette fag. Gennem sit arbejde i gymnasieskolenerhvervedehan sigendybtgåendeforstae1se af den legemlige opdragelses betydning for skoleungdommen. A. Thorup (Gymnasieskolernes Gymnastiklærer-organisation, meddelelse nr. 3, sept. 1924 | OTTERSTRØM, Christian Erasmi (I2346)
|
| 946 | Skovfoged | LOTTRUP, Niels Christians(søn) (I357)
|
| 947 | Skovfoged på "Øksviggaard" ved Vejle | SCHYDTZ, Jens Jørgensen (I865)
|
| 948 | Skriv fra "Allans aner" stilling: Herredsfoged. Han er konstrueret efter oplysninger i Pers.tids. 1985 s.201 Jens Abildtrup har ham f. 1525 i bogen "Slægten Abildtrup II". Niels Lassen blev halshugget 17/10/1600. Han blev trods halshugningen begravet i Ådum kirke, familien var dengang så velhavende at den kunne betale 100 rigsdaler, så han ikke skulle begraves ved foden af galgebakken. Begge min fars forældre nedstammer fra ham. kilde Christian Vilandt[mail 260904] Jeg (Ole Lodberg) tror ikke helt på oplysningen vedr. Oddum kirke pga. Niels Lassen blev dømt til hjul og stejle, iflg. Biskop Hegelund "Nielss Lassøn bleff halsshuggen ved Nørherritz ting, dog lagd i en kiste, iordet ved Ting Høy." Hvilket jeg tolker som har blev forskånet fra Hjul og Stejle, dvs. efter halshugningen blev han begravet ved tinghøjen i Uviet jord. Jeg vil tro de 100 rdl. var betalingen for at undgå hjul og Stejle. | LASSEN, Niels (I1018)
|
| 949 | Skriv fra "Allans aner": Stilling: Herredsfoged i Øster Horne herred. Visti Lassen var ejer af Bindesbøl og Rabæk i Aadum sogn, og fra 1631 var han tillige herredsfoged i Nørre Horne Herred. Der er adskillige ting der tyder på, at Visti Lassen ikke alene var en dygtig herredsfoged, men også en mand, der forstod at få noget ud af sin jord. Skønt Bindesbøl med sine 10 tdr. hartkorn var en stor gård, havde han dog ikke nok i den; af ef en skrivelse fra Cancelliet af 8. april 1632 fremgår det, at han fik kongelig konfirmation på en del jord, som lensmanden på Lundenæs slot havde overladt ham i fæste, nemlig "et øde bosted i Graahede Mark, som aarligt skyldte Kronen 1 ørte Rug, 1 Mk. 5 Sk., endvidere Fjerdeparten af en øde Gaards Eje, kaldet Mosegaard Husted, et Bosted kaldet Fadersbøl og et Bosted kaldet Vedhus, et øde Boelseje i Odderup, nogen Stubeng paa Tarm Kær, en Eng kaldet Hjortholm og 2 smaa Enge ved Graahede Bæk, som aarligt skyldte en halv Ørte Rug og 6. Mk. Smør efter Varbo Maal og Vægt". Omkring 1636 købte Visti Lassen endvidere gården Rabæk i Aadum sogn. At Visti Lassen tid efter naden blev en velhavende mand, ses bl. a. af, at hans enke året efter hans død som den næststørste skatteyder i Lundenæs skulde svare skat af 600 Rdlr. Under svenskekrigen gik det imidlertid tilbage med herredsfogedens famile, og efter krigens afslutning var enkens økonomiske kår så elendige, at hun ikke kunne svare de skatter, krigen havde ført med sig. I 1679 var hendes kår blevet så dårlige, at 24 afsognest bedste mænd afgav en erklæring om, at hendes tilstand var så ringe, at hun umuligt kunde svare skat det år. Denne erklæring har følgende ordlyd: " Vi førskrevne 24 Mænd, alle her udi Oddum Sogn, kendes og hermed vitterliggøre, at eftersom den fattige, gamle bedagede Dannekone Karen sal. Visti Lassen af Bindesbøl, er vores Sandfærdigheds Kundskab begærendes, anlangendes hendes Armod, ringge Vilkaarog Tilstand, da er det os samtlige bevist, at hun for det første er en gammel udlevet Kvinde, ungefær fiersindstyve Aar gammel og haver stor Mangel paa hendes Hørelse og opholder sig hos hendes Søn, Tomas Vestesen, udi Bindesbøl som er en fattig Mand af Middel og Formue, hun tilforn haver haft, og derfor udi kongelige naadigste Krigsstyr er vorden ansat, er hende udi forleden Krigstider den største del frakommen og ellers til os og andre, hvis skyldige haver været, saa den fattige, gamle Kone, ganske intet i ringeste Maader haver til bedste, og er ikke god for at udrede hendes Anpart udi den naadigste paabuden Krigsstyr, som alle og enhver udi vores Egn, der hende kiender, nok som bevist desværre for hende, nu udi hendes Alderdom og Svaghed, dette saaledes udi al Sandhed med en fattige hjælpeløse Enke at være beskaffent, og ville ydmygeligen formodes, at denne voris Sandheds Kundskab udi Mening maatte optages, at voris gunstige Hr. sligt denne fattige, hjælpeløse Enkes store Nød og Armod ville confedere, og hende til det bedste befordrer, at hun for samme kongelige naadigste Krigsstyr maatte vorde forskaanet, slige den naadige Gud rigeligen ville belønne. Vi samtlige forbliver Hr. Amtsskrivers skyldigste Tiennere, skrevet ved Oddum Kirke, Søndagen den tredie August Anno 1679." . Han blev gift med Karen (Christiansdatter) Jensdatter Dahl. | LASSEN, Visti (I1241)
|
| 950 | Skriv fra "Allans aner": Las Nielsen var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs. I Las Nielsens tid som herredsfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Aadum, Christian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, de, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johan var kommeet i usattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slået hendes ko, havde hun ved trolddom taget livet af tvende øg. Desuden beskyldtes hun for med sin trolddums kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvendevgange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen". Lensmand på Asmild Kloster, Niels krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, " var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt." Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Aadum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian grøn. Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil. Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Troldom havde påhængt hende". Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Chritens trolddom, for at få"ders Ed og Tog kendt ved Magt". Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Chirstens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært troddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trodumskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk! Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende. Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i troldoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft troldoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet. Aadunpræsten, der havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine troldomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 "en hel Hoben" om kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forståe således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne. Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Aadum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle. I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn . Han blev gift med N.N. Vistidatter. | NIELSEN, Las (I1080)
|