Slægten Lottrup fra 1545
Notater
Match 851 til 900 fra 1,126
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 851 | OKT 1816, | KRUSE, Jacobine Jensine (I618)
|
| 852 | Olav Thomsen boede hele sit liv i Ryomgaard. Blev gift med Gudrun og fik en søn Søren. | THOMSEN, Olaf Kristian Lottrup (I1535)
|
| 853 | Ole Christian og Betty fik 6 børn | BOYE, Ole Christian Secher (I1472)
|
| 854 | Ole Christian Secher købte Lyndrupgaard af sin svigerfar Malte Christian Friis i 1777 for 36.000 rigsdaler(Rdl). Grundet hans tidlige død nåede han ikke at fortsætte svigerfaderens arbejde på godset | SECHER, Ole Christian (I1659)
|
| 855 | Ole Christian Secher købte Lyndrupgaard af sin svigerfar Malte Christian Friis i 1777 for 36.000 rigsdaler(Rdl). Grundet hans tidlige død nåede han ikke at fortsætte svigerfaderens arbejde på godset | SECHER, Ole Christian (I1659)
|
| 856 | Ole Christian Secher Lottrup var den første dreng i børneflokken efter 4 piger. Dog var der før tvillinger, men den ene var dødfødt og den anden døde efter ca. en måned Da deres far døde gik Ole Christian på Latinskolen i Viborg. I 1801 ses han som skoledecipel boende hos urmager From, Store Sct. HansGade 84, Viborg Og den 2 aug 1805 ses han at være indskrevet ved Universitetet i Kiel Allerede som 21 årig købte han hovedgaarden Holmgaard ved Skals. Meget tyder på at han havde håbet at kunne overtage Lynderupgaard, men hans arvepart var ikke stor nok hertil. Holmgaard ligger ca. 5 km. øst for Lynderupgaard ved Skals å. I 1807 var det en ganske stor proprietærgaard på 19,5 tdr. hartkorn og et tiende fra Skals kirke på 46 tdr. hartkorn. Holmgaard er iflg. Trap's Danmark en hovedgaard der stammer fra 1400 tallet, med en hovedbygning i bindingsværk fra ca.1759. Stuehuset er fredet i klasse A I 1807 kostede gården 24.300 Rdl. Ole Christian brugte sin arv som udbetaling og lånte resten af Stiftsøvrigheden i Aarhus. Gaarden var i 1807 i noget dårlig drift, men med muligheder. Efter 5 år var det lykkedes Ole Christian at få gaarden sat i fuld drift med større besætning. Han reetablerede det gamle"kannikkefiskeri" ved Skals å med en ny ålegaard. I sommeren 1812 satte Ole Christian Holmgaard til salg. *) Omkring 1840 flyttede familien til Hammershøj, hvor de købte en ældre, forfalden gård, der lå smukt i vestkanten af Hammershøj. Gaarden blev sat istand, driften moderniseret og nyt stuehus opført. På stuehusets vestre gavl kan man endnu finde Ole Christian og hans kone Ingeborgs initialer og året 1839. Gården blev kaldt Lottrupgaard *) Gården blev nedrevet i sommeren 2006, for at gøre plads til villabebyggelse. *)Yderligere beskrivelse af dette kan ses i "Min slægts historie" af Erik Kaarsberg Lottrup | LOTTRUP, Ole Christian (I1932)
|
| 857 | Omkom ved en færdselsulykke i København. | THOMSEN, Niels Lottrup (I1830)
|
| 858 | Omkom ved en færdselsulykke i København. | THOMSEN, Niels Lottrup (I1830)
|
| 859 | Omkom ved en færdselsulykke i København. | THOMSEN, Niels Lottrup (I1830)
|
| 860 | Omkom ved en trafikulykke., | MENGEL, Michael Christian Viggo (I1448)
|
| 861 | Omkom ved en trafikulykke., | MENGEL, Michael Christian Viggo (I1448)
|
| 862 | Opholdt sig i Assens 1765 og forestod 1772 Købmandshandelen for Madame Hetting i Odense. Bygger i 1791 en købmandsgaard i bindingsværk i Odense. Dele af den består endnu og er i de seneste år blevet restaureret. Gaarden kaldes nu "LottrupsGård" og indgår i et større forretningsområde. Se nedenfor. Iflg. KB Verninge sogn opsl. 89 blev der den 18 marts 1761 døbt et "uægte" barn med navnet Anna Margrethe, hvor faderen er angivet som Christian Lottrup og moderen Anna Cathrina Madsdatter. Da barnet benævnes uægte, må vi formode, at Christian og Anna Cathrina ikke var gift. LOTTRUPS GAARD af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær I Vestergade gemmer sig en gammel købmandsgård, Lottrups Gård. Gården er opkaldt efter købmand Christian Lottrup, der i begyndelsen af 1790’erne ejede både Vestergade 70 og 72. Købmandens bror havde i øvrigt et barnebarn, M.C. Lottrup, der var den første brygger på Ceres i Aarhus – derfor kan man i dag købe øl med navnet Lottrup. Der var egentlig tale om to adskilte gårde, men købmanden lod de to ældre gårde fjerne og fik i stedet opført én stor købmandsgård. Bygningen var i to etager og i grundmur – i hvert fald ud mod gaden, mens den til gårdsiden var mere beskeden i bindingsværk. Købmanden døde i 1803, men hans hustru, Maren Crone, blev boende, og hun kom til at spille en særlig rolle for H.C. Andersen og hans interesse for teater. Den unge Andersen lærte teaterbuddet Peter Juncker at kende, og gennem ham kom Andersen i kontakt med teatret på Sortebrødre Torv. Juncker gik blandt andet rundt med plakater til de butikker, der havde lovet at hænge dem op sæsonen igennem. Venskabet med Juncker gjorde, at Andersen jævnligt fik en lille stak plakater med hjem til fordeling i den ende af byen, hvor han boede. Juncker boede tæt ved teatret, og så slap teaterbuddet lettere om ved sit arbejde. Den unge Andersen begyndte nu at samle på plakaterne. Blandt de butikker, som Andersen besøgte med plakater, var madam Lottrups købmandsforretning. Da det så ud til, at Andersens familie skulle flytte fra byen, lovede hun, at Andersen måtte få alle de teaterplakater, han i så fald kom til at mangle i sin samling. Hun vidste nemlig, hvad de plakater betød for ham. Maren Crone blev boende i gården indtil omkring 1811, da hun solgte gården til biskop Peder Hansens enke, der i midten af 1830’erne overdrog den til assessor og byskriver Frederik A. Schønheyder. I 1847 overtog købmand Ernst Brandt og urmagerenken Maren Jessen bygningerne, og de lod i 1857 nogle ældre kornmagasiner nedbryde og fik bygget nye og større, som endnu er bevaret. Her blev der indrettet pakhus, portgennemkørsel og kornlofter i flere etager. Hele gården blev i 1876 igen delt. Købmand Brandt og Maren Jessen beholdt selv en mindre del ud mod gaden – Vestergade 70 – mens størstedelen – Vestergade 72 – blev overtaget af købmændene brødrene Mortensen. I 1970’erne arbejdede Odense Bys Museer og Byforeningen på at få Lottrups Gård fredet, da den stadig fremstod som en karakteristisk købmandsgård fra begyndelsen af 1800-tallet – ikke mindst bag- og sidebygningerne, hvor bl.a. Vestergades Jernudsalg gennem årtier havde til huse. I begyndelsen af 1980’erne købte sparekassen SDS ejendommen og gav den udadtil et nyt ansigt, men samtidig bevarede man det karakteristiske gårdmiljø, som i dag er Lottrups Gårds kendemærke. Også naboen Vestergade 68 fik et nyt liv i 1980’erne, da baggården blev renoveret og omdøbt til City Arkaden. | LOTTRUP, Christian (I2675)
|
| 863 | Oplysning fra Michael (Mikkel) Carlsen f. 1947 | KLEIN, Anna Maria Antoinette (I2818)
|
| 864 | Oplysninger fra "Min slægts historie" af Erik Kaarsberg Lottrup: (Redigeret 1924 efter nye oplysninger fra bl.a Ole Knudsen i Ryomgaard) Han kom i 1921 i handelslære i købmandsgaard i Tustrup på Djursland, og fortsatte sin uddannelse i større købmandsgaard i Sønderjylland. I 1926 blev han ansat i den købmandsgaard i Mørke som hans far (Hans D.Lottrup) havde lejet i 1926. I 1929 købte han og hans broder Jens Johannes Lottrup købmandsgaarden og i 1939 blev han bogholder på Pindstrup Mosebrug i Pindstrup. Denne virksomhed udviklede sig i de følgende år til en betydelig virksomhed. Han blev pensioneret derfra som kontorchef i 1974. Efter at have bygget et dejligt beliggende hus i Pindstrup, blev han i 1952 gift med Karen Knudsen. Maltha Conrad Lottrup og Karen er begravet på Pindstrup Kirkegaard ved den kirke, som Maltha gennem mange år var værge for og som han havde været med til at projektere og bygge. Gennem en lang årrække var han tillige kasserer i Menighedsrådet, og ved sin fratræden var han formentlig Danmarks ældste menighedsråds kasserer. Maltha var sine aldrende forældre en meget stor støtte, og var meget afholdt i familierne, som han holdt forbindelse til og som han besad stor viden om. | LOTTRUP, Maltha Conrad (I2491)
|
| 865 | Oplysninger fra kilde: Hr. Laurids Jespersens Børn og Afkom, besvogrede og beslegtede, finder vi en Skare af flere end 300 Geistlige, og blandt disse nævnes her 7 Bisper,3 Doctores Theologiw, 4 Professorer, 300 Provster, Præster, Wectorer og andre Geistlige; og blandt alle disse nævnes 21 Jubel-Lærere.Saa findes og mærkelige Slægt-Register 1 Commandeur, 1 General-Major, 15 fra Oberst indtil Cadetter, 1 Kammerherre,3 Conferentsraader,3 Etatsraader,5 Justitsraader, 5 Cancelfleraader, 1 Krigsraad, 1 Kammerraad, I1 C Consistorialraad, 1 Agent og 2 Secretairer,26 af Renteskrivere, Byefogeder, Herredsfogeder, Toldere og andre Embedsmænd og blandt alle disse ere 4 Nobiliterede og 3 Proprietairer: Restener Bispe-,Provste-,Præste- og andre Embedsmænds Døttre tilligemed Almuens Folk, en Skare af flere end 1144 Mennesker, og hertil hidhøre endnu mange flere, om hvilke jeg forgieves søgd Underretning. See! Alle disse ere Børn og Descendenter, besvogrede og beslegtede til Jesper. Om Jesper Lauridsens fød - eller dødsdag ved ingen af hans efterkommere, hvilket ses af det såkaldte ,,Parentationsskrift" som hans søns sønnesøns søn Axel Achton, rektor i Skelskør, i 1706 har udfærdiget over ham. I samme skrift berettes, at Jesper Lauridsen var jordegen bonde i Vester Åby på Fyn. Han levede i de vanskelige og meget uroligetider, da reformationen var startet i Tyskland. 1537 besluttede denne gudfrygtige bonde at opofre sine to sønner Laurids og Jørgen til Herrens tjeneste, og da der på samme tid blev indrettet skoler i købstederne med duelige lærere, som skulle undervise ungdommen, forlod han bondestanden og flyttede til Odense, for der at få sine sønner i skole, og samtidig være tilstede ved deres opdragelse. Han købte en gård tæt ved skolen og kirken og stedet blev kaldt Klingenberg. Han havde medbragt sit kvæg, og det slagtede han på sin nye gård,og levede som borger og slagter i Odense, og ernærede sig på den måde. Skolens rektor i Odense: Christen Schytte sendte begge brødre Laurids og Jørgen Jespersønner til akademiet, hvor de blev præster. Af Jesper Lauridsens to sønner findes der kun sikre oplysningerom den ene: | LAURIDSEN, Jesper (I1907)
|
| 866 | Oplysninger fra kilde: Laurids Bonde eller Laurens Bonde, der var selv ejerbonde i V.Åby. Mellem Svendborg og Faaborg. Han nævnes i en sag d. 1. september 1504, hvor det bl.a. hedder: "Laurens Bonde, Morten Leth, Anders Jensen og Jens Jull i Peroppesøndag på Egidiidagvar på Åby sognestævne hr. Henrik Hansen, sognepræst i Åby,hvilken adspurgte menige sognemænd og først de ældre, hvad dem vitterlig er om hans enge Lille Præsteenge og Store Præsteenge og Quellibæchseng ved Brøns mosæ, om nogle har forslette i nogle af dem. Dertil svarede de ældre primo EsbernMatzen, Morten Jepsen, Per Nielsen, Laurens Bonde og alle de andre som ere opfødte i Åby og bad så gud hjælpe, at det dem vitterligt, at ingen har forslette i de fornævnte enge, men er hans rette eng til hans præstegård" | BONDE, Laurids (I204)
|
| 867 | Oplysninger fra Kilde: Laurids Jespersen blev der 3 præst til Espe og Vantinge sogne i Sallinge herred efter reformationen, og blev kaldet dertil år 1551. Den 3 januar 1553, stadfæstelse af at sognemændene havde valgt ham til sogn præst. (Lokal arkiv s. 31+59.) Tingsvidne af 1514. Han blev 1562 provst i Sallinge herred. Ifølge Jacob Madsen Vejles visitatsbog: 1 sogn, 40 tiendeydere. Jeg visiterede år 1589, den 4 juli kl. 8. Hr. Laurids Jespersen provstda60år,nogetgrå. God prædikant og husholder, klar røst. Hans hustru Sara. Børn forsørget 5, 2 studerer, 2 i Odense, hjemme 1 pige, er 10 børn tilsammen, havde ved hans første kone 8 børn,ogveddensidste10. Han talte over Lucas 1. Saligt det liv osv 3 dele. 1) Hvad Guds ord er. 2) Hvad gavn man har af at høre Guds ord. 3) Hvadunytteogskadeder vedat ringeagte ordet: i) Fordi det er Gud selv, som taler med os, 2) Fordi døden er uvis, 3) Nytten derved at troen vil vokse osv. Degnen Peder 7 ort. til Faaborg skole 3 sk. Påske rente borte. Begge det bedste skudsmål. Kirken tårnet, tag med tegl, 2klokker,5hvælvinger,2småmessingstager, 2 kobberstager, altertavlen midt på sct. Hans med lammet i munk og et andet paa den andenside. Prædikestolenforkoret.Fontenivester ende. Kirkegården og mur af kampesten. Laden passelig god, lejes bort, en ond thi der er to lader til. Søer 0, møller 0,åer1,Findinge å. Jeg visiterede år 1596, den 20 maj (Vor Herre Himmelfarts dag, alt vel). Jeg visiterede 1604 den 3 søndag efter Påske. Præsten hr. Christopher Lauridsen prædikede. Hans fader, provsten, havde den 14martsfrasagtsigsitembede for bønderne, men på denne søndag frasagde han sig provstiet på grund af alderdom og dårligt helbred,dettekundgjordesønnenforpræstekonventet, der blev holdt i Faaborg år 1604, den 7 maj i min nærværelse. I hans sted 3. blev så hr. Jørgen iSvanningevalgt der. År 1604, den 13 juni er salig hr. Laurids Jespersen i Espe begravet, han døde 9 juni. Vantinge sogn annex til Espe, 16 tiendeydere. Jeg visiterede år 1589 i juli, hr. Laurids Jespersen præst. Degnen Peder Iversen Smed, der er degn til Espe. Godt skudsmål.Manglerbiblen.Kirkenudentårn, lidet, med sten tag, klokkerhuset på kirkegården, 2 klokker, 1 hvælving over koret, det andeet med fjælleloft.AltertavlenGudholderKristus dødi skødet. Prædikestolen nedenfor koret ved sønder side, går op gennem korbuen. Fonten i koret. Kirkegårds mur afkamp, ladennedeibyen mellemstolper. i mølle Monchemælle, løber af Findinge å, løber nede i Elmos å, som også Hågerup å, 2 kværne .Udi JørgenSkinkelstid(tilLammehave,lensmand på Odensegård 1552-57),mener sognepræsten hr. Laurids at være først herligheden frakommen af annexet. Findesettingsvidneathave fuldt altidudi bispernes tid præsten Jeg visiterede år 1596, d. 20 maj kl. 6 morgen, alt vel". 3 maj 1588 var Laurids Jespersen med biskop Jacob Madsen Vejle på visitats i Faaborg kirke og latinskolen. 16 april 1591varalleherredetspræsterforsamlede i Faaborg, for at vedtage alle landemodeakterne. 20 maj 1596 var Laurids Jespersen sammen med biskoppen til middag hos Gabriel Knudsen Ake leye Nordskov, efter en visitatsiGestelevkirke.KnudVenstermand til Findstrupgård (nuv. Holstenshus),kom i 1591 for skade at dræbe, en af sine egne bønder.Formynderregeringenopfattede detskete,sombegået af våde eller i nødværge. På samme måde opfattede hr. Hans Jensen, sognepræst i Faaborg det, og togadelsmanden tilskrifte ogalters. Men så kom sagen hans overordnede provsten for øre. Han stævnedesognepræsten, fordi han havde overtrådt kirkeordinansen, ved atgiveabsolution.foretdrab, før Øvrigheden og den dræbtes slægtninge var tilfredsstillet. Senere beskyldtes provsten for i denne sag, at have dømt mod recessen d.v.s. i dette tilfælde mod adelens privilegier, og beggepræsterblevåretefterindstævnet for rigsrådet. Bispen tog sig personlig af dem, og på herredagen i København afbad han begges forseelse, ved etmødemedrådet iAbsalonGjøesstue, d. 29 maj 1592. Knud Venstermand døde 3 marts 1609 i Faaborg. (Samlinger til Faaborgs historie og topografi nr.7side195f.f.). 26 maj 1595 spiste Laurids Jespersen middag hos sognepræsten hr. Simoni Faaborg sammen med biskoppen, Hans Lang, fogeden påSandholtHansWeile,hr.Jens i Ulbølle, hr. Laurids i Allested og kapellanen. Biskoppen skrev da at der var for lidt mad. 4 april 1599 var der præstekonvent i Faaborg. Hr. Laurids i Nr.Broby var anklaget for provsten af kaptajn Durham for et vidne hanhavdevundet,og4.ikke gjort det lovligt for provsten,og han tog provstens stævning fra kaptajnens bud, sagde, det var ikke vidne, men skiftebrevefterenbonde.Villebevise med 5 mænd, budet lånte ham stævningen, (men hidtil har han beholdt den selv). 7 maj 1604 blev hr. Jørgen i Svanninge eligeret til provst, efter hr. Laurids i Espe da han frasagde sig provstikaldet forsinstorealderdomogskrøbelighed, ved sin søn hr. Christopher. Laurids Jespersens brev til biskoppen dateret 20 november 1588:,, Højærværdige Hr. Biskopl Som y scriffuet mig til, menendisâtskuldeverreforsømitherudi Salling Herridt med dett Degne Korn, som skallepter Kong. Maietts Breff udgiffuis til Foborg Skole: saagiffuerjegederudmygelig attviide. attstrax epter y hagde befalletmig sadanne Bestilling at skulde udrette, da lod jeg conuocere(convocare = kalde sammen)udiFoborigfor mighalle SogneDegneher udi Herridt oc i Nærværelse af alle Præsterne leste Kong.MaiettsBreff, begerendis, at de der epter skuldeviideattrette sigh.Da gaff dedens arme Vilckor tilkiende, at huisde skulde det ud rette, da kunde de icke føde dens Høstru ocsmaa Børn, vaarefordiunderda-niste ocudmygeligbegerendis,at det maatte nogit naadeiigt ocmiildelig handlis med dem,de loffuit at ville med en god Villig giffueaarligtilhverJulifordi DegneKornit icke udgiffuis (udredes) før nogen Behielpning,paa eders gode Behaffue (forgodtbefindende) til saa iengeykommeseiiufher op yHerriddit ocforforer densarme Veikor.Saa bød de til at ville veluilli gen dette eptern. Korn udgifue,oc bleff taxerit derforpåeders godeBehaffue, til saalængey kommer selluff, som vi hagde vent lenge siden, oc for denaarsage icke haffuer scriffuit eder dettetju.(Derefterfølgerhvaddegnene i 17 sogne iSallinge herred gav årligt).Dette forscrne Korn haffuer de loffuit at ville yde udi FoborigtilHr.Hanszis(sognepræsten) nutili Juli, oc jeg med GudsHjelpvil da verre til stede oc deiit iblant de arme Skolebørn, nordet bliffuer soldt forpenge.Om deter ederbehageligt, atdet maa bliffue ved dennetax. (ansættelse) i dette aar, tilsaa lenge y komme selluff at forfore aliLeyligheden,ocbedergierne, at yicke mistencker mig (tage mig det ilde op),hui jeg icke før gaff eder dette tilkiende, dijeg huer Dag ventitedersTilkomst,ocfor den Sag lod jegbestemme (bie) alting.Gud almect. beuare ederaltiid korsk oc sund til sin Ære! Amen!Skrevet i Espe aar 1588, den20November,.Sender jeg edereptereders Begering klar Register paa saa mange Herregorde, øer, Bircke, mange Kirker, der er Patronatsret til, ferske Søer oc Aaer, med VandmøllerocVeyermøllerudiSallinght".LauritsJespersen fra Espe. Laurids Jespersen var første gang gift med Maren N.N. Ellers ukendt. Ifølge Pontoppidans Danske Atlas fra 1774, hang der endnu dengang et epitafium med latinske vers, over sognepræsten LauridsJesperseniEspekirke,død1604. Ifølge den beretning hans ældste søn Jesper Lauridsen har givet om ham i hans epitafium i Espe kirke: åbenbarede en engelsigforham vedhansdød. (MarimaraDanica Tom I pag. 257) og som findes i dr. Erik Eriksen Pontoppidans: Epitymbia, således: Jeg er Opstandelsen og Livet Herunder ligger hæderlige og vellærde mand Hrr. LAURIDS JESPERSEN med sine to Hustruer MAREN og SARA Med hvilke han af lede 18 børn, og af dem blev 5 præster, oghafde han i sin Lifs Tid 67 Børnebørn, og 119 Børnebørns Børn. Siden dødehan82Aargammel,Anno 1604 den Ite Søndag efterTrinitatis, der han havde været Præst i disse Sogne i 53 Aar, og Provst i Salling herred i 42 Aar. Gud gifve ham en glædelig Opstandelse. Forældre nr. 5968, 5969 og nr. 5970, 5971. Han var gift første gang med Maren N.N. og anden gang med Sara Christensdatter fra Fraude præstegård, men hvem af disse, der varmortilHansLauridsen,vides ikke. Christopher Giessing fortæller i " Nye samling af danske, norske og islandske Jubel-Lærere", følgende om Laurits Jespersen: Denne ærværdige gamle mand er fød året 1522 i Aaby i Fyens Sallingherred, hvor hans fader, Jesper Lauritsen, var en bonde,somforlodbondestanden,ogblev borger i Odense. Der blev han sat i den latinske skole år 1537, tillige med hans broder, Jørgegen. De blev beggefraskolensrector, mag.Christianskytte, sendte til academiet; de bleve begge præster og lærere i Guds Kirke. Hr. Laurits blev år 1551, udi hansalders29de årkaldettilat væresognepræst i Espe og Vantinge menigheder, og år 1562 bleblev han udvalgt tilprovst i Salling herred. Iblandt hansforretningersomprovstvar denne, athan 1600 d. 9. dec. tillige med biskoppen og Odense præster samt af stiftets provster, var med til at dømme M.Niels Glad(M.Nicolaus Lætus ) forforseelser i alterens sacramentes uddelelse. Udi tvende ægteskaber, det første med Maren, avlede han 8 børn,og i det andet med Sara Christensdatter, ( hvis fader var præstiFraude),blevhanvelsignet med 10 børn, og af disse 18 børn levede 9, blandt hvilke 5 sønner vare præster, og 2 døttre præstekonerog 2døttreiægteskabmedverdslige mænd; og af disse børn så han, inden han døde, 67 børnebørn. ( Pontoppidans atlas siger,at han så 119 børnebørns børn ) Da provst Jespersen havde trolig arbeided i Herrens Viingård over 40 år, fik han i året 1592 sin fjerde søn, hr. Jørgen Lauritssentilsinkapellanogmedtiener; og da han 2 år derefter blev forflyttet, fik han sin femte og yngste søn, hr. Christopher sig medCuccessionadjungered,indtil hanmæt afår og arbeidsom en troe tiener gik ind til Herres glæde, den første søndag efter Trinitatis 1604, da han havdelevet over82 år, ogværetpræst på etsted i 52 år. Han må have nydet et meget roligt og glædeligt endeligt, daen engel har åbenbared sig for ham,efter denberetning,hansældste søn hargivet ham i hans Epitafiumi Espe kirke: Jeg er Opstandelsen og Livet. Herunder ligger begraven hæderlig og vellærde Mand Hr. Laurits Jespersen med sine to Hustruer Maren og Sara ved hvilke han avlede 18 børn, af dem bleve fem præster, og hafde han i sin livstid 64 børnebørn og 10 børnebørns børn; siden døde han,derhanvar82år gammel, anno 1604 den første søndag efter Trinitatis, der han hafde været præst ti l disse sogne 53 år, og provst i Salling herred 42 år. Gud gifve dem en glædelig Opstandelse. | JESPERSEN, Laurids (I1875)
|
| 868 | Oplysninger fra Michael Ketil Carlsen f. 22 aug 1942: C.A. Junius Carlsen fik borgerbrev i København som urtekræmmer den 13 juni 1840 og havde på det tidspunkt en urtekramsbutik i Købmagergade 48, senere (1870) i St. Kannikestræde 3. | CARLSEN, Carl Adolph Junius (I2135)
|
| 869 | Oplysninger fra Michael Ketil Carlsen f. 22 aug 1942: C.A. Junius Carlsen fik borgerbrev i København som urtekræmmer den 13 juni 1840 og havde på det tidspunkt en urtekramsbutik i Købmagergade 48, senere (1870) i St. Kannikestræde 3. | CARLSEN, Carl Adolph Junius (I2135)
|
| 870 | Oplysninger fra Michael Ketil Carlsen f. 22 aug 1942: C.A. Junius Carlsen fik borgerbrev i København som urtekræmmer den 13 juni 1840 og havde på det tidspunkt en urtekramsbutik i Købmagergade 48, senere (1870) i St. Kannikestræde 3. | CARLSEN, Carl Adolph Junius (I2135)
|
| 871 | opslag 207 side 258,, | AGERSCHOU, Christiane Bergitte (I756)
|
| 872 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Lars Mogens (I2429)
|
| 873 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | CLEEMANN, Jørgen Olav (I2391)
|
| 874 | overportør ved DSB | PEDERSEN, Søren (I2247)
|
| 875 | Overretssagfører med konto i Skindergade 32, København. Boede bl. Købmagergade 4 og Gl. Torv 2 i København og ved sin død Gl. Kongevej 140 Notat leveret af Michael Carlsen f. 1942: Født 15. december 1843, Købmagergade 4. København. Døbt 29. marts 1844 Trinitatis kirke. Konf. 11. april 1858, Trinitatis kirke. Gift 19.december 1873 Vor Frue kirke m. Anna Elisbeth Augusta Berg, 20.7. 1849 – 5.6. 1907. Død 12 september 1917 Gl. Kongevej 140. begravet Frbg. kirkegård Student 18.7. 1861 fra Det v. Westenske Institut med 1. karakter(86 point) Indtegnet i Landrullen 1858 Koppevaccineret 30.4. 1844 Indskrevet som ”Interessent i Forsikringsforeningen for Værnepligtige”, løbenr. 570. 14.10 1859. Indskrevet på Universitetet 20.9. 1861 Filosofikum 25.6. 1862. Embedseksamen 13.2. 1868, 1. karakter. 1.7. 1868 – 29.1. 1870 Fuldmægtig hos Overretsprokurator Jul. Herold. (Anbefaling) 12.12. 68 30.6. 1860 Overretsprokurator N.C.A. Nissen. Beskikkelselse som Overretssagfører 18.12. 1871. 15.6. 1898 antaget af Justitsministeriet til udførelse af offentlige og beneficierede sager. 20.4. udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen. Formand for Sagførerrådets 1. kreds 1905 – 11. Form. for bestyrelsenfor Livsforsikringsselskabet”Tryg” 1900 – 11 Form. f. Kontrolkomiteen for forsikringsaktieselskabet ”Patria” 1904 – 11 Form f. bestyrelsen for fabrikken ”Lyneborg” 1904 og fra 1910 for tændstikfabrikken ”Glødefri”A/S. Bopæl: 1878 Peder Huitfeldtsgade 3 1891 Peder Skramsgade 15 1895 Vesterbrogade 66 1901 Frederiksberg allé 10 1916 Gammel Kongevej 140. Kontor: 1871 Gl. Strand Skindergade 32 | CARLSEN, Janus Michael (I2199)
|
| 876 | Overtog præsteembedet i Espe efter sin fader Laurids Jespersenden 14. marts 1604. | LAURITSEN, Christopher (I2863)
|
| 877 | På kortet er Lem anbragt forkert , | FRIIS, Adelheyde Marie (I2459)
|
| 878 | På kortet er Lem anbragt forkert, idet dette Lem ligger i Rødding Hrd., Viborg Amt (på Salling) Død i barselsseng, | KÜRRELBAUM, Anna Kirstine (I2553)
|
| 879 | Parret var barnløse | OTTERSTRØM, Elly Frederikke Ida (I275)
|
| 880 | Peter Heise, Ulla Harne, Henriette, Camilla, Sofie og Rasmussamt Anna og Flemming Jensen, Noona og Iben samt HelleogNielsTuxen,Emilie,anføresunder Torkil Heises dødsannonce | HEISE, Torkil (I1518)
|
| 881 | Peter Laursen var skomagermester med egen butik Havnepladsen 7-9, Korsør | LAUSEN, Peter (I3180)
|
| 882 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LOTTRUP, Peter (I1022)
|
| 883 | Plejesøn hos Anne Christine Lottrup #456 Karby sogn iflg. FT 1834 | LOTTRUP, Niels Peter Hillerup (I518)
|
| 884 | Politietsregisterblade.dk, | MENGEL, Thora Bothmann (I2663)
|
| 885 | Properitær, Skaarupgaard, Tolne. Købte gaarden 1799 for 5.500Rdl.. De dyrkede arealer var 272 tdr. landforuden397tdr.overdrev.Underlandbrugskrisen måtte Peter Hansen give op grund af skatterestancer. Statskassen overtog gaarden i 1824.Iflg.JørgenLottrup,Vojens, giftedePeterHansen Milling sig igen | MILLING, Peter Hansen (I677)
|
| 886 | Proprietær, der ejede Kringelhovgaard pr. Fårup St. | ANDERSEN, Anders Møller (I2160)
|
| 887 | Provst | TEGDER, Johan Ernst (I2859)
|
| 888 | Præst i Gudbjerg, Gudme - Fyn - Efterfulgte sin svigerfar ijobbet. | MØLLER, Hans Hansen (I1781)
|
| 889 | Præst fra 1676 i Nebsager-Bjerre | BERING, Peder Pedersen (I2762)
|
| 890 | Præst i Døserup jf. Gravminder i Danske Kirker - Tønder amt | VEDEL, Nissinius Pedersen (I1643)
|
| 891 | Præst i Espe kirke 1612-45. Overtog embedet efter sin fætter Christoffer Lauridsen, der havde afløst sin far Laurids Jespersen,en bror til Jørgen Jespersen. | JØRGENSEN, Christen (I1595)
|
| 892 | Præst i Espe kirke 1612-45. Overtog embedet efter sin fætter Christoffer Lauridsen, der havde afløst sin far Laurids Jespersen,en bror til Jørgen Jespersen. | JØRGENSEN, Christen (I1595)
|
| 893 | Præst i Hjarup-Vamdrup | JØRGENSEN, Peder (I2699)
|
| 894 | Præst i Hvirring. | CHRISTENSEN, Claus (I895)
|
| 895 | Præst i Reisby jf. Gravminder i Danske Kirker - Tønder amt | VEDEL, Søren Pedersen (I1890)
|
| 896 | Præst i Reisby jf. Gravminder i Danske Kirker - Tønder amt | VEDEL, Søren Pedersen (I1890)
|
| 897 | Præst i Svindinge - ordineret 1554 eller 1555. Havde 3 døtre som blev præstekoner og 3 sønner som blev præster. Blev 10. maj 1591 dømt fra kallet på grund af tjentslig forsømmelse (Glemte at læse en bestemt bøn under gudstjeneste). Maren og Jørgen Jespersen fik 5 døtre og 4 sønner. Student fra Odense og senere cand. theol. Sognepræst i Svindinge mellem Svendborg og Nyborg 1554-91, først i den gamle kirke og fra 1578 i den nye. Han blev i 1591 i Øksendrup Kirke grundet tjenstlige forsømmelser dømt fra kaldet af biskop Jacob Madsen Veile, Odense, og provst over Gudme Herred, Sone Hansen, i alle herredets præsters nærværelse. Han glemte - som angivet i ordinansen (loven) - at læse over børnene, når de var i kirke og døbte dem i tjenesten i 1 eller 2 fadderes nærværelse, idet han ikke ville vente efter flere. Han gjorde det ikke mellem epistlen og evangeliet; men dog i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og læste desuden ikke formaningen efter reglerne for dem, som ville modtage sakramentet. Bad vemodigt om at måtte blive ved sit brød, men der var ingen redning og ingen bønhøring ! | JESPERSEN, Jørgen (I1938)
|
| 898 | Præst i Tyrstrup ved Christiansfeld | BERTELSEN, Anthoni (I2255)
|
| 899 | Præst iHjarup-Vamdrup | WELLING, Jens P. (I2668)
|
| 900 | Præst ved Vesterbølle Kirke ved Viborg | ROHDE, Andreas Peder (I1224)
|