Slægten Lottrup fra 1545
Notater
Match 801 til 850 fra 1,126
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 801 | Manufakturhandler i Lundebjerg på Fyn. Senere købmand i Hejring. | ANDERSEN, Hans Peter (I2522)
|
| 802 | Marius Christian Pejtersen blev ved Kgl. Bevilling af 12 dec. 1916 adopteret af gårdejer Anders Peter Mathiesen og hustru Maren Kristine Henriksen af Nøbølle. | PEJTERSEN, Marius Christian (I2233)
|
| 803 | Marius Christian Pejtersen blev ved Kgl. Bevilling af 12 dec. 1916 adopteret af gårdejer Anders Peter Mathiesen og hustru Maren Kristine Henriksen af Nøbølle. | PEJTERSEN, Marius Christian (I2233)
|
| 804 | Maskinmester. | DAHL, Erik Vilhelm (I1618)
|
| 805 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | HARTMANN, Lene (I1860)
|
| 806 | Med faderen kom han i 1795 til Norge og blev i 1809 student fra Bergens Skole samt 1814 juridisk kandidat i København. Han beklædteenrækkeembederiBergen inden han i 1828 blev borgmester i denne by. Medlem af lagtinget 1833-1854, heraf som præsident 1833-1851. I 1859 valgtes han igen til stortingsmand, men afgik kort efter valget ved døden. | SCHYDTZ, Jens Lottrup (I81)
|
| 807 | Mejeribestyrer. Var først på St. Olavskilde; kom så til Ferslev-Vellerup. Elev på Ladelund Mælkeriskole, derefter igen til Ferslev-Vellerup, derfra til Horns herred, Allerup og Ejby og Omegn. Blev i 1908 bestyrer på Leestrup Andelsmejeri. Fratrådte som bestyrer omkring 1949. Var også formand Brugsforeningen og medlem af Præstø Amts Mejeristforenings bestyrelse. Kilde: Danske Mejerier bind. 1-2/181 | PEDERSEN, Niels Thomsen (I465)
|
| 808 | Mejeribestyrer. Var først på St. Olavskilde; kom så til Ferslev-Vellerup. Elev på Ladelund Mælkeriskole, derefter igen til Ferslev-Vellerup, derfra til Horns herred, Allerup og Ejby og Omegn. Blev i 1908 bestyrer på Leestrup Andelsmejeri. Fratrådte som bestyrer omkring 1949. Var også formand Brugsforeningen og medlem af Præstø Amts Mejeristforenings bestyrelse. Kilde: Danske Mejerier bind. 1-2/181 | PEDERSEN, Niels Thomsen (I465)
|
| 809 | Mellemnavnet Geising henfører sig formentlig til Gejsing Skovtæt ved Anst. | THOMSEN, Jens Geising (I831)
|
| 810 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | MEYER, Agnes Emily (I1762)
|
| 811 | More about Betty Louise MEYER: Christening: 3 June 1928 in Elora, Wellington, Ontario. Buried: St. Anne’s Anglican Parksville Cemetery, Vancouver Island, British Columbia. Lifestyle: Lived in the bush, grew her own food. | MEYER, Betty Louise (I1731)
|
| 812 | More about Esther MEYER: Birth: An Ontario birth registration indicates a birth mother of “Joanna Host.” No father is indicated. In 1929, she travelled to the United States. Her border crossing record indicates her birth date and a father’s name of “Cajus Host” -- her grandfather, and the closest male ancestor with her surname. (Cajus died before Esther was born and could not have been her father. This is also an uncommon given name in Denmark.) Father: Paternal father is unknown. She was adopted by Svend MEYER. Languages: English, Danish. Residence: Queens, New York (1935-40) Occupation: Hostess, World’s Fair Corp (1940). (The 1939 World’s Fair was held in New York. The NY World’s Fair Corporation was on one of the highest floors of the Empire State Building | HØST, Esther (I1854)
|
| 813 | More about Hans Jorgen Christian MEYER: Occupation: Farmer, later a warehouse manager | MEYER, Hans Jørgen Christian (I2741)
|
| 814 | More about Hans Jorgen Christian MEYER: Occupation: Farmer, later a warehouse manager | MEYER, Hans Jørgen Christian (I2741)
|
| 815 | More about Hans MEYER: Languages: English, Danish. Occupation: Toolmaker Military service: WWII, Royal Canadian Air Force | MEYER, Hans Albert (I1822)
|
| 816 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | MEYER, Jack Rohde (I1700)
|
| 817 | More about Johanne HØST Burial: 1970 in Fergus, ON Stepfather: Peder Christian HANSEN Residences: Copenhagen, Denmark (birth-1899), Skovsgaard, Espe, Denmark (1900-1906), Odense, Denmark (1914), Fergus, Ontario (1914 and after). Languages: Danish, English, and 5 other languages Immigration Info: Probably immigrated to Canada around 1908-1910. Although she appears on an Ellis Island arrival record dated 1 March 1914, that record indicates her “last permanent residence” as Fergus, Ontario. She indicated her final destination as Fergus, Ontario, to join friend “Miss Smellie.” Her nearest closest relative was indicated to be her father, “Mr. Hansen,” who resided in Odense, Denmark. Personal characteristics: 5’, 5” tall, brown hair, brown eyes Family folklore: She wanted to be a doctor. She came from a very wealthy and well-known family in Denmark. Her mother was an attendant to the queen of Denmark. More about Svend MEYER and Johanne HØST: Relationship: In addition to being husband and wife, they were distant cousins, sharing four great-grandparents: Peter ROHDE, Johanne HOLM, Carl Frederik BRUSH, and Johanne Margareth ULSTRUP. Their grandfathers (ROHDE) and grandmothers (BRUSCH) were siblings (two sets of siblings marrying each other) | HØST, Johanne (I1256)
|
| 818 | More about John Benjamin MEYER Name: Known as Ben Burial: Woodlawn cemetery, Saskatoon, SK Residences: Between Fergus and Elora, ON; Saskatoon, SK Languages: English, possibly some Danish | MEYER, John Benjamin (I371)
|
| 819 | More about Louis Carrol MEYER: Name: Known as Lou Occupation: Shipbuilder; Shipwright, Withey Shipyard, Silva Bay (1952) Languages: English, Danish. Residence: Fergus, ON; Elora, ON; Gabriola Island, British Columbia (starting 1943) | MEYER, Louis Carrol (I1793)
|
| 820 | More about Marjorie Helen Bath Name: Known as Marj Burial: Woodlawn cemetery, Saskatoon, SK Residences: Between Fergus and Elora, ON; Saskatoon, SK Web site: Bath family history (direct line), beginning with Marjorie Helen Bath, can be found on this site: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~bathonia/OslerBathFrancisConnections.htm | BATH, Marjorie Helen (I340)
|
| 821 | More about Ove Viggo HANSEN: Occupation: Horticulture nursery owner; landscaper (1940). Residence: Queens, New York (1935-40) Age: Incorrectly indicated as 82 on the 1940 census index. The indexer misinterpreted 32 as 82. Possible death: An Ove Viggo HANSEN died 16 January 2011 in Høbjerg, Denmark. He was born 21 October 1912. Occupation: blacksmith. He was buried 22 January 2011 at Ålsø Church, Denmark. However, it should be noted that Hansen is a very common surname in Denmark. "Comments Jens Lottrup. So it is most unlikely him " | HANSEN, Ove Viggo (I1668)
|
| 822 | More about Svend MEYER: Occupation: Farmer. Trained as a carpenter. Residences: Fergus, Ontario Languages: Danish, English Immigration Info: Immigrated to Ellis Island on 10 June 1913. Indicated his final destination as Fergus, Ontario, to join friend Olle Benham (or Bentram). His nearest closest relative was indicated to be his mother, “A. Meyer.” Other: He had a big beard. More about Svend MEYER and Johanne HØST: Relationship: In addition to being husband and wife, they were distant cousins, sharing four great-grandparents: Peter ROHDE, Johanne HOLM, Carl Frederik BRUSH, and Johanne Margareth ULSTRUP. Their grandfathers (ROHDE) and grandmothers (BRUSCH) were siblings (two sets of siblings marrying each other) | MEYER, Svend (I1289)
|
| 823 | musiker og gårdejer, Hvam | JESPERSEN, Anders (I1960)
|
| 824 | Myrdet i 1784. Sekondmajor i Tver-Karabiner-Regimentet og sidst oberst og kommandant i Mglin i Ukraine | BERING, Jonas (Johan) (I2345)
|
| 825 | Mønt- og stadsguardein i København, R.af Dbg., udførte et stortarbejde i velgørenhedssagen. | HEISE, Christian Frederik (I443)
|
| 826 | Navnet Adzer skulle stamme fra hendes mors slægt | JACOBSEN, Ingeborg Adser (I1838)
|
| 827 | Navnet Adzer skulle stamme fra hendes mors slægt | JACOBSEN, Ingeborg Adser (I1838)
|
| 828 | Navnet på deres datter kan også være Maren idet de to FT kilderhar hver sit navn. Kan skyldes svært læseligt materiale. | THOMSEN, Jes (I421)
|
| 829 | Niels Hanssøn Lottrup's datter Anna Nielsdatter Lottrup blev gift med "velfornemme Christoffer Blymester". N.H.L. omtales i Fabricius: Horsens bys historie | LOTTRUP, Niels Hanssøn (I1213)
|
| 830 | Notat dateret 14. maj 2009 Marie Jensdatter Lottrups slægtsmæssige forbindelse til Lottrup slægten har hidtil ikke kunnet placeres. En henvendelse maj 2009fraenMillieNymarkom M.J.L.'s aner og deraf følgende forskning har ikke umiddelbart kunne løse relationerne. M.J.L og hendes mand Rasmus Jensen Feldt er nævnt i "Nygaards Sedler" i form af en boopgørelse med angivelse af dødsår (sammeforbeggeægtefæller)samtnavnene på deres 4 børn. Millie Nymark skulle nedstamme fra Anne Kathrine Feldt. Desuden var der i 2004-2005 en dialog på DIS-Danmark, hvor en anden efterkommer efterlyste aner til Feldt/Lottrup parret. I Family Search findes begge, dog er M.J.L benævnt Mrs. Rasmus Felt. Gift omk. 1735 i Jelling og Marie skulle være født omk. 1715 i Jelling. Anne Kathrine Feldt findes også i F.S med giftermål den 9 maj 1764 i Budolfi - Ålborg med Oluf Larsen Holm. Eftersyn i KB gav ikke yderligere info. I dialogen på DIS fremkom der oplysninger, der måske tyder på, at M.J.L 's far - der formentlig hedder Jens (Hanssøn) Lottrup-kunneværeenuregistreret bror til Niels Hanssøn Lottrup f. april 1664. Men dokumentation mangler. Millie Nymark fortsætter sin jagt på linket. Jens Lottrup | LOTTRUP, Marie Jensdatter (I661)
|
| 831 | Notat fra FamilySearch: Stilling fra 1562 to 1565: Leipzig, Germany - Mentor of Tycho Brahe Preacher at Copenhagen Castle and Kingdom Historian and Dean in Ribe Cathedral. | VEDEL, Anders Sørensen (I1456)
|
| 832 | Notat fra FamilySearch: Stilling fra 1562 to 1565: Leipzig, Germany - Mentor of Tycho Brahe Preacher at Copenhagen Castle and Kingdom Historian and Dean in Ribe Cathedral. | VEDEL, Anders Sørensen (I1456)
|
| 833 | Notat fra FamilySearch: Stilling fra 1562 to 1565: Leipzig, Germany - Mentor of Tycho Brahe Preacher at Copenhagen Castle and Kingdom Historian and Dean in Ribe Cathedral. | VEDEL, Anders Sørensen (I1456)
|
| 834 | Notat fra FamilySearch: Stilling fra 1562 to 1565: Leipzig, Germany - Mentor of Tycho Brahe Preacher at Copenhagen Castle and Kingdom Historian and Dean in Ribe Cathedral. | VEDEL, Anders Sørensen (I1456)
|
| 835 | Notat fra nebrot.dk Jørgen Lauridsen blev student 1588 i Odense, og i 1592 blev han kapellan hos sin fader i Espe-Vantinge. Derefter blev han år 1600 dom. 14 post trin. (24 august) kaldet til sognepræst i Søllinge - Hellerup, som den 3 præst der efter reformationen. Han nåede dermed at være præst ialt i 56 år. Ifølge biskop Hans Mikkelsens visitatsbog 1626-41, findes der enkelte oplysninger om Jørgen Lauridsen: 4 nov. 1631 , Jørgen, præsten i Søllinge, bad om min bistand til hans indtægters forøgelse. Jeg henviste ham først til lensmanden". 26 maj 1631: ,,Jeg skrev til hr. Niels i Søby om det lægemiddel, som hr. Jørgen i Søllinge havde overgivet hr. Jørgen i Gislev". 17 sep. 1636 (visitats) ,,Hellerup kirke, børnene de kendte ikke bønnerne og hustavlen. Dernæst Søllinge, her blev sognefolket i kirken, og derfor blev de dadlet, børnene viste deres forsømmelighed. Her var behov for forbedring". 2 nov. 1638: ,,Hr. PederNielsen i Stenstrup skrev til mig om en vis bonde, som nogle år før havde begået ægteskabsbrud i Søllinge, jeg beordrede, at hr. Jørgen i Søllinge skulle modtage ham til offentligt skriftemål". Til bekræftelse af slægtskabsforholdet: Vindinge herreds tingbog 1663-64: 22 juli 1663 fremstod for retten Anders Rasmussen, degn af Herrested, og udi retten lagde en skriftlig fuidmagt af hæderlig og velædle mand hr. Hans Jørgensen sognepræst til Ørsted menighed, lydende ved efter som følger:,,Kendes jeg hr. Hans Jørgensen nutidig Guds ords tjener til Ørsted sogn, givet hæderlig mand Anders Rasmussen degn til 3. Herrested, på mine egne og til hr. Peder Knudsen sognepræst til Søllinge og Hellerup sogne, en fuldkommen afkald til Vindinge herredsting, for al fædrene og mødrene arv, mine tre yngste brødre Christen, Jacob og Jørgen Jørgensen som ere arvelig tilfalden, thi han mig på deres vegne fuldkommelig haver con tenteret afbetalt deres fædr og mødrene arv efter som jeg er deres rette faldne værge. Datum Søllinge præstegård den 15 juni anno 1663. På fremførte hr. Hans Jørgensens vegne, gav bemeldte hr. Peder Knudsen fuld kommen fast og ryggelig afkald, for al hvis arv og arveparter udi fuldmagt omrØrte Christen, Jacob og Jørgen Jørgensen efter deres salig fader hr. Jørgen Lauridsen og efter deressalig moder Maren Rasmusdatter, som boede og døde udi Søllinge præstegård. Jørgen Lauridsen var gift første gang 14 okt. 1594 med forgængerens datter Maren Andersdatter Gjed på Nakkebølle slot. Hun døde juleaften 1639 i Søllinge. At deres bryllup kom til at stå på Nakkebølle, skyldtes formentlig at Jørgen Lauridsens fader var provst i Salling herred. Hans broder Christen Lauridsen der blev præst i Jordiøse, blev gift der samme dag. Ejler Brockenhus og Anne Bille til NakkebØlle, havde samme dag i 1594, holdt deres datter Susannes bryllup med Marquard Bille til Hvidkilde, tilstede var både prinsen (den senere Chr. d. 4) og biskoppen Jacob Madsen Vejle. 2 børn: 1. Hans Jørgensen (Søllinge) f. 13 maj 1597, død 1679 i Ørsted. Han blev ordi neret til sognepræst i Ørsted d. 8 jan. 1626 i hospitalet i Odense. Student 1620 i Odense, havde 3 børn. Gift i g. med formandens enke Kirstine Andersdatter, de levede sammen endnu 26 sep. 1644. Deres søn Christoffer Hansen optog på sin faders regning 10 daler hos en bonde, og derpå uden forældrenes vidende og vilje rejste sin vej, så ingen hørte no get fra ham i lang tid, endelig efter mange års forløb fik man at vide, at han var i ostindien, hvor han var bleven en rig og anselig mand, og fandtes der endnu for få år siden i sognet et brev fra ham til hans venner, hvori han skriver sin lykke og søger at overtale dem til at træde i hans fodsspor. Hans Jørgensen blev gift 2 g. med Maren Mikkelsdatter, født 1637 som datter af Mikkel Pedersen Arctander præst i Gelsted. Deres søn Mikkel Hansen Arctander blev sognepræst i Ørsted, han døde der 1713. Hr. Hans fristede den skæbne, at han ved ildebrand mistede sin præstegård, den han igen 1633 opbygte, som årstallet over porten viser, der siden er ble vet bevaret, skønt gården er ombygt. Han blev i den svenske feide udplyndret, ilde medhandlet og ophængt ved håret under bjælken, hvormed de ville tvinge ham til at åbenbare, hvor hans penge var gemt, da han dog ingen havde. Til hvilken hårde medfarts minde en del af de gamle afrykte hår, blev hængende på stedet nogle år. 4. Han havde i sin alderdom, den til kapellan som i embedet blev hans eftermand nemlig: hr. Hans Pedersen Langkilde, der så blev gift med enken. Men som han var i gæld førend han blev præstst, kom kreditorerne nogle dage efter bryllup pet og tog bort det lidet enken havde. (Fra Blochs præstehistorie 1789). Hos Hans Jørgensen Søllinge'i Ørsted boede hans halvbroder Jørgen Jørgensen nr. 746 fra Ca. 1655. Der var 52 år forskel i alder på de to brødre. 2. Henrik Jørgensen, f. 1598, død 1667 i Søllinge hvor han var degn. Hans søn igen Henrik Henriksen der døde 1701, blev degn der efter faderen. Han fik 1699 ophængt en tavle i kirken med præste og degnerække. Præsternes underholdning i Nyborg len 1554: Den 4 okt. 1554, lod Chr. d. 3 fra Nyborg tilskrive alle lensrnænd, der havde gejstlige i befaling, og superintendenterne, at de skulle drage omk. i stif terne, og i hver herred forsamle herredsprovsterne og sognepræsterne og under søge, hvilke sognepræster, der havde mangel på underholdning, og om hvad avl der var til præstegårdene. og hvad tiende og anden rente der var. Søllinge oc Heylerop. Hr. Hans Lauridsen. Aulen tiill Søllinge, Lundbergis marck 6 ørtug land, 6 less eng, Snabergis marck 6 ørtug land 7 less, Langeskous marck 8 ørtug land, 7 less engh. Hellerop prestegaardttz ayll. I then marck modt Søllinge 19 skepper land, i less eng, Nørremarck 3 ørtug landtt, 2 less eng, Sønderhøiiss marck 6 ørtug land, 7 less engh. Thienne aff Søllinge och Hellerop tju samen 1 lest rogh, 8 pundtt byøg, 2 pund haure, 10 mark aff begge sogner dy 3 offers dagge, 10 ørtug byg och en galt hauer en nu aff vicarii y syn thiidt, men nor thet komer fraa, thrøster harid ingen prest aff thi smaa sogner att kunde nerre siigh, uden prestgaarden tiill Hellerop sognn maa gørris saa god, som hynde bør att verre, ligge nest beste brydde gaardtt ther y byen. Ifølge et klemmebrev af 1555 skulle Søllinge kirke havde været nedbrudt, det skete dog ikke. Ifølge biskop Jacob Madsens visitatsbog blev der ingen visitat holdt i Søllin ge kirke omk. 1590, derimod blev der afholdt en d. 21 marts 1589 i Hellerup, der var annex til Søllinge: 18 tiendeydere. Hr. Anders Jørgensen fra Odense, med tilnavnet Gjed, 57år, ganske sakte mæle, trænger til en kapellan. Han blev kaldet 1566, død 1605. (Han var Jørgen Lauridsens første svigerfader). Kancelliets brevbøger: 27 juli 1588 Laurids Brockenhus tilbød kronen bl.a. 2gårde i Søllinge og i kirkegård ibid, der svarede landgilde til Søllinge kirke. Maren Rasmusdatter blev gift 2 g. 16 september 1649 med Peder Knudsen, som 5. derefter blev sognepræst i Søllinge. Han var f. 5 nov. 1615 i Skydebjerg præstegård, og døde 15 sep. 1710 i Søllin ge. Student 1641 fra Slagelse. I 1646 blev han kapellan hos Jørgen Lauridsen. Peder Knudsen blev gift 2 g. 4 juni 1656 med Margrethe Nielsdatter af Viger slev. Han førte et eksemplarisk levned, som en hæderlig præstemand vel egner og anstår. I Guds hus var han en opbyggelig, i sit eget en ustraffelig mand. Udstod mange viderværdigheder i krigens tid. Blev således engang på vejen mellem Eskildstrup og Søllinge overfaldet, udplyndret, afklædt af fjenden, måtte med bare fødder og blottet hoved, iført af fjenden nogle gamle pjalter, gå hjem til sit hus, men endog derefter i hans eget hus er bleven ilde og jammerlig tilredt. De kneb hans fingre med bøsseskruer, sloghans hovede med pistoler, på hans bryst satte fjenden sit dragede svær, at de med mord trus sel kunne udpine og udforske det, han måske aldrig ejede. Fra Blochs præste- historie 1789. | LAURIDSEN, Jørgen (I2893)
|
| 836 | Notat lavet af Poul Worsøe, Horsens med baggrund i egen forskning. Opgivet som født 8. december 1820 i Hornum. hjemmedøbt samme dag, men først fremstillet i Asmild Kirke 29 juli 1821 af sine nedennævnte plejeforældre som Johannes Willumsen, søn af indsidder i Hornum Willum Pedersen og Mette Christensdatter. Død 23. april1870 i Holstebro sogn, Holstebro. De anførte forældre har ikke kunnet findes. Det er efter nyere undersøgelser sikkert, at han er søn af provst og sognepræst i Låstrup præstegaard, Wilhelm Adolph Worsøe og godsejerdatter, enkefru Christence Mette Johanne Kruuse (f.Lottrup) på "Lynderupgaard",hvor den virksomme provst tillige var regnskabsfører. Navnene "Willum Pedersen" og "Mette Christensdatter", der ved fremstillingen er opgivet som forældre, er helt sikkert et navneskjul for Wilhelm Adolph Worsøe og for Christence Mette Johanne Kruuse, hvis morfar hed Malthe Christ(ian)en Friis. Når man ikkekan skrivesandheden i KB, kan man navnemæssigt ikke komme tættere på de rigtige forældre. Det har naturligvis været vigtigt for provsten, at forholdet ikke har kunnet bevises, da det ellers ville have kostet ham både kjole og krave. Det skal yderligere nævnes, at Johannes Willumsen Worsøes yngste datter som det andet fornavn er døbt "Wilhelmine" og at hendes ælste søn er døbt "Adolph". Opvokset hos plejeforældrene, husmand Jens Christensen Snedker og hustru Ane Kirstine i Overlund ved Viborg og flytter senere indtil Viborg, hvor han ved FT 1834 er anført som en 14-årig plejesøn hos den 60-årige politibetjent Hendrich Christia n Brandt og dennes 64-årige hustru Dorthea Chatarine på adressen Gl. Torv 12. Ved FT 1840 er han blot anført som "Johannes, 20 år, ugift og drejerdreng" på adressen Ll. Sct. Mikkelsgade 125 hos en hattemager,hvor der var flere logerende, bl.a en drejersvend. Denne bopæl lå højst et par hundrede meter fra hans biologiske mors hjem i Westergade. Mon ikke han f.eks. af sine plejeforældre er blevet gjort opmærksom på forholdet og måske endda har mødt sin moder? I hvert fald finder han ud af sin herkoms t og brugerfor første gang navnet Worsøe ved vielsen i 1844. Herefter kalder han sig altid Johannes Willumsen Worsøe og får i 1846 borgerskab som kunstdrejermester i Holstebro, hvor han ned sætter sig først i Østergade og senere i Nørregade. Viet 1. marts 1844 i Helliggeist Kirke (nu Helligåndskirken) i København. | WORSØE, Johannes Willumsen (I889)
|
| 837 | Notat leveret af Michael Carlsen f. 1942: f. ? ( FT 1801: 35 år(?); FT. 1834: 68 år; KB død 1843: 78 år; = 1765 el. 66) 5. jan 1810 sammenviedes efter kgl. Bevilling dateret 2. jan. 1810 Kjøbmand Michel Carlsen, enkemand der foreviiste beviis for skiftehold efter sin afdøde kone og enke Madame Marie Katrine ft. Langberg, der foreviiste bevis for skiftehold efter sin afdødemand osv. (KB M 8029 A) Død 15. sept. (begr. 25.9.) 1843. Michel Carlsen, Kjøbmand boende i Midelgade forhus(?) 78 aar. (KB M.8030 B) Iflg. KB M. 8029 B. døbtes Edward Ypsilante Carlsen f. 8. dec. 1821, hjemmedøbt 16 dec. døbt i kirken 21. april 1822. Forældre: Kjøbm. Michel Carlsen og hst. Marie Cathrine Kjellerup Meddelg. Faddere: Mad. Funder, Jomf. Thrine Gyborg, Jomf. .....Weis, Kjøbmand S.M.Dinesen, Tobaksspindermester Borum. Iflg. KB M. 8029 A konfirmeredes søndag efter påske 1827. Lars Georg Carlsen f.i Aarhus 1. juni 1812 Søn af Michel Carlsen og afdøde ( ???!!) hustru Marie Kathrine Kjellerup.(Hvor bliver han af ??) Iflg. KB M. 8030 A døde29.11.1836 Marie Cathrine Carlsen f. Kjellerup 53 år. Hun var Kjøbm. Michel Carlsens hustru af Medd. | CARLSEN, Michel (I810)
|
| 838 | Notat taget fra : http://www.gladsaxekirkegaard.dk/information/his_print.asp Kristian Vedsmand (1857-1935) En særdeles aktiv skolemand var Kristian Vedsmand (III, nr. 8). Han var først lærer på den nyoprettede Buddinge skole fra 1901-1908 og derefter fra 1908-1927 skoleleder på den nyopførte Søborg Skole. Vedsmand var en mand med interesse for såvel det åndelige som det moralske og fysiske velvære. Han var med til at oprette sognets først bibliotek, var med til at arrangere åbne koncerter, var initiativtager til at få bygget den ny kirke i Søborg og han var varm fortaler for fysisk udfoldelse/idræt. Det sigesogså, at han var af radikal overbevisning og undgik brugen af fanen. En af hans efterfølgere, E. Sten Vestergaard, fandt således fanen gemt af vejen på loftet af Søborg Skole i begyndelsen af 1950’erne. | VEDSMAND, Kristian (I2441)
|
| 839 | Notat udarbejdet af Poul Worsøe - Horsens. Uddannet som jurist og derefter ansat som fuldmægtig og ridefoged på godset ”Lerkenfeld” sydvest for Års i Himmerland. Ridefoged 1774-79 på godset ”Tjele” nordøst for Viborg. Giftede sig i 1779 til godset ”Lynderupgaard” og den nærliggende ”Aastrup” (nu ”Aastrupgaard”) i Roum Sogn øst for Møldrup samt gårdene ”Rustrup” og ”Gjessø” i Them Sogn syd for Silkeborg. Mogens Lottrup var en driftig og fremsynet mand og fortsatte sin svigerfaders modernisering af godset. Han udvidede driften ved at inddrage nogle hede- og engarealer, iværksætte mageskifter og jordforbedringer samt opføre nye stalde til den hastigt voksende studebesætning.Endvidere øgede han høsten af hø til 2 gange om året. Alle disse nye aktiviteter medførte, at han blev nødt til at indkalde fæstebønderne til yderligere hoveri. Disse meldte hurtigt fra, fordi de så ikke havde tid til at passe deres fæstegårde. Han havde en hård strid med dem i over 20 år, hvilket nok varmedvirkende til hans tidlige død.. Der var flere gange tilløb til farlige oprør, men dybest set skyldtes konflikterne nok mest, at Mogens Lottrup ikke var i trit med de nye tider,der medførte, at fæstesystemet var ved at blive afløst af selveje. Dette belyses nok bedst med godsejerens egne ord: ”Til alle tider har Lynderupgaards bønder i Lynderup, Rind og Laastrup været mig fortrædelige, uanset al den skaansel og eftergivenhed jeg uafladeligt har vist dem. Deres hjerter er ikke derved forbedrede. Men deres mod er steget til overmod og deres fortrædeligheder tilsammenrottelse, sammensværgelser samt den yderste grad af opsætsighed og foragt for loven”. Købte i 1781 på tvangsauktion gården ”Hastrup” i Thyregod Sogn sydøst for Brande for 16.800 rdl. og solgte den igen i 1784 sammen med ovennævnte ”Rustrup” og ”Gjessø” for 21.000 rdl. + 100 dukater (guldmønter). Købte i 1783 hovedgården ”Refstrup” i Gadbjerg Sogn nordvest for Vejle for 26.200 rdl. af boet efter et opbud. Gården havde været ejet af svigerfaderen Maltha Christian Friis (nr. 566), der i 1781 gjorde opbud (en slags konkurs efter skyldners egen begæring for at undgå gældsfængsel og egentlig konkurs). Mogens Lottrup solgte den igen allerede samme år for 26.987 rdl. Mogens Lottrup efterlod ved sin død et gods i god drift og derudover en - efter den tids målestok - temmelig stor formue på ca. 60.000 rdl. | LOTTRUP, Mogens Leegardt (I2125)
|
| 840 | Notat udarbejdet af Poul Worsøe - Horsens. Viet (1) 4. september 1776 i Århus til toldinspektør Ole Christen Secher (17. juni 1740-30. januar 1779), der i 1778 for 36.000 rigsdaler købte”Lynderupgaard” af sin svigerfader Maltha Christian Friis. Han blev dermed godsejer, men døde som det ses allerede 30. januar 1779 på godset. Mette Marie arvede så ”Lynderupgaard” og den nærliggende ”Aastrup” (nu ”Aastrupgaard”) samt gårdene ”Rustrup” og ”Gjessø” i Them Sogn syd for Silkeborg og ”Nørre Karstoft” i Skarrild Sogn syd for Herning efter sin mand. Sidstnævnte gård blev dog alleredesamme år solgt igen. Hun måtte have kongelig bevilling til sit andet ægteskab knap 9 måneder senere, da sørgeåret endnu ikke var gået. Efter Mogens Lottrups død i 1803forpagtede deres næstældste datter Christence s mand, Peder Mørch Kruuse, i 1804 godset til sin død i 1819. ”Lynderupgaard” og ”Aastrup”gik efter Madame Lottrups død ud af familiens eje ved boets salg i 1821 for 12.480 rbdl. sølv og 16.600 rbdl. i sedler. Udover de 6 nævnte børn fik Mogens og Mette Marie i juli/august 1781 tvillinger. Den ene var dødfødt og blev begravet 5 aug 1781, medens den anden-Niels Christian Lottrup - blev begravet den 2 sep 1781 - 4 uger gammel | FRIIS, Mette Marie (I2094)
|
| 841 | Notat udfærdiget af Michael Ketil Carlsen f.1942 Født 1748/9 Haubrogaard Hammerum Herred,(?) Ringk. amt (kan være Hagebrogård i Haderup s. Ginding h. Ringkøbing a. 1748 d. 28. april døbt Christen Jepsens ...Hagebrogaard søn Jens. Søren Løvigs hustru bar det. Kield Olufsen(?) af Kolhuus, Christen Westrup, Niels Haderiis og Jens Roebech vare faddere. (KB Haderup s) Konfirmerede 1. søndag efter påske 1764:Jens Christensen af Hagbrogaard. (KB Haderup s) Århus Borgerbog: Mandagen den 9de April 1772 Jens Christensen Raae, gl. 23 aar, Barnføed paa Hougboregaard i Hammerum Herret, Vandt Borgerskab som Skipper og derp. aflagde Sædvanlig Borgerlig Eed. 9.7 1780 bliver Jens Cristensen ungkarl trolovet med med pigen Anna Johanne Rasmusdatter som lyst ægteskabet ...... (KB M 8028 B) FT 1787 Middelgade 50 anføres Jens Raae, huusbonde 39 år 1. ægteskab Kjøbmand Anna Johanne Todberg, hans hustru 33 år do. Rasmus, deres søn 7 år. Hjemme til opdragelse. Christen, deres søn 5 år. do FT 1801 anføres for Medelgade 78 Købmand Jens Raae husbonde på 52 år og hans hustru Anna Johanne Rasmusdatter på 46 år, begge i 1. ste ægteskab. Derudover deres søn Rasmus Raae 21 år og ugift. Han anføres som Kjøbmandskarl. (Fiche 110).(dvs f. 1749) Ane Johanne Todberg, Kiøbm. hr Jens Raaes k. død d. 8 februarii 1807. 21 oktober 1807. Kjøbmand hr. Jens Raae af Aarhus og Jomfru Maren Elisabeth Kaarsberg af Hiortshøi præstegaard copulerede: Forlovere Kiøbmand hr. Christian Raae af Aarhus og Sognepræst Johan Christopher Wogelius i Hjortshøi. (Kirkebog Hjortshøj film nr. 8397 A) Børn: Dødfødt søn 1810. Johanne Raae *Ane Dorthea Raae i 1813. Jens Christensen Raae anføres som død 21.7.1821, Kjøbmand i Medelgade og 73 år gammel (dvs f. 1748) | RAAE, Jens Christensen (I251)
|
| 842 | Notat udfærdiget af Michael Ketil Carlsen f.1942 Født 1748/9 Haubrogaard Hammerum Herred,(?) Ringk. amt (kan være Hagebrogård i Haderup s. Ginding h. Ringkøbing a. 1748 d. 28. april døbt Christen Jepsens ...Hagebrogaard søn Jens. Søren Løvigs hustru bar det. Kield Olufsen(?) af Kolhuus, Christen Westrup, Niels Haderiis og Jens Roebech vare faddere. (KB Haderup s) Konfirmerede 1. søndag efter påske 1764:Jens Christensen af Hagbrogaard. (KB Haderup s) Århus Borgerbog: Mandagen den 9de April 1772 Jens Christensen Raae, gl. 23 aar, Barnføed paa Hougboregaard i Hammerum Herret, Vandt Borgerskab som Skipper og derp. aflagde Sædvanlig Borgerlig Eed. 9.7 1780 bliver Jens Cristensen ungkarl trolovet med med pigen Anna Johanne Rasmusdatter som lyst ægteskabet ...... (KB M 8028 B) FT 1787 Middelgade 50 anføres Jens Raae, huusbonde 39 år 1. ægteskab Kjøbmand Anna Johanne Todberg, hans hustru 33 år do. Rasmus, deres søn 7 år. Hjemme til opdragelse. Christen, deres søn 5 år. do FT 1801 anføres for Medelgade 78 Købmand Jens Raae husbonde på 52 år og hans hustru Anna Johanne Rasmusdatter på 46 år, begge i 1. ste ægteskab. Derudover deres søn Rasmus Raae 21 år og ugift. Han anføres som Kjøbmandskarl. (Fiche 110).(dvs f. 1749) Ane Johanne Todberg, Kiøbm. hr Jens Raaes k. død d. 8 februarii 1807. 21 oktober 1807. Kjøbmand hr. Jens Raae af Aarhus og Jomfru Maren Elisabeth Kaarsberg af Hiortshøi præstegaard copulerede: Forlovere Kiøbmand hr. Christian Raae af Aarhus og Sognepræst Johan Christopher Wogelius i Hjortshøi. (Kirkebog Hjortshøj film nr. 8397 A) Børn: Dødfødt søn 1810. Johanne Raae *Ane Dorthea Raae i 1813. Jens Christensen Raae anføres som død 21.7.1821, Kjøbmand i Medelgade og 73 år gammel (dvs f. 1748) | RAAE, Jens Christensen (I251)
|
| 843 | NOTE: _PRIVATE Y | PEJTERSEN, Karl Viggo (I1909)
|
| 844 | NOTE: _PRIVATE Y | PEJTERSEN, Karl Viggo (I1909)
|
| 845 | NOTE: _PRIVATE Y | PEJTERSEN, Karl Viggo (I1909)
|
| 846 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | NIELSEN, Birte Clemmen (I1235)
|
| 847 | Oberst, direktør Gift 16. sept 1902, Frederiksberg, med Johanne Euphemia Tiemroth, født 10. dec. 1876 i København, død 29. oktober 1961,forældredirektørC.F.Tiemrothog Harriet Maria Nielsen. Faderen var den meget kendte vandbygningsdirektør, konferensrad Chr. Otterstrøm. Åbenbart i arv fra faderen fik S0nnenbetydeligetekniskeevneroginteresser, og han korn tidligt til at udnytte dem. Han blev student fra Schneekloth’s skole, gik officersvejenog blev i1893 - kun20 årgarnmel-premierløjtnant i artil1eriet. Efter afgang fra officersskolen kom han til det senere Hærens tekniske korps - og snartstrømmedesåatsigetillidshvervene ind til ham. I 1903-04 blev han sendt til Krupp i Essen for at modtage den store leverance af nyt 75 mm feltskyts.I1907fikhan,endnu kun premierløjtnant, stillingen som chef for vor hjemlige kanonfabrik, og i 1909 udnrevntes han til underdirektør i Korpset. Gennem prins Chira fik han i 1909 tllbudt stillingen som ”generaltøjmester" i den siamesiske hær. Han slog til, blev udnævnt tilsiamesiskoberstogvarmidt i et betydningsfuldt arbejde med nybevæbning af den siamesiske hær, da prins Chira døde i 1915, og hans favorisering afdanskevartilende.Otterstrøm drog til Kina, hvor han fik en lignende stilllng. Men året efter døde Kinas præsident og japansk indflydelsetvangOtterstrømbort.Hanvendte hjem og fik ansættelse som teknisk direktør i firmaeet Nielsen & Winther. Efterkrigstidens økonomiske krise ramteogsådette firma,ogatter fikOtterstrøm et standsningsstød. I årene 1919-1933 var han adm. direktør for Dansk Stålindustri i Lyngby. Så kornvirkningerneafEnglandsopgivelse afguldmøntfoden også her til landet, og Otterstrøm måtte fratræde sin direktørpost. Han overtog hvervet sommilitærrepræsentantfor detverdenskendte,svenske våbenfirma Bofors, der på det tidspunkt stod overfor ret betydelige leverancer til de danske hær.Dissevaralleredepåbegyndt da den 9. april1940 kom. For 5. gang kastede skæbnen Otterstrøm ud af en gerning. Otterstrøm var en fortrinlig teknisk begavelse med et ofte forbløffende teknisk instinkt. Var han forblevet i sinhjemligemilitærtekniskelivsbane,varhan utvivlsomt nået vidt. Nu kom han til at stykke sig ud uden noget sted at få en på langt sigt betryggetarbejdsro.Men overalt, hvorhanhavde været,havde han lysende intelligens, hans store pligtfølelse og hans betydelige menneskelige egenskaber gjortsiggældende og sat sig spor. Thi Otterstrøm var en fin karakter langt udover det sædvanlige. Udgået fra kulturhjem af den gode gamle slags og med en vågen sans foralt,hvaddervargodt og værdifuldt her i livet, gik han gennem dette med rene hænder og rank ryg. Aldrig klagede han de mange gange, skæbnengikhamimod;aldrigplagede han sine omgivelser med sine bekymringer. Med en enestående karakterstyrke vandrede han i medgang og modgangsinretlinedevejgennemtilværelsen, aftvingende alle respekt og sympati. Han var i sandhed et ædelt og godtmenneske. (C. Rye, "Ingeniøren" 29. nov.1952) R 1917 Adskillige udenlandske ordener 1 barn: Poul Aage Christian Otterstrøm, 1905 | OTTERSTRØM, Carl Aage Christian (I2669)
|
| 848 | Obertsløjtnant ved Gardehusarer. Blev kaldt Per hele sit liv. | CARLSEN, Erik Ketil (I2526)
|
| 849 | Obertsløjtnant ved Gardehusarer. Blev kaldt Per hele sit liv. | CARLSEN, Erik Ketil (I2526)
|
| 850 | Officer | OTTERSTRØM, Chr. Bünger (I213)
|