Slægten Lottrup fra 1545

Christian LOTTRUP

Persondiagram

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder	Fødselsdato
Niels Christians(søn) LOTTRUP	1689	Christence Mette Johanne Mogensdatter LEEGARDT	8 Mar 1719

Partnere

Partner	Fødselsdato	Børn
Maren CRONE	1747

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted
Fødsel	1739	Vejle
Vielse	19 Sep 1787	Sankt Knuds Kirke, Odense
Død	Dec 1803	Odense
Begravelse	23 Dec 1803	Sankt Knuds Kirke

Notater


Opholdt sig i Assens 1765 og forestod 1772 Købmandshandelen for Madame Hetting i Odense. Bygger i 1791 en købmandsgaard i bindingsværk i Odense. Dele af den består endnu og er i de seneste år blevet restaureret. Gaarden kaldes nu "LottrupsGård" og indgår i et større forretningsområde. Se nedenfor. Iflg. KB Verninge sogn opsl. 89 blev der den 18 marts 1761 døbt et "uægte" barn med navnet Anna Margrethe, hvor faderen er angivet som Christian Lottrup og moderen Anna Cathrina Madsdatter. Da barnet benævnes uægte, må vi formode, at Christian og Anna Cathrina ikke var gift. LOTTRUPS GAARD af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær I Vestergade gemmer sig en gammel købmandsgård, Lottrups Gård. Gården er opkaldt efter købmand Christian Lottrup, der i begyndelsen af 1790’erne ejede både Vestergade 70 og 72. Købmandens bror havde i øvrigt et barnebarn, M.C. Lottrup, der var den første brygger på Ceres i Aarhus – derfor kan man i dag købe øl med navnet Lottrup. Der var egentlig tale om to adskilte gårde, men købmanden lod de to ældre gårde fjerne og fik i stedet opført én stor købmandsgård. Bygningen var i to etager og i grundmur – i hvert fald ud mod gaden, mens den til gårdsiden var mere beskeden i bindingsværk. Købmanden døde i 1803, men hans hustru, Maren Crone, blev boende, og hun kom til at spille en særlig rolle for H.C. Andersen og hans interesse for teater. Den unge Andersen lærte teaterbuddet Peter Juncker at kende, og gennem ham kom Andersen i kontakt med teatret på Sortebrødre Torv. Juncker gik blandt andet rundt med plakater til de butikker, der havde lovet at hænge dem op sæsonen igennem. Venskabet med Juncker gjorde, at Andersen jævnligt fik en lille stak plakater med hjem til fordeling i den ende af byen, hvor han boede. Juncker boede tæt ved teatret, og så slap teaterbuddet lettere om ved sit arbejde. Den unge Andersen begyndte nu at samle på plakaterne. Blandt de butikker, som Andersen besøgte med plakater, var madam Lottrups købmandsforretning. Da det så ud til, at Andersens familie skulle flytte fra byen, lovede hun, at Andersen måtte få alle de teaterplakater, han i så fald kom til at mangle i sin samling. Hun vidste nemlig, hvad de plakater betød for ham. Maren Crone blev boende i gården indtil omkring 1811, da hun solgte gården til biskop Peder Hansens enke, der i midten af 1830’erne overdrog den til assessor og byskriver Frederik A. Schønheyder. I 1847 overtog købmand Ernst Brandt og urmagerenken Maren Jessen bygningerne, og de lod i 1857 nogle ældre kornmagasiner nedbryde og fik bygget nye og større, som endnu er bevaret. Her blev der indrettet pakhus, portgennemkørsel og kornlofter i flere etager. Hele gården blev i 1876 igen delt. Købmand Brandt og Maren Jessen beholdt selv en mindre del ud mod gaden – Vestergade 70 – mens størstedelen – Vestergade 72 – blev overtaget af købmændene brødrene Mortensen. I 1970’erne arbejdede Odense Bys Museer og Byforeningen på at få Lottrups Gård fredet, da den stadig fremstod som en karakteristisk købmandsgård fra begyndelsen af 1800-tallet – ikke mindst bag- og sidebygningerne, hvor bl.a. Vestergades Jernudsalg gennem årtier havde til huse. I begyndelsen af 1980’erne købte sparekassen SDS ejendommen og gav den udadtil et nyt ansigt, men samtidig bevarede man det karakteristiske gårdmiljø, som i dag er Lottrups Gårds kendemærke. Også naboen Vestergade 68 fik et nyt liv i 1980’erne, da baggården blev renoveret og omdøbt til City Arkaden.

Opholdt sig i Assens 1765 og forestod 1772 Købmandshandelen for Madame Hetting i Odense.
Bygger i 1791 en købmandsgaard i bindingsværk i Odense. Dele af den består endnu og er i de seneste år blevet restaureret. Gaarden kaldes nu "LottrupsGård" og indgår i et større forretningsområde. Se nedenfor.

Iflg. KB Verninge sogn opsl. 89 blev der den 18 marts 1761 døbt et "uægte" barn med navnet Anna Margrethe, hvor faderen er angivet som Christian Lottrup og moderen Anna Cathrina Madsdatter. Da barnet benævnes uægte, må vi formode, at Christian og Anna Cathrina ikke var gift.

LOTTRUPS GAARD

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

I Vestergade gemmer sig en gammel købmandsgård, Lottrups Gård. Gården er opkaldt efter købmand Christian Lottrup, der i begyndelsen af 1790’erne ejede både Vestergade 70 og 72. Købmandens bror havde i øvrigt et barnebarn, M.C. Lottrup, der var den første brygger på Ceres i Aarhus – derfor kan man i dag købe øl med navnet Lottrup.

Der var egentlig tale om to adskilte gårde, men købmanden lod de to ældre gårde fjerne og fik i stedet opført én stor købmandsgård. Bygningen var i to etager og i grundmur – i hvert fald ud mod gaden, mens den til gårdsiden var mere beskeden i bindingsværk.

Købmanden døde i 1803, men hans hustru, Maren Crone, blev boende, og hun kom til at spille en særlig rolle for H.C. Andersen og hans interesse for teater.

Den unge Andersen lærte teaterbuddet Peter Juncker at kende, og gennem ham kom Andersen i kontakt med teatret på Sortebrødre Torv. Juncker gik blandt andet rundt med plakater til de butikker, der havde lovet at hænge dem op sæsonen igennem.

Venskabet med Juncker gjorde, at Andersen jævnligt fik en lille stak plakater med hjem til fordeling i den ende af byen, hvor han boede. Juncker boede tæt ved teatret, og så slap teaterbuddet lettere om ved sit arbejde. Den unge Andersen begyndte nu at samle på plakaterne.

Blandt de butikker, som Andersen besøgte med plakater, var madam Lottrups købmandsforretning. Da det så ud til, at Andersens familie skulle flytte fra byen, lovede hun, at Andersen måtte få alle de teaterplakater, han i så fald kom til at mangle i sin samling. Hun vidste nemlig, hvad de plakater betød for ham.

Maren Crone blev boende i gården indtil omkring 1811, da hun solgte gården til biskop Peder Hansens enke, der i midten af 1830’erne overdrog den til assessor og byskriver Frederik A. Schønheyder. I 1847 overtog købmand Ernst Brandt og urmagerenken Maren Jessen bygningerne, og de lod i 1857 nogle ældre kornmagasiner nedbryde og fik bygget nye og større, som endnu er bevaret. Her blev der indrettet pakhus, portgennemkørsel og kornlofter i flere etager.

Hele gården blev i 1876 igen delt. Købmand Brandt og Maren Jessen beholdt selv en mindre del ud mod gaden – Vestergade 70 – mens størstedelen – Vestergade 72 – blev overtaget af købmændene brødrene Mortensen.

I 1970’erne arbejdede Odense Bys Museer og Byforeningen på at få Lottrups Gård fredet, da den stadig fremstod som en karakteristisk købmandsgård fra begyndelsen af 1800-tallet – ikke mindst bag- og sidebygningerne, hvor bl.a. Vestergades Jernudsalg gennem årtier havde til huse.

I begyndelsen af 1980’erne købte sparekassen SDS ejendommen og gav den udadtil et nyt ansigt, men samtidig bevarede man det karakteristiske gårdmiljø, som i dag er Lottrups Gårds kendemærke. Også naboen Vestergade 68 fik et nyt liv i 1980’erne, da baggården blev renoveret og omdøbt til City Arkaden.

Kilder

Beskrivelse	Side	Kvalitet	Information	Bevis
Viuf sogn -Vejle amt 1734-90 opslag 24, J.Lottrup	Name, Notes	Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke

Medier

Billeder

IMG_0698.jpg

PDF

Daab1739ChristianLottrup.pdf

Webside oprettet med MacFamilyTree10 til macOS