Slægten Lottrup fra 1545

Laurids JESPERSEN

Persondiagram

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder
Jesper LAURIDSEN	1490	Maren

Partnere

Partner	Fødselsdato	Børn
Maren N.N.		Jesper LAURIDSEN Hans LAURIDSEN
Sara CHRISTENSDATTER		Christen LAURIDSEN Jens LAURIDSEN Karine LAURIDSDATTER Jørgen LAURIDSEN Christopher LAURITSEN Anna LAURIDSDATTER

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted
Fødsel	1522
Vielse	Abt 1547	Vester Aaby, Svendborg
Død	9 Jun 1604
Begravelse	13 Jun 1604	Espe

Notater


Oplysninger fra Kilde: Laurids Jespersen blev der 3 præst til Espe og Vantinge sogne i Sallinge herred efter reformationen, og blev kaldet dertil år 1551. Den 3 januar 1553, stadfæstelse af at sognemændene havde valgt ham til sogn præst. (Lokal arkiv s. 31+59.) Tingsvidne af 1514. Han blev 1562 provst i Sallinge herred. Ifølge Jacob Madsen Vejles visitatsbog: 1 sogn, 40 tiendeydere. Jeg visiterede år 1589, den 4 juli kl. 8. Hr. Laurids Jespersen provstda60år,nogetgrå. God prædikant og husholder, klar røst. Hans hustru Sara. Børn forsørget 5, 2 studerer, 2 i Odense, hjemme 1 pige, er 10 børn tilsammen, havde ved hans første kone 8 børn,ogveddensidste10. Han talte over Lucas 1. Saligt det liv osv 3 dele. 1) Hvad Guds ord er. 2) Hvad gavn man har af at høre Guds ord. 3) Hvadunytteogskadeder vedat ringeagte ordet: i) Fordi det er Gud selv, som taler med os, 2) Fordi døden er uvis, 3) Nytten derved at troen vil vokse osv. Degnen Peder 7 ort. til Faaborg skole 3 sk. Påske rente borte. Begge det bedste skudsmål. Kirken tårnet, tag med tegl, 2klokker,5hvælvinger,2småmessingstager, 2 kobberstager, altertavlen midt på sct. Hans med lammet i munk og et andet paa den andenside. Prædikestolenforkoret.Fontenivester ende. Kirkegården og mur af kampesten. Laden passelig god, lejes bort, en ond thi der er to lader til. Søer 0, møller 0,åer1,Findinge å. Jeg visiterede år 1596, den 20 maj (Vor Herre Himmelfarts dag, alt vel). Jeg visiterede 1604 den 3 søndag efter Påske. Præsten hr. Christopher Lauridsen prædikede. Hans fader, provsten, havde den 14martsfrasagtsigsitembede for bønderne, men på denne søndag frasagde han sig provstiet på grund af alderdom og dårligt helbred,dettekundgjordesønnenforpræstekonventet, der blev holdt i Faaborg år 1604, den 7 maj i min nærværelse. I hans sted 3. blev så hr. Jørgen iSvanningevalgt der. År 1604, den 13 juni er salig hr. Laurids Jespersen i Espe begravet, han døde 9 juni. Vantinge sogn annex til Espe, 16 tiendeydere. Jeg visiterede år 1589 i juli, hr. Laurids Jespersen præst. Degnen Peder Iversen Smed, der er degn til Espe. Godt skudsmål.Manglerbiblen.Kirkenudentårn, lidet, med sten tag, klokkerhuset på kirkegården, 2 klokker, 1 hvælving over koret, det andeet med fjælleloft.AltertavlenGudholderKristus dødi skødet. Prædikestolen nedenfor koret ved sønder side, går op gennem korbuen. Fonten i koret. Kirkegårds mur afkamp, ladennedeibyen mellemstolper. i mølle Monchemælle, løber af Findinge å, løber nede i Elmos å, som også Hågerup å, 2 kværne .Udi JørgenSkinkelstid(tilLammehave,lensmand på Odensegård 1552-57),mener sognepræsten hr. Laurids at være først herligheden frakommen af annexet. Findesettingsvidneathave fuldt altidudi bispernes tid præsten Jeg visiterede år 1596, d. 20 maj kl. 6 morgen, alt vel". 3 maj 1588 var Laurids Jespersen med biskop Jacob Madsen Vejle på visitats i Faaborg kirke og latinskolen. 16 april 1591varalleherredetspræsterforsamlede i Faaborg, for at vedtage alle landemodeakterne. 20 maj 1596 var Laurids Jespersen sammen med biskoppen til middag hos Gabriel Knudsen Ake leye Nordskov, efter en visitatsiGestelevkirke.KnudVenstermand til Findstrupgård (nuv. Holstenshus),kom i 1591 for skade at dræbe, en af sine egne bønder.Formynderregeringenopfattede detskete,sombegået af våde eller i nødværge. På samme måde opfattede hr. Hans Jensen, sognepræst i Faaborg det, og togadelsmanden tilskrifte ogalters. Men så kom sagen hans overordnede provsten for øre. Han stævnedesognepræsten, fordi han havde overtrådt kirkeordinansen, ved atgiveabsolution.foretdrab, før Øvrigheden og den dræbtes slægtninge var tilfredsstillet. Senere beskyldtes provsten for i denne sag, at have dømt mod recessen d.v.s. i dette tilfælde mod adelens privilegier, og beggepræsterblevåretefterindstævnet for rigsrådet. Bispen tog sig personlig af dem, og på herredagen i København afbad han begges forseelse, ved etmødemedrådet iAbsalonGjøesstue, d. 29 maj 1592. Knud Venstermand døde 3 marts 1609 i Faaborg. (Samlinger til Faaborgs historie og topografi nr.7side195f.f.). 26 maj 1595 spiste Laurids Jespersen middag hos sognepræsten hr. Simoni Faaborg sammen med biskoppen, Hans Lang, fogeden påSandholtHansWeile,hr.Jens i Ulbølle, hr. Laurids i Allested og kapellanen. Biskoppen skrev da at der var for lidt mad. 4 april 1599 var der præstekonvent i Faaborg. Hr. Laurids i Nr.Broby var anklaget for provsten af kaptajn Durham for et vidne hanhavdevundet,og4.ikke gjort det lovligt for provsten,og han tog provstens stævning fra kaptajnens bud, sagde, det var ikke vidne, men skiftebrevefterenbonde.Villebevise med 5 mænd, budet lånte ham stævningen, (men hidtil har han beholdt den selv). 7 maj 1604 blev hr. Jørgen i Svanninge eligeret til provst, efter hr. Laurids i Espe da han frasagde sig provstikaldet forsinstorealderdomogskrøbelighed, ved sin søn hr. Christopher. Laurids Jespersens brev til biskoppen dateret 20 november 1588:,, Højærværdige Hr. Biskopl Som y scriffuet mig til, menendisâtskuldeverreforsømitherudi Salling Herridt med dett Degne Korn, som skallepter Kong. Maietts Breff udgiffuis til Foborg Skole: saagiffuerjegederudmygelig attviide. attstrax epter y hagde befalletmig sadanne Bestilling at skulde udrette, da lod jeg conuocere(convocare = kalde sammen)udiFoborigfor mighalle SogneDegneher udi Herridt oc i Nærværelse af alle Præsterne leste Kong.MaiettsBreff, begerendis, at de der epter skuldeviideattrette sigh.Da gaff dedens arme Vilckor tilkiende, at huisde skulde det ud rette, da kunde de icke føde dens Høstru ocsmaa Børn, vaarefordiunderda-niste ocudmygeligbegerendis,at det maatte nogit naadeiigt ocmiildelig handlis med dem,de loffuit at ville med en god Villig giffueaarligtilhverJulifordi DegneKornit icke udgiffuis (udredes) før nogen Behielpning,paa eders gode Behaffue (forgodtbefindende) til saa iengeykommeseiiufher op yHerriddit ocforforer densarme Veikor.Saa bød de til at ville veluilli gen dette eptern. Korn udgifue,oc bleff taxerit derforpåeders godeBehaffue, til saalængey kommer selluff, som vi hagde vent lenge siden, oc for denaarsage icke haffuer scriffuit eder dettetju.(Derefterfølgerhvaddegnene i 17 sogne iSallinge herred gav årligt).Dette forscrne Korn haffuer de loffuit at ville yde udi FoborigtilHr.Hanszis(sognepræsten) nutili Juli, oc jeg med GudsHjelpvil da verre til stede oc deiit iblant de arme Skolebørn, nordet bliffuer soldt forpenge.Om deter ederbehageligt, atdet maa bliffue ved dennetax. (ansættelse) i dette aar, tilsaa lenge y komme selluff at forfore aliLeyligheden,ocbedergierne, at yicke mistencker mig (tage mig det ilde op),hui jeg icke før gaff eder dette tilkiende, dijeg huer Dag ventitedersTilkomst,ocfor den Sag lod jegbestemme (bie) alting.Gud almect. beuare ederaltiid korsk oc sund til sin Ære! Amen!Skrevet i Espe aar 1588, den20November,.Sender jeg edereptereders Begering klar Register paa saa mange Herregorde, øer, Bircke, mange Kirker, der er Patronatsret til, ferske Søer oc Aaer, med VandmøllerocVeyermøllerudiSallinght".LauritsJespersen fra Espe. Laurids Jespersen var første gang gift med Maren N.N. Ellers ukendt. Ifølge Pontoppidans Danske Atlas fra 1774, hang der endnu dengang et epitafium med latinske vers, over sognepræsten LauridsJesperseniEspekirke,død1604. Ifølge den beretning hans ældste søn Jesper Lauridsen har givet om ham i hans epitafium i Espe kirke: åbenbarede en engelsigforham vedhansdød. (MarimaraDanica Tom I pag. 257) og som findes i dr. Erik Eriksen Pontoppidans: Epitymbia, således: Jeg er Opstandelsen og Livet Herunder ligger hæderlige og vellærde mand Hrr. LAURIDS JESPERSEN med sine to Hustruer MAREN og SARA Med hvilke han af lede 18 børn, og af dem blev 5 præster, oghafde han i sin Lifs Tid 67 Børnebørn, og 119 Børnebørns Børn. Siden dødehan82Aargammel,Anno 1604 den Ite Søndag efterTrinitatis, der han havde været Præst i disse Sogne i 53 Aar, og Provst i Salling herred i 42 Aar. Gud gifve ham en glædelig Opstandelse. Forældre nr. 5968, 5969 og nr. 5970, 5971. Han var gift første gang med Maren N.N. og anden gang med Sara Christensdatter fra Fraude præstegård, men hvem af disse, der varmortilHansLauridsen,vides ikke. Christopher Giessing fortæller i " Nye samling af danske, norske og islandske Jubel-Lærere", følgende om Laurits Jespersen: Denne ærværdige gamle mand er fød året 1522 i Aaby i Fyens Sallingherred, hvor hans fader, Jesper Lauritsen, var en bonde,somforlodbondestanden,ogblev borger i Odense. Der blev han sat i den latinske skole år 1537, tillige med hans broder, Jørgegen. De blev beggefraskolensrector, mag.Christianskytte, sendte til academiet; de bleve begge præster og lærere i Guds Kirke. Hr. Laurits blev år 1551, udi hansalders29de årkaldettilat væresognepræst i Espe og Vantinge menigheder, og år 1562 bleblev han udvalgt tilprovst i Salling herred. Iblandt hansforretningersomprovstvar denne, athan 1600 d. 9. dec. tillige med biskoppen og Odense præster samt af stiftets provster, var med til at dømme M.Niels Glad(M.Nicolaus Lætus ) forforseelser i alterens sacramentes uddelelse. Udi tvende ægteskaber, det første med Maren, avlede han 8 børn,og i det andet med Sara Christensdatter, ( hvis fader var præstiFraude),blevhanvelsignet med 10 børn, og af disse 18 børn levede 9, blandt hvilke 5 sønner vare præster, og 2 døttre præstekonerog 2døttreiægteskabmedverdslige mænd; og af disse børn så han, inden han døde, 67 børnebørn. ( Pontoppidans atlas siger,at han så 119 børnebørns børn ) Da provst Jespersen havde trolig arbeided i Herrens Viingård over 40 år, fik han i året 1592 sin fjerde søn, hr. Jørgen Lauritssentilsinkapellanogmedtiener; og da han 2 år derefter blev forflyttet, fik han sin femte og yngste søn, hr. Christopher sig medCuccessionadjungered,indtil hanmæt afår og arbeidsom en troe tiener gik ind til Herres glæde, den første søndag efter Trinitatis 1604, da han havdelevet over82 år, ogværetpræst på etsted i 52 år. Han må have nydet et meget roligt og glædeligt endeligt, daen engel har åbenbared sig for ham,efter denberetning,hansældste søn hargivet ham i hans Epitafiumi Espe kirke: Jeg er Opstandelsen og Livet. Herunder ligger begraven hæderlig og vellærde Mand Hr. Laurits Jespersen med sine to Hustruer Maren og Sara ved hvilke han avlede 18 børn, af dem bleve fem præster, og hafde han i sin livstid 64 børnebørn og 10 børnebørns børn; siden døde han,derhanvar82år gammel, anno 1604 den første søndag efter Trinitatis, der han hafde været præst ti l disse sogne 53 år, og provst i Salling herred 42 år. Gud gifve dem en glædelig Opstandelse.

Oplysninger fra Kilde:

Laurids Jespersen blev der 3 præst til Espe og Vantinge sogne i Sallinge herred efter reformationen, og blev kaldet dertil år 1551.

Den 3 januar 1553, stadfæstelse af at sognemændene havde valgt ham til sogn præst. (Lokal arkiv s. 31+59.) Tingsvidne af 1514.

Han blev 1562 provst i Sallinge herred.

Ifølge Jacob Madsen Vejles visitatsbog: 1 sogn, 40 tiendeydere. Jeg visiterede år 1589, den 4 juli kl. 8. Hr. Laurids Jespersen provstda60år,nogetgrå. God prædikant og husholder, klar røst.

Hans hustru Sara. Børn forsørget 5, 2 studerer, 2 i Odense, hjemme 1 pige, er 10 børn tilsammen, havde ved hans første kone 8 børn,ogveddensidste10. Han talte over Lucas 1. Saligt det liv osv 3 dele. 1) Hvad Guds ord er. 2) Hvad gavn man har af at høre Guds ord. 3) Hvadunytteogskadeder vedat ringeagte ordet: i) Fordi det er Gud selv, som taler med os, 2) Fordi døden er uvis, 3) Nytten derved at troen vil vokse osv.

Degnen Peder 7 ort. til Faaborg skole 3 sk. Påske rente borte. Begge det bedste skudsmål. Kirken tårnet, tag med tegl, 2klokker,5hvælvinger,2småmessingstager, 2 kobberstager, altertavlen midt på sct. Hans med lammet i munk og et andet paa den andenside. Prædikestolenforkoret.Fontenivester ende. Kirkegården og mur af kampesten. Laden passelig god, lejes bort, en ond thi der er to lader til. Søer 0, møller 0,åer1,Findinge å.

Jeg visiterede år 1596, den 20 maj (Vor Herre Himmelfarts dag, alt vel).

Jeg visiterede 1604 den 3 søndag efter Påske. Præsten hr. Christopher Lauridsen prædikede. Hans fader, provsten, havde den 14martsfrasagtsigsitembede for bønderne, men på denne søndag frasagde han sig provstiet på grund af alderdom og dårligt helbred,dettekundgjordesønnenforpræstekonventet, der blev holdt i Faaborg år 1604, den 7 maj i min nærværelse. I hans sted 3. blev så hr. Jørgen iSvanningevalgt der.

År 1604, den 13 juni er salig hr. Laurids Jespersen i Espe begravet, han døde 9 juni.

Vantinge sogn annex til Espe, 16 tiendeydere.

Jeg visiterede år 1589 i juli, hr. Laurids Jespersen præst. Degnen Peder Iversen Smed, der er degn til Espe. Godt skudsmål.Manglerbiblen.Kirkenudentårn, lidet, med sten tag, klokkerhuset på kirkegården, 2 klokker, 1 hvælving over koret, det andeet med fjælleloft.AltertavlenGudholderKristus dødi skødet. Prædikestolen nedenfor koret ved sønder side, går op gennem korbuen. Fonten i koret. Kirkegårds mur afkamp, ladennedeibyen mellemstolper. i mølle Monchemælle, løber af Findinge å, løber nede i Elmos å, som også Hågerup å, 2 kværne .Udi JørgenSkinkelstid(tilLammehave,lensmand på Odensegård 1552-57),mener sognepræsten hr. Laurids at være først herligheden frakommen af annexet. Findesettingsvidneathave fuldt altidudi bispernes tid præsten

Jeg visiterede år 1596, d. 20 maj kl. 6 morgen, alt vel".

3 maj 1588 var Laurids Jespersen med biskop Jacob Madsen Vejle på visitats i Faaborg kirke og latinskolen. 16 april 1591varalleherredetspræsterforsamlede i Faaborg, for at vedtage alle landemodeakterne.

20 maj 1596 var Laurids Jespersen sammen med biskoppen til middag hos Gabriel Knudsen Ake leye Nordskov, efter en visitatsiGestelevkirke.KnudVenstermand til Findstrupgård (nuv. Holstenshus),kom i 1591 for skade at dræbe, en af sine egne bønder.Formynderregeringenopfattede detskete,sombegået af våde eller i nødværge. På samme måde opfattede hr. Hans Jensen, sognepræst i Faaborg det, og togadelsmanden tilskrifte ogalters.

Men så kom sagen hans overordnede provsten for øre. Han stævnedesognepræsten, fordi han havde overtrådt kirkeordinansen, ved atgiveabsolution.foretdrab, før Øvrigheden og den dræbtes slægtninge var tilfredsstillet.

Senere beskyldtes provsten for i denne sag, at have dømt mod recessen d.v.s. i dette tilfælde mod adelens privilegier, og beggepræsterblevåretefterindstævnet for rigsrådet. Bispen tog sig personlig af dem, og på herredagen i København afbad han begges forseelse, ved etmødemedrådet iAbsalonGjøesstue, d. 29 maj 1592. Knud Venstermand døde 3 marts 1609 i Faaborg. (Samlinger til Faaborgs historie og topografi nr.7side195f.f.).

26 maj 1595 spiste Laurids Jespersen middag hos sognepræsten hr. Simoni Faaborg sammen med biskoppen, Hans Lang, fogeden påSandholtHansWeile,hr.Jens i Ulbølle, hr. Laurids i Allested og kapellanen. Biskoppen skrev da at der var for lidt mad.

4 april 1599 var der præstekonvent i Faaborg. Hr. Laurids i Nr.Broby var anklaget for provsten af kaptajn Durham for et vidne hanhavdevundet,og4.ikke gjort det lovligt for provsten,og han tog provstens stævning fra kaptajnens bud, sagde, det var ikke vidne, men skiftebrevefterenbonde.Villebevise med 5 mænd, budet lånte ham stævningen, (men hidtil har han beholdt den selv).

7 maj 1604 blev hr. Jørgen i Svanninge eligeret til provst, efter hr. Laurids i Espe da han frasagde sig provstikaldet forsinstorealderdomogskrøbelighed, ved sin søn hr. Christopher.

Laurids Jespersens brev til biskoppen dateret 20 november 1588:,, Højærværdige Hr. Biskopl Som y scriffuet mig til, menendisâtskuldeverreforsømitherudi Salling Herridt med dett Degne Korn, som skallepter Kong. Maietts Breff udgiffuis til Foborg Skole: saagiffuerjegederudmygelig attviide. attstrax epter y hagde befalletmig sadanne Bestilling at skulde udrette, da lod jeg conuocere(convocare = kalde sammen)udiFoborigfor mighalle SogneDegneher udi Herridt oc i Nærværelse af alle Præsterne leste Kong.MaiettsBreff, begerendis, at de der epter skuldeviideattrette sigh.Da gaff dedens arme Vilckor tilkiende, at huisde skulde det ud rette, da kunde de icke føde dens Høstru ocsmaa Børn, vaarefordiunderda-niste ocudmygeligbegerendis,at det maatte nogit naadeiigt ocmiildelig handlis med dem,de loffuit at ville med en god Villig giffueaarligtilhverJulifordi DegneKornit icke udgiffuis (udredes) før nogen Behielpning,paa eders gode Behaffue (forgodtbefindende) til saa iengeykommeseiiufher op yHerriddit ocforforer densarme Veikor.Saa bød de til at ville veluilli gen dette eptern. Korn udgifue,oc bleff taxerit derforpåeders godeBehaffue, til saalængey kommer selluff, som vi hagde vent lenge siden, oc for denaarsage icke haffuer scriffuit eder dettetju.(Derefterfølgerhvaddegnene i 17 sogne iSallinge herred gav årligt).Dette forscrne Korn haffuer de loffuit at ville yde udi FoborigtilHr.Hanszis(sognepræsten) nutili Juli, oc jeg med GudsHjelpvil da verre til stede oc deiit iblant de arme Skolebørn, nordet bliffuer soldt forpenge.Om deter ederbehageligt, atdet maa bliffue ved dennetax. (ansættelse) i dette aar, tilsaa lenge y komme selluff at forfore aliLeyligheden,ocbedergierne, at yicke mistencker mig (tage mig det ilde op),hui jeg icke før gaff eder dette tilkiende, dijeg huer Dag ventitedersTilkomst,ocfor den Sag lod jegbestemme (bie) alting.Gud almect. beuare ederaltiid korsk oc sund til sin Ære! Amen!Skrevet i Espe aar 1588, den20November,.Sender jeg edereptereders Begering klar Register
paa saa mange Herregorde, øer, Bircke, mange Kirker, der er Patronatsret til, ferske Søer oc Aaer, med VandmøllerocVeyermøllerudiSallinght".LauritsJespersen fra Espe.

Laurids Jespersen var første gang gift med Maren N.N. Ellers ukendt.

Ifølge Pontoppidans Danske Atlas fra 1774, hang der endnu dengang et epitafium med latinske vers, over sognepræsten LauridsJesperseniEspekirke,død1604. Ifølge den beretning hans ældste søn Jesper Lauridsen har givet om ham i hans epitafium i Espe kirke: åbenbarede en engelsigforham vedhansdød. (MarimaraDanica Tom I pag. 257) og som findes i dr. Erik Eriksen Pontoppidans: Epitymbia,

således:
Jeg er Opstandelsen og Livet
Herunder ligger hæderlige og vellærde mand
Hrr. LAURIDS JESPERSEN
med sine to Hustruer
MAREN og SARA
Med hvilke han af lede 18 børn, og af dem blev 5 præster, oghafde han i sin Lifs Tid 67 Børnebørn, og 119 Børnebørns Børn. Siden dødehan82Aargammel,Anno 1604 den Ite Søndag efterTrinitatis, der han havde været Præst i disse Sogne i 53 Aar, og Provst i Salling herred i 42 Aar.
Gud gifve ham en glædelig Opstandelse.
Forældre nr. 5968, 5969 og nr. 5970, 5971.
Han var gift første gang med Maren N.N. og anden gang med Sara Christensdatter fra Fraude præstegård, men hvem af disse, der varmortilHansLauridsen,vides ikke.

Christopher Giessing fortæller i " Nye samling af danske, norske og islandske Jubel-Lærere", følgende om Laurits Jespersen:
Denne ærværdige gamle mand er fød året 1522 i Aaby i Fyens Sallingherred, hvor hans fader, Jesper Lauritsen, var en bonde,somforlodbondestanden,ogblev borger i Odense. Der blev han sat i den latinske skole år 1537, tillige med hans broder, Jørgegen. De blev beggefraskolensrector, mag.Christianskytte, sendte til academiet; de bleve begge præster og lærere i Guds Kirke. Hr. Laurits blev år 1551, udi hansalders29de årkaldettilat væresognepræst i Espe og Vantinge menigheder, og år 1562 bleblev han udvalgt tilprovst i Salling herred. Iblandt hansforretningersomprovstvar denne, athan 1600 d. 9. dec. tillige med biskoppen og Odense præster samt af stiftets provster, var med til at dømme M.Niels Glad(M.Nicolaus Lætus ) forforseelser i alterens sacramentes uddelelse.
Udi tvende ægteskaber, det første med Maren, avlede han 8 børn,og i det andet med Sara Christensdatter, ( hvis fader var præstiFraude),blevhanvelsignet med 10 børn, og af disse 18 børn levede 9, blandt hvilke 5 sønner vare præster, og 2 døttre præstekonerog 2døttreiægteskabmedverdslige mænd; og af disse børn så han, inden han døde, 67 børnebørn. ( Pontoppidans atlas siger,at han så 119 børnebørns børn )

Da provst Jespersen havde trolig arbeided i Herrens Viingård over 40 år, fik han i året 1592 sin fjerde søn, hr. Jørgen Lauritssentilsinkapellanogmedtiener; og da han 2 år derefter blev forflyttet, fik han sin femte og yngste søn, hr. Christopher sig medCuccessionadjungered,indtil hanmæt afår og arbeidsom en troe tiener gik ind til Herres glæde, den første søndag efter Trinitatis 1604, da han havdelevet over82 år, ogværetpræst på etsted i 52 år. Han må have nydet et meget roligt og glædeligt endeligt, daen engel har åbenbared sig for ham,efter denberetning,hansældste søn hargivet ham i hans Epitafiumi Espe kirke:

Jeg er Opstandelsen og Livet.

Herunder ligger begraven hæderlig og vellærde Mand

Hr. Laurits Jespersen

med sine to Hustruer

Maren og Sara
ved hvilke han avlede 18 børn, af dem bleve fem præster, og hafde han i sin livstid 64 børnebørn og 10 børnebørns børn; siden døde han,derhanvar82år gammel, anno 1604 den første søndag efter Trinitatis, der han hafde været præst ti
l disse sogne 53 år, og provst i Salling herred 42 år.

Gud gifve dem en glædelig Opstandelse.

Kilder

Beskrivelse	Kvalitet	Information	Bevis
Der henvises til stamtavle Hans Larsen Kirsten Hansdatter, Jens Lottrup	Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke
Inger Lerche f. Risom, Jens Lottrup	Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke
www.nebrot.dk (se under biografi), Jens Lottrup	Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke

Webside oprettet med MacFamilyTree10 til macOS